Michelle Frederiksen følte, hun skulle kaste op. Hun havde det så skidt, at hun næsten ikke kunne holde ud at være i sin egen krop.

Efter lidt tid åbnede hun øjnene, og det første, hun så, var en sygeplejerske.

Sygeplejersken spurgte, om Michelle kunne fortælle, hvem der stod ved siden af hospitalssengen.

Michelle Frederiksen kæmpede med at få ordene sagt, og det eneste, der kom ud af hendes mund var: “mor og far”.

Straks brød forældrene sammen i gråd. Af lettelse over at deres datter var vågnet, og at hun kunne genkende dem.

For kort forinden vidste ingen, hvilken tilstand, Michelle ville vågne i.

Bedøvet med hestebedøvelse

31-årige Michelle Frederiksen var blevet drugget – formentlig med bedøvelsesmidlet ketamin.

Stoffet bliver blandt andet brugt til at bedøve heste forud for kirurgiske indgreb, hvorfor det også kaldes hestebedøvelse.

Drugging dækker over, at man mod sin vilje eksempelvis har fået et lægemiddel eller et rusmiddel ned i sin drink, forklarer overlæge ved Giftlinjen Dorte Palmqvist.

- Det kan være potentielt livsfarligt at drugge et andet menneske. For man kan blive så bevidsthedspåvirket, at man ikke har tilstrækkelig vejrtrækning, som i værste fald kan medføre hjertestop, siger Dorte Palmqvist.

Et stigende problem

Drugging er ikke et fremmed fænomen for unge, når de bevæger sig ud i det danske natteliv.

Knap hver femte dansker mellem 15 og 35 år angiver, at de enten "har prøvet at blive drugged" eller "har mistanke om det".

Det viser en ny Megafon-måling lavet af TV 2 i forbindelse med dokumentarserien 'Drugged i nattelivet'.

Og 2015 fik Giftlinjen 95 opkald omkring drugging, mens tallet i 2022 var 535.

TV 2 Echo talt med over 50 personer mellem 15 og 30 år, der mener, at de er blevet drugged i Aalborgs natteliv.

Det var også efter en bytur i Aalborgs populære festgade Jomfru Ane Gade, at Michelle Frederiksen endte bevidstløs på hospitalet.

En tøseaften der gik galt

Michelle Frederiksen er født og opvokset Aalborg-forstaden Nørresundby og er derfor velbevandret i Aalborgs natteliv.

- Da jeg var omkring de 18 år og op til 25, brugte jeg nattelivet og Jomfru Ane Gade rigtig meget, fortæller Michelle Frederiksen.

Hun har altid forbundet “gaden”, den 150 meter lange gågade midt i Aalborg, med fest og farver.

Og fredag 6. maj 2022 var det også præcis dét, der var planen for Michelle Frederiksen og hendes fem veninder. De skulle ud og spise god mad og derefter feste.

- En rigtig tøseaften, beskriver hun selv som.

Men tøseaftenen endte helt galt for Michelle Frederiksen.

Fik tilbudt drinks

De seks veninder startede aftenen på en restaurant, der ikke lå i Jomfru Ane Gade. Men omkring midnatstid besluttede fem af veninderne sig for at tage en taxa til festgaden.

Yderligere to veninder valgte at tage hjem, mens Michelle Frederiksen og den sidste veninde tog på en sidste natklub for at få en drink.

Her mødte de nogle fyre i baren, som tilbød dem to espresso martini.

- Og det husker jeg tydeligt, for min veninde kunne ikke lide kaffe, så hun ville ikke have den her espresso martini, fortæller Michelle Frederiksen, der begyndte at drikke sin drink, mens de stod i baren.

Kort efter kom nogle fyre hen og inviterede dem op til deres bord. De virkede flinke, men Michelles veninde var alligevel optaget af, at de ikke skulle drikke af det, de blev tilbudt.

De drak derfor ikke noget af fyrenes alkohol, men Michelle Frederiksen havde sin espresso martini med hen til bordet, som hun drak.

De to veninder sad ikke ved fyrenes bord særlig længe, før Michelle Frederiksen ringede til en ven og spurgte, om han ville hente dem og køre dem hjem.

De aftalte, at han skulle samle dem op ved et pizzeria for enden af gaden. Ni minutter senere ringede vennen tilbage for at sige, at han næsten var fremme.

Men Michelle tog ikke sin telefon. Og hun svarede heller ikke på den sms, som han sendte hende.

Mistede kontrollen

For på de knap ti minutter var Michelle Frederiksen blevet dårlig. Rigtig dårlig.

Hun husker meget svagt, at hun gik ned ad en trappe, og at hun her fik en følelse af pludselig at være meget fuld.

- Jeg kan også se på mine beskeder til min ven, at jeg skriver til ham, at jeg var meget fuld, siger Michelle Frederiksen og fortsætter:

- Så der fik jeg nok en fornemmelse af, at der nok var noget galt.

Hun husker den ubehagelige følelse i kroppen, hun kortvarigt registrerede. Det var en følelse af at miste kontrollen over sig selv. 

Og selvom hun ikke husker mere efter at være gået ned af trappen på natklubben, så er hun alligevel gået sammen med sin veninde gennem Jomfru Ane Gade og hen til det aftalte mødested.

- Jeg har gået og talt med min veninde, så jeg har jo været ved mine fulde fem, men jeg kan slet ikke huske det. Slet ikke, fortæller Michelle Frederiksen.

Og da de nåede frem til pizzeriaet, kollapsede hun.

Kammeraten, der skulle hente Michelle Frederiksen og hendes veninde, ankom til stedet og kunne ikke spotte de to kvinder.

Til gengæld så han en stor flok mennesker, der stod rundt om en person, der lå ned på jorden.

Kammeraten stiger ud af bilen og går hen mod menneskeflokken, og hurtigt kan han se, at det er Michelle Frederiksen, der ligger på jorden.

- Hun reagerer ikke på noget, men har åbne øjne

Michelle Frederiksens veninde ringede straks til alarmcentralen.

“Hej, jeg står for enden af Gaden med en veninde, der er gået ud som et lys,” startede hun med at sige i opkaldet.

Hun fortalte ydermere, at der var nogen, der prøvede at finde ud af, om hun var ved bevidsthed, men at Michelle Frederiksen ikke rigtig var det.

“Jeg har aldrig set hende sådan før, og hun er ikke kontaktbar overhovedet. Hun reagerer ikke på noget, men hun har åbne øjne,” forklarede veninden til alarmcentralen.

Michelle Frederiksens kammerat kunne se, at hun var så dårlig, at han ikke turde vente på, at ambulancen nåede frem.

Han løftede hende derfor ind på bagsædet af sin bil og skyndte sig til sygehuset.

Kunne være død

I akutmodtagelsen troede personalet først, at Michelle Frederiksen havde fået for meget at drikke.

I hendes journal fremgår det, at hun blev testet og havde en "lettere alkoholpåvirkning".

De kunne derfor hurtigt konstatere, at der var noget helt andet galt.

Det næste, Michelle Frederiksen huskede, var, at hun vågnede i en hospitalsseng. Det var blevet lørdag eftermiddag.

Michelle Frederiksen var godt klar over, at der var sket noget. Men på dette tidspunkt anede hun ikke, hvad det var. Hun vidste heller ikke, om hun havde været væk en time eller en uge.

Hun var så udmattet, at hun hverken kunne løfte sin arm eller tale.

Hun fik dog fremstammet, at hun godt kunne genkende sin mor og far, der stod ved siden af hospitalssengen.

Herefter lukkede hun igen øjnene i og sov indtil søndag, hvor hun havde flere kræfter til også at kunne tale. Og først her fandt hun ud af, hvad man mente, der var sket med hende fredag aften.

Og særligt sygeplejersken, der havde holdt øje med hende, sagde noget, der gjorde stort indtryk på Michelle Frederiksen.

- Hun sagde, at det var godt jeg vågnede, og at jeg var mig selv, fordi det kunne have gået begge veje, fortæller Michelle Frederiksen og tilføjer:

- Lige præcis de ord ramte mig rigtig hårdt.

For her gik det op for Michelle Frederiksen, at det hun havde været udsat for kunne have slået hende ihjel.

Meget sjældent i så store mængder

I Michelle Frederiksens journal fremgår det, at man lavede en såkaldt "drug test", hvor hun testede negativ på kokain, amfetamin, metamfetamin, ecstasy, cannabis, metadon, opiater (morfin, heroin og kodein) og benzodiazepiner.

Der var altså ingen af de gængse stoffer i Michelle Frederiksens krop.

Ketamin indgik ikke i testen, men det var det stof, som lægen vurderede, hun havde fået.

- Hans vurdering var, at han slet ikke var i tvivl om, at det var det, og at den dosis, jeg havde fået, var ekstremt høj, siger Michelle Frederiksen, der også husker, at lægen fortalte, at det var meget sjældent, at de havde oplevet en have fået så store mængder, som de mente, hun havde fået.

- Han ville vurdere, at den her person, der havde gjort det, højst sandsynligt og forhåbentlig ikke har vidst, hvad man har lavet.

Følte ikke anmeldelse nyttede noget

At putte potentielt farlige stoffer eller lægemidler i andres drinks er en forbrydelse.

Bistandsadvokat Helle Hald fortæller, at drugging kan karakteriseres som grov vold med en strafferamme på op til seks år.

- Begrebet drugging har vi mest forbundet med drug rape (bedøvelse med henblik på voldtægt, red.).

- Men sagen er den, at jeg i mange år har set situationer, hvor en person drugger en anden som et led i hele det her med at tage kontrol over et andet menneske, fortæller Helle Hald, som ikke tror, at vi som samfund er gearede til at tænke på drugging som den forbrydelse, det i realiteten er.

Selvom Michelle Frederiksen var udsat for en forbrydelse, der i princippet ville kunne have udløst en straf på op til seks år til personen, der havde drugget hende, anmeldte hun aldrig episoden.

- Jeg anmeldte det ikke, fordi jeg havde nok mest af alt en følelse af, at det alligevel ikke nyttede noget, siger hun.

Og Michelle Frederiksen er ikke alene om ikke at anmelde drugging til politiet. For selvom knap hver femte adspurgte i en Megafon-undersøgelse har mistænkt, at de er blevet drugget, er det kun tre procent, der angiver at have anmeldt det til politiet.

Mange spørgsmål presser sig på

Michelle Frederiksen kan ikke med sikkerhed sige, at hun fik noget i sin drink på den sidste natklub, hun besøgte.

I princippet kunne det også være sket tidligere på aftenen. Men hun husker aftenen frem til den sidste natklub.

Fordi man aldrig har fundet frem til, hvad der skete, får hun heller aldrig vished om, hvorfor det lige netop skulle gå ud over hende. Og ikke mindst, hvad personen eller personerne ville have ud af det.

De følelser har siddet dybt i hende siden. Og mange spørgsmål presser sig på.

Var det virkelig mig, det skulle gå ud over eller var det helt tilfældigt, at det blev mig? Er det en, jeg kender? Er det en, der kender mig?

Episoden har også haft konsekvenser for hendes lyst til at gå i byen. Ikke kun for hende selv, men også for hendes forældre og kæreste.

- Især min mor har haft svært ved at slappe af, når jeg var inde i byen, siger Michelle Frederiksen, der godt kan mærke, at dem omkring hende kan blive ekstra bekymrede og sende mange beskeder om, at hun skal passe på sig selv, og at de gerne vil hente hende.

- Det er klart, at det er noget, der har sat sig - ikke kun dybt i mig, men også i min familie.

Michelle Frederiksen håber, at hendes medvirken i dokumentarserien ‘Drugged i nattelivet’ kan være med til at sætte fokus på, hvor stort et problem drugging er – og hvilke konsekvenser det kan have for den person, der bliver udsat for det.

- Det er ikke alle, der når til sygehuset, som jeg gjorde, men ligegyldigt hvad synes jeg, det er forfærdeligt, at især piger og kvinder ikke kan gå i byen og føle sig trygge og have en god aften med deres veninder.

Hun har sidenhen været utryg, når hun har været i byen. Fordi hun ikke ved, hvem der gjorde det eller hvorfor personen gjorde det, har hun følt, hun skulle kigge sig over skulderen.

- Hvis jeg følte, at der var nogen, der kiggede på mig, så tænkte jeg: Er det dig?, siger Michelle Frederiksen og tilføjer:

- Følelsen af, at nogen har villet mig det ondt, har også fyldt meget. Og om personen vil gøre det igen. 

Se 'Drugged i nattelivet' på TV 2 Echo eller allerede nu på TV 2 PLAY.