Kim Christiansen stemt ud af Folketinget
Foto: Johnni Isaksen
Kim Christiansen (t.v.) er færdig i Folketinget, mens Peder Hvelplund (t.h.) fortsætter.
Kim Christiansen fik kun fjerdeflest personlige stemmer blandt DF-kandidaterne i sin storkreds.
Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti er ikke blevet genvalgt til Folketinget.
Det står klart torsdag efter en stor tilbagegang for DF ved onsdagens valg, hvor partiet gik fra 37 til 16 mandater.
Kim Christiansen, , der er bosat i Mariager, var opstillet i Østjyllands Storkreds. Han har været ordfører for transport og færdsel i Dansk Folkeparti. Han fik ved valget onsdag 1156 personlige stemmer. Det var kun fjerdeflest blandt Dansk Folkepartis kandidater. Foran ham er Hans Kristian Skibby med 2834, Mette Hjermind Dencker 2348 og Sten Thomsen med 1412 stemmer.
Christiansen har ellers været en del af Folketinget siden 2005, og fik ved valget for fire år siden 2874 personlige stemmer.
Han var i foråret i modvind, fordi han var en del af en politisk aftale, der sikrede en omfartsvej til 377 millioner, der skulle lede trafikken uden om Mariager. Kim Christiansen bor selv i Mariager, hvor hans restaurant også ligger.
Kritikkerne mente, at omfartsvejen var unødvendig og dyr. Sagen endte med, at Dansk Folkeparti opgiv ævred. I stedet blev aftalen en væsentligt kortere omfartsvej til færre penge.
- Jeg har lyttet til kritikken, og det kan godt være, at der ikke helt er brug for den omfartsvej. Det har jeg taget til efterretning og lyttet til, sagde Kim Christiansen til TV 2 Østjylland i april.