Da de ansatte på plejehjemmet Kærbo i Ishøj 27. december som nogle af de første i Danmark fik muligheden for at få en vaccine, takkede sosu-hjælper Gül Gülal nej.

- Man hører så meget fra medier og fra Facebook. Man bliver jo helt bange, når man ser personer, der er ved at få hjertestop og nogen, der får kramper. Det er sådan nogle ting, der gjorde mig bange. Derfor tænkte jeg, at jeg hellere lige ville vente og se tiden an, fortæller Gül Gülal.

Gül Gülal lider af allergi og frygtede bivirkninger ved en vaccine. Hun havde også hørt historier om dødsfald, forværrede allergier og vejrtrækningsproblemer i forbindelse med vaccination mod covid-19 fra veninder og bekendte.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen har der indtil nu været 117 indberetninger om formodede bivirkninger ved BioNTech og Pfizers vaccine, hvor de fleste ikke var alvorlige. Otte af tilfældene handlede dog om alvorlige allergiske reaktioner, og der var fem sager om dødsfald. Styrelsen vurderer, at en sammenhæng mellem vaccinen og dødsfaldene er mindre sandsynlig.

I ugerne efter Gül Gülal havde sagt nej til vaccinen, opsøgte hun viden ved blandt andet at tale med sin egen læge - og endte med at skifte mening.

- Nu tænker jeg - bare jeg havde taget den. For nu har jeg talt med min læge, og jeg kan se her på Kærbo, at de ældre har det fint efter vaccinationen, fortæller Gül Gülal.

Tilbageholdenhed blandt ansatte

Ud af de 40 ansatte på Kærbo, der var på arbejde 27. december og derfor havde muligheden for at blive vaccineret mod Covid-19, valgte 14 at takke nej. Det svarer til 35 procent.

Og situationen på plejecentret i Ishøj er ikke enestående.

Selv om der i mange kommuner er en høj tilslutning til vaccinen mod covid-19 blandt personalet på plejecentrene, melder hver femte kommune om en vis tilbageholdenhed.

Det viser en rundspørge til alle landets kommuner foretaget af TV 2, hvor 74 af de 98 kommuner valgte at svare.

Hver femte kommune oplyser, at 15 procent af de ansatte på plejecentrene – eller flere - har valgt ikke at tage imod tilbuddet om en vaccination mod covid-19.

I nogle tilfælde er vaccinetilslutningen på de enkelte plejecentre nede på under halvdelen.

Kommunerne fortæller, at der kan være mange årsager til det manglende ønske om vaccine – herunder at medarbejdere kan være gravide, ammende eller i fertilitetsbehandling.

Men også forsigtighed, skepsis og frygt for eventuelle bivirkninger spiller ind.

Det er for eksempel tilfældet i Fanø Kommune, hvor kun 61,5 procent af de ansatte på Fanø Plejecenter har takket ja til en coronavaccine. Kommunen har ikke ønsket at kommentere tallene yderligere.

Ældre er mindre beskyttede

Hvis en større andel af de plejehjemsansatte vælger at springe vaccinen over, kan det få alvorlige konsekvenser for de ældre, lyder vurderingen fra to eksperter.

- Personale på plejehjem er nogle af de mere kritiske personer, der – uden at jeg skal moralisere – bør tilslutte sig vaccinationsprogrammet, siger professor Søren Riis Paludan fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Han kunne godt ønske sig en højere tilslutning end 85 procent blandt de plejehjemsansatte, fordi man her har med de allersvageste ældre at gøre.

Vaccinerne mod covid-19 forventes nemlig ikke at virke lige så godt på ældre personer som på den generelle befolkning.

- Beskyttelsen blandt ældre over 80 år vil ikke være 95 procent - den vil måske være 60 eller 70 procent. Og det gør jo vaccination af personalet endnu mere vigtigt, siger professoren.

Og hvis tilslutningen kommer for langt ned – som på plejecenter Kærbo i Ishøj, hvor hver tredje ansatte takkede nej, så spidser tingene til.

- Det er helt klart for lavt. Der er en øget risiko for, at personalet bringer smitte til beboere. Problem nummer ét i pandemien har jo nærmest været plejehjemmene, så her skal tingene jo virkelig være med ti gange gaffatape. Derfor synes jeg, det er lidt problematisk, siger professor Søren Riis Paludan.

Det er ledelsens ansvar

Det er en anden ekspert, professor Hans Jørn Kolmos, enig i.

- Det er decideret for lidt. Hvis du kun får en vaccinationstilslutning på 65 procent, så vil virus stadig have mulighed for at etablere smittekæder, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi fra Syddansk Universitet.

Han mener, at kommunerne er på rette vej, hvis vaccinationstilslutning ligger omkring 85 procent blandt de ansatte på plejehjemmene.

- Jeg vil jo sådan set gerne have en vaccinationstilslutning på over 90 procent, men sådan kan man jo altid ønske sig noget mere. 85 procent er i nærheden af at være acceptabelt, siger han.

Statens Serum Institut arbejder på snart at kunne offentliggøre daglige tal for, hvor mange ansatte på landets plejehjem, der er vaccinerede.

Og Hans Jørn Kolmos mener, at det er en klar ledelsesopgave at få tallene op de steder, hvor de er for lave.

- Pilen peger på ledelsen. Vejen til succes er, at plejehjemslederne tager en snak med deres personale. Ikke for at tvinge nogen, for det fungerer ikke. Men så personalet kan træffe en beslutning på et oplyst grundlag. Det er afgørende, siger Hans Jørn Kolmos.

Ikke mit ansvar

I Ishøj er plejecenterlederen dog ikke enig.

- Det ansvar kan jeg ikke påtage mig. Det er medarbejdernes individuelle ansvar, om de vil vaccineres eller ej. Det vil være en fordel, hvis de ansatte blev vaccineret. Vi vil meget gerne have det, men det er ikke vores ansvar, konstaterer plejecenterleder Lene Bonde Stürup fra Kærbo i Ishøj.

Hun forventer, at flere medarbejdere ligesom sosu-hjælper Gül Gülal med tiden ændrer mening og vil lade sig vaccinere.

- Vi kan give dem baggrundsviden, så de kan træffe deres egen beslutning om vaccine eller ej. Vi har også diskussioner ude på afdelingerne omkring bivirkningerne, risiko og fordele ved vaccinen. Så vi har dialogen i huset, siger Lene Bonde Stürup.

Sosu-hjælper Gül Gülal mener, at vejen frem er mere opsøgende informationsarbejde.

- Jeg tror, at der skal komme nogen ud og fortælle os om vaccinen, siger hun.