Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mange plejehjemsansatte siger nej til vaccine: Kan få alvorlige konsekvenser

Foto: Lars Horn / Baghuset

Hver femte kommune oplyser, at 15 procent eller flere af de ansatte på deres plejecentre har takket nej til vaccinen.

Da de ansatte på plejehjemmet Kærbo i Ishøj 27. december som nogle af de første i Danmark fik muligheden for at få en vaccine, takkede sosu-hjælper Gül Gülal nej.

- Man hører så meget fra medier og fra Facebook. Man bliver jo helt bange, når man ser personer, der er ved at få hjertestop og nogen, der får kramper. Det er sådan nogle ting, der gjorde mig bange. Derfor tænkte jeg, at jeg hellere lige ville vente og se tiden an, fortæller Gül Gülal.

Gül Gülal lider af allergi og frygtede bivirkninger ved en vaccine. Hun havde også hørt historier om dødsfald, forværrede allergier og vejrtrækningsproblemer i forbindelse med vaccination mod covid-19 fra veninder og bekendte.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen har der indtil nu været 117 indberetninger om formodede bivirkninger ved BioNTech og Pfizers vaccine, hvor de fleste ikke var alvorlige. Otte af tilfældene handlede dog om alvorlige allergiske reaktioner, og der var fem sager om dødsfald. Styrelsen vurderer, at en sammenhæng mellem vaccinen og dødsfaldene er mindre sandsynlig.

I ugerne efter Gül Gülal havde sagt nej til vaccinen, opsøgte hun viden ved blandt andet at tale med sin egen læge - og endte med at skifte mening.

- Nu tænker jeg - bare jeg havde taget den. For nu har jeg talt med min læge, og jeg kan se her på Kærbo, at de ældre har det fint efter vaccinationen, fortæller Gül Gülal.

Tilbageholdenhed blandt ansatte

Ud af de 40 ansatte på Kærbo, der var på arbejde 27. december og derfor havde muligheden for at blive vaccineret mod Covid-19, valgte 14 at takke nej. Det svarer til 35 procent.

Og situationen på plejecentret i Ishøj er ikke enestående.

Selv om der i mange kommuner er en høj tilslutning til vaccinen mod covid-19 blandt personalet på plejecentrene, melder hver femte kommune om en vis tilbageholdenhed.

Det viser en rundspørge til alle landets kommuner foretaget af TV 2, hvor 74 af de 98 kommuner valgte at svare.

Hver femte kommune oplyser, at 15 procent af de ansatte på plejecentrene – eller flere - har valgt ikke at tage imod tilbuddet om en vaccination mod covid-19.

Ja eller nej til vaccinen

Hvor mange procent af de ansatte på kommunens plejecentre har valgt at tage imod tilbuddet om en vaccination mod Covid-19?

  • 42% af kommunerne har ikke overblik/ved det ikke
  • 20% af kommunerne oplyser, at 85 procent eller færre har takket ja
  • 38% af kommunerne oplyser, at over 85 procent har takket ja

I nogle tilfælde er vaccinetilslutningen på de enkelte plejecentre nede på under halvdelen.

Kommunerne fortæller, at der kan være mange årsager til det manglende ønske om vaccine – herunder at medarbejdere kan være gravide, ammende eller i fertilitetsbehandling.

Men også forsigtighed, skepsis og frygt for eventuelle bivirkninger spiller ind.

Det er for eksempel tilfældet i Fanø Kommune, hvor kun 61,5 procent af de ansatte på Fanø Plejecenter har takket ja til en coronavaccine. Kommunen har ikke ønsket at kommentere tallene yderligere.

Ældre er mindre beskyttede

Hvis en større andel af de plejehjemsansatte vælger at springe vaccinen over, kan det få alvorlige konsekvenser for de ældre, lyder vurderingen fra to eksperter.

- Personale på plejehjem er nogle af de mere kritiske personer, der – uden at jeg skal moralisere – bør tilslutte sig vaccinationsprogrammet, siger professor Søren Riis Paludan fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Han kunne godt ønske sig en højere tilslutning end 85 procent blandt de plejehjemsansatte, fordi man her har med de allersvageste ældre at gøre.

Vaccinerne mod covid-19 forventes nemlig ikke at virke lige så godt på ældre personer som på den generelle befolkning.

- Beskyttelsen blandt ældre over 80 år vil ikke være 95 procent - den vil måske være 60 eller 70 procent. Og det gør jo vaccination af personalet endnu mere vigtigt, siger professoren.

Og hvis tilslutningen kommer for langt ned – som på plejecenter Kærbo i Ishøj, hvor hver tredje ansatte takkede nej, så spidser tingene til.

- Det er helt klart for lavt. Der er en øget risiko for, at personalet bringer smitte til beboere. Problem nummer ét i pandemien har jo nærmest været plejehjemmene, så her skal tingene jo virkelig være med ti gange gaffatape. Derfor synes jeg, det er lidt problematisk, siger professor Søren Riis Paludan.

Det er ledelsens ansvar

Det er en anden ekspert, professor Hans Jørn Kolmos, enig i.

- Det er decideret for lidt. Hvis du kun får en vaccinationstilslutning på 65 procent, så vil virus stadig have mulighed for at etablere smittekæder, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi fra Syddansk Universitet.

Han mener, at kommunerne er på rette vej, hvis vaccinationstilslutning ligger omkring 85 procent blandt de ansatte på plejehjemmene.

- Jeg vil jo sådan set gerne have en vaccinationstilslutning på over 90 procent, men sådan kan man jo altid ønske sig noget mere. 85 procent er i nærheden af at være acceptabelt, siger han.

Statens Serum Institut arbejder på snart at kunne offentliggøre daglige tal for, hvor mange ansatte på landets plejehjem, der er vaccinerede.

Og Hans Jørn Kolmos mener, at det er en klar ledelsesopgave at få tallene op de steder, hvor de er for lave.

- Pilen peger på ledelsen. Vejen til succes er, at plejehjemslederne tager en snak med deres personale. Ikke for at tvinge nogen, for det fungerer ikke. Men så personalet kan træffe en beslutning på et oplyst grundlag. Det er afgørende, siger Hans Jørn Kolmos.

Ikke mit ansvar

I Ishøj er plejecenterlederen dog ikke enig.

- Det ansvar kan jeg ikke påtage mig. Det er medarbejdernes individuelle ansvar, om de vil vaccineres eller ej. Det vil være en fordel, hvis de ansatte blev vaccineret. Vi vil meget gerne have det, men det er ikke vores ansvar, konstaterer plejecenterleder Lene Bonde Stürup fra Kærbo i Ishøj.

Hun forventer, at flere medarbejdere ligesom sosu-hjælper Gül Gülal med tiden ændrer mening og vil lade sig vaccinere.

- Vi kan give dem baggrundsviden, så de kan træffe deres egen beslutning om vaccine eller ej. Vi har også diskussioner ude på afdelingerne omkring bivirkningerne, risiko og fordele ved vaccinen. Så vi har dialogen i huset, siger Lene Bonde Stürup.

Sosu-hjælper Gül Gülal mener, at vejen frem er mere opsøgende informationsarbejde.

- Jeg tror, at der skal komme nogen ud og fortælle os om vaccinen, siger hun.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

0 seconds of 26 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:26
00:26
 
Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

0 seconds of 19 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:19
00:19
 
Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

0 seconds of 13 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:13
00:13
 
Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

0 seconds of 5 minutes, 54 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
05:54
05:54
 

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

0 seconds of 1 minute, 59 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
01:59
01:59
 
Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

0 seconds of 9 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:09
00:09
 
Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


0 seconds of 8 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:08
00:08
 

Lyt til artiklen

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

0 seconds of 18 secondsVolume 0%
Press shift question mark to access a list of keyboard shortcuts
Tastaturgenveje
Shortcuts Open/Close/ or ?
Afspil/PauseMellemrum
Øg Lydstyrke
Sænk Lydstyrke
Søg Frem
Søg Tilbage
Undertekster Til/Frac
Fuld Skærm/Luk Fuld Skærmf
Lyd Fra/Lyd Påm
Decrease Caption Size-
Increase Caption Size+ or =
Gå til %0-9
00:00
00:18
00:18
 
Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på 'Cookies' i websidens menu. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies

Du kan altid ændre dine personlige indstillinger.