Limfjorden plaget af efterladte fiskegarn
Et spøgelsesnet, der er fundet ved Egense. Foto: Lars Bach / TV MIDTVEST
De såkaldte spøgelsesgarn tager livet af tusindvis af hummere og krabber.
Store sammenfiltrede bundter af gamle fiskenet, såkaldte spøgelsesnet, kan være en trussel for livet under vandoverfladen i de danske have.
Fiskenettene, som fiskerne enten har tabt eller efterladt i vandet, er et problem i Limfjorden - faktisk et endnu større problem end først antaget.
For en sammenslutning af de 18 kommuner omkring Limfjorden, kaldet Limfjordsrådet, er i øjeblikket i gang med at undersøge problemet, og deres opdagelser er værre end forventet.
- Dengang vi startede med at snakke om det, var snakken, at der nok var en halv snes stykker, men nu snakker de 100, måske 1000 spøgelsesnet, siger Jens Lauritzen, der er formand for Limfjordsrådet og repræsenterer Vesthimmerlands Kommune.
Problem kendt fra Stillehavet
Problemet er kendt fra Stillehavet, hvor miljøaktivister for nylig har forsøgt at rydde op i området mellem Californiens kyst og Hawaii.
Gruppen Ocean Voyages Institute fik blandt andet indfanget et fem tons tungt spøgelsesnet, der i årevis havde ligget i verdenshavene.
- De her kæmpestore net er meget vigtige at få ud af havene, men det er som regel de lidt mindre spøgelsesnet, der vikler sig rundt om hvaler og delfiner og slår dem ihjel, siger stifteren af Ocean Voyages Institute, Mary Crowley, til CNN.
Farlig for dyr og miljø
Jesper Jensen er dykker fra Nykøbing Mors og har set mange spøgelsesnet på bunden af fjorden.
Han er blevet bedt om at være med til at undersøge, hvor stor problemet med de efterladte net er. Han fortæller, at de udleder mikroplast, men at der også er en anden fatal konsekvens:
- De slår ihjel for ingen verdens nytte. De ligger og laver en bifangst, der er enormt stor, forklarer Jesper Jensen, der har været sportsdykker og UV-jæger i mange år.
Indtil videre er der ingen, der har taget ansvar for at få spøgelsesnettene fjernet, men det seneste års tid har Limfjordsrådet diskuteret, hvad de kan gøre.
- På et tidspunkt sagde vi, at hvis ikke andre gør noget, så må vi selv finde ud af, hvordan de kan bjerges, siger Jens Lauritzen.
Ingen systematisk kontrol
Det er Fiskeristyrelsen, som er myndighed på de danske have.
Her fjerner de spøgelsesnet, hvis de støder på dem, men ellers ikke.
- Det er ikke noget, vi gør systematisk, men vi tager dem under vores almindelige udførelse af fiskerikontrol, siger Kasper Skov, der er vicefiskeriinspektør hos Fiskeristyrelsen.
Styrelsen har dog netop udpeget DTU Aqua til at undersøge problemets omfang og forventer at være færdig i slutningen af 2020.