Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Michelle blev drugged med hestebedøvelse: - Man vidste ikke, hvilken tilstand jeg ville vågne i

Foto: René Schütze / Ritzau Scanpix / TV 2

Michelle Frederiksen medvirker i dokumentarserien 'Drugged i nattelivet', hvor TV 2 Echo har undersøgt drugging.

TV 2 Echo talt med over 50 unge, der mener, at de er blevet drugged i Aalborgs natteliv. Michelle Frederiksen er en af dem.

Michelle Frederiksen følte, hun skulle kaste op. Hun havde det så skidt, at hun næsten ikke kunne holde ud at være i sin egen krop.

Efter lidt tid åbnede hun øjnene, og det første, hun så, var en sygeplejerske.

Sygeplejersken spurgte, om Michelle kunne fortælle, hvem der stod ved siden af hospitalssengen.

Michelle Frederiksen kæmpede med at få ordene sagt, og det eneste, der kom ud af hendes mund var: “mor og far”.

Straks brød forældrene sammen i gråd. Af lettelse over at deres datter var vågnet, og at hun kunne genkende dem.

For kort forinden vidste ingen, hvilken tilstand, Michelle ville vågne i.

Har du et godt tip?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.

Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder og send en mail til redaktionen.

Bedøvet med hestebedøvelse

31-årige Michelle Frederiksen var blevet drugget – formentlig med bedøvelsesmidlet ketamin.

Stoffet bliver blandt andet brugt til at bedøve heste forud for kirurgiske indgreb, hvorfor det også kaldes hestebedøvelse.

Drugging dækker over, at man mod sin vilje eksempelvis har fået et lægemiddel eller et rusmiddel ned i sin drink, forklarer overlæge ved Giftlinjen Dorte Palmqvist.

- Det kan være potentielt livsfarligt at drugge et andet menneske. For man kan blive så bevidsthedspåvirket, at man ikke har tilstrækkelig vejrtrækning, som i værste fald kan medføre hjertestop, siger Dorte Palmqvist.

Dorte Palmqvist er overlæge ved Giftlinjen. Foto: TV 2

Et stigende problem

Drugging er ikke et fremmed fænomen for unge, når de bevæger sig ud i det danske natteliv.

Knap hver femte dansker mellem 15 og 35 år angiver, at de enten "har prøvet at blive drugged" eller "har mistanke om det".

Det viser en ny Megafon-måling lavet af TV 2 i forbindelse med dokumentarserien 'Drugged i nattelivet'.

Drugging

En påtvungen forgiftning skyldes ofte, at du har indtaget et bedøvende middel, uden at du selv var klar over det (eksempelvis "noget i drink").

Hensigten kan være tyveri eller at opnå seksuelt samkvem, eksempelvis voldtægt.

Drugging finder eksempelvis sted på værtshuse eller diskoteker.

Der anvendes ofte lugt-, farve- og smagsløse hurtigtvirkende stoffer, eksempelvis alkohol, benzodiazepiner eller GHB (gammahydroxybutyrat, fantasy, flydende ecstasy)

Symptomer kan være, at din bevidsthed er påvirket, og at du har svært ved at huske noget.

Kilde: Sundhed.dk

Og 2015 fik Giftlinjen 95 opkald omkring drugging, mens tallet i 2022 var 535.

TV 2 Echo talt med over 50 personer mellem 15 og 30 år, der mener, at de er blevet drugged i Aalborgs natteliv.

Det var også efter en bytur i Aalborgs populære festgade Jomfru Ane Gade, at Michelle Frederiksen endte bevidstløs på hospitalet.

En tøseaften der gik galt

Michelle Frederiksen er født og opvokset Aalborg-forstaden Nørresundby og er derfor velbevandret i Aalborgs natteliv.

- Da jeg var omkring de 18 år og op til 25, brugte jeg nattelivet og Jomfru Ane Gade rigtig meget, fortæller Michelle Frederiksen.

Billedet er taget kort tid inden, Michelle Frederiksen og hendes veninder tog i byen. Foto: Privatfoto

Hun har altid forbundet “gaden”, den 150 meter lange gågade midt i Aalborg, med fest og farver.

Og fredag 6. maj 2022 var det også præcis dét, der var planen for Michelle Frederiksen og hendes fem veninder. De skulle ud og spise god mad og derefter feste.

- En rigtig tøseaften, beskriver hun selv som.

Men tøseaftenen endte helt galt for Michelle Frederiksen.

Fik tilbudt drinks

De seks veninder startede aftenen på en restaurant, der ikke lå i Jomfru Ane Gade. Men omkring midnatstid besluttede fem af veninderne sig for at tage en taxa til festgaden.

Yderligere to veninder valgte at tage hjem, mens Michelle Frederiksen og den sidste veninde tog på en sidste natklub for at få en drink.

Her mødte de nogle fyre i baren, som tilbød dem to espresso martini.

- Og det husker jeg tydeligt, for min veninde kunne ikke lide kaffe, så hun ville ikke have den her espresso martini, fortæller Michelle Frederiksen, der begyndte at drikke sin drink, mens de stod i baren.

Kort efter kom nogle fyre hen og inviterede dem op til deres bord. De virkede flinke, men Michelles veninde var alligevel optaget af, at de ikke skulle drikke af det, de blev tilbudt.

De drak derfor ikke noget af fyrenes alkohol, men Michelle Frederiksen havde sin espresso martini med hen til bordet, som hun drak.

De to veninder sad ikke ved fyrenes bord særlig længe, før Michelle Frederiksen ringede til en ven og spurgte, om han ville hente dem og køre dem hjem.

De aftalte, at han skulle samle dem op ved et pizzeria for enden af gaden. Ni minutter senere ringede vennen tilbage for at sige, at han næsten var fremme.

Men Michelle tog ikke sin telefon. Og hun svarede heller ikke på den sms, som han sendte hende.

Mistede kontrollen

For på de knap ti minutter var Michelle Frederiksen blevet dårlig. Rigtig dårlig.

Hun husker meget svagt, at hun gik ned ad en trappe, og at hun her fik en følelse af pludselig at være meget fuld.

- Jeg kan også se på mine beskeder til min ven, at jeg skriver til ham, at jeg var meget fuld, siger Michelle Frederiksen og fortsætter:

- Så der fik jeg nok en fornemmelse af, at der nok var noget galt.

Hun husker den ubehagelige følelse i kroppen, hun kortvarigt registrerede. Det var en følelse af at miste kontrollen over sig selv. 

Og selvom hun ikke husker mere efter at være gået ned af trappen på natklubben, så er hun alligevel gået sammen med sin veninde gennem Jomfru Ane Gade og hen til det aftalte mødested.

- Jeg har gået og talt med min veninde, så jeg har jo været ved mine fulde fem, men jeg kan slet ikke huske det. Slet ikke, fortæller Michelle Frederiksen.

Og da de nåede frem til pizzeriaet, kollapsede hun.

Kammeraten, der skulle hente Michelle Frederiksen og hendes veninde, ankom til stedet og kunne ikke spotte de to kvinder.

Til gengæld så han en stor flok mennesker, der stod rundt om en person, der lå ned på jorden.

Kammeraten stiger ud af bilen og går hen mod menneskeflokken, og hurtigt kan han se, at det er Michelle Frederiksen, der ligger på jorden.

- Hun reagerer ikke på noget, men har åbne øjne

Michelle Frederiksens veninde ringede straks til alarmcentralen.

“Hej, jeg står for enden af Gaden med en veninde, der er gået ud som et lys,” startede hun med at sige i opkaldet.

Hun fortalte ydermere, at der var nogen, der prøvede at finde ud af, om hun var ved bevidsthed, men at Michelle Frederiksen ikke rigtig var det.

“Jeg har aldrig set hende sådan før, og hun er ikke kontaktbar overhovedet. Hun reagerer ikke på noget, men hun har åbne øjne,” forklarede veninden til alarmcentralen.

Michelle Frederiksens kammerat kunne se, at hun var så dårlig, at han ikke turde vente på, at ambulancen nåede frem.

Han løftede hende derfor ind på bagsædet af sin bil og skyndte sig til sygehuset.

Kunne være død

I akutmodtagelsen troede personalet først, at Michelle Frederiksen havde fået for meget at drikke.

I hendes journal fremgår det, at hun blev testet og havde en "lettere alkoholpåvirkning".

De kunne derfor hurtigt konstatere, at der var noget helt andet galt.

Drugged i nattelivet

TV 2 Echo sætter fokus på drugging i nattelivet. 

Til dokumentaren 'Drugged i nattelivet' og til den øvrige dækning på tv2.dk og på sociale medier har vi talt med mere end 50 unge mennesker fra  fra Aalbord og en række andre fra både Sjælland og Jylland, der angiver at være blevet drugget. 

Vi har vurderet hver medvirkende i dækningen og faktatjekket så godt som muligt. Det har vi eksempelvis gjort ved at se på journaler fra sygehuse og læger, fra politiet. I nogle tilfælde har vi også talt med venner og familie til dem, der fortæller om oplevelser med drugging. 

Selvom drugging er en alvorlig forbrydelse, falder der næsten ingen domme i sager, hvor det er hovedforbrydelsen. Derfor kan man ikke bruge domsafsigelser til afdækning af området. 

Derudover angiver kun tre procent af de adspurgte, der i en Megafon-undersøgelse mistænker, at de har været udsat for drugging, at de anmeldte episoden til politet. 

Det næste, Michelle Frederiksen huskede, var, at hun vågnede i en hospitalsseng. Det var blevet lørdag eftermiddag.

Michelle Frederiksen var godt klar over, at der var sket noget. Men på dette tidspunkt anede hun ikke, hvad det var. Hun vidste heller ikke, om hun havde været væk en time eller en uge.

Hun var så udmattet, at hun hverken kunne løfte sin arm eller tale.

Hun fik dog fremstammet, at hun godt kunne genkende sin mor og far, der stod ved siden af hospitalssengen.

Herefter lukkede hun igen øjnene i og sov indtil søndag, hvor hun havde flere kræfter til også at kunne tale. Og først her fandt hun ud af, hvad man mente, der var sket med hende fredag aften.

Og særligt sygeplejersken, der havde holdt øje med hende, sagde noget, der gjorde stort indtryk på Michelle Frederiksen.

- Hun sagde, at det var godt jeg vågnede, og at jeg var mig selv, fordi det kunne have gået begge veje, fortæller Michelle Frederiksen og tilføjer:

- Lige præcis de ord ramte mig rigtig hårdt.

For her gik det op for Michelle Frederiksen, at det hun havde været udsat for kunne have slået hende ihjel.

Michelle Frederiksen i hospitalssengen. Foto: Privatfoto

Meget sjældent i så store mængder

I Michelle Frederiksens journal fremgår det, at man lavede en såkaldt "drug test", hvor hun testede negativ på kokain, amfetamin, metamfetamin, ecstasy, cannabis, metadon, opiater (morfin, heroin og kodein) og benzodiazepiner.

Der var altså ingen af de gængse stoffer i Michelle Frederiksens krop.

Jeg anmeldte det ikke, fordi jeg havde nok mest af alt en følelse af, at det alligevel ikke nyttede noget

Michelle Frederiksen

Ketamin indgik ikke i testen, men det var det stof, som lægen vurderede, hun havde fået.

- Hans vurdering var, at han slet ikke var i tvivl om, at det var det, og at den dosis, jeg havde fået, var ekstremt høj, siger Michelle Frederiksen, der også husker, at lægen fortalte, at det var meget sjældent, at de havde oplevet en have fået så store mængder, som de mente, hun havde fået.

- Han ville vurdere, at den her person, der havde gjort det, højst sandsynligt og forhåbentlig ikke har vidst, hvad man har lavet.

Følte ikke anmeldelse nyttede noget

At putte potentielt farlige stoffer eller lægemidler i andres drinks er en forbrydelse.

Bistandsadvokat Helle Hald fortæller, at drugging kan karakteriseres som grov vold med en strafferamme på op til seks år.

- Begrebet drugging har vi mest forbundet med drug rape (bedøvelse med henblik på voldtægt, red.).

- Men sagen er den, at jeg i mange år har set situationer, hvor en person drugger en anden som et led i hele det her med at tage kontrol over et andet menneske, fortæller Helle Hald, som ikke tror, at vi som samfund er gearede til at tænke på drugging som den forbrydelse, det i realiteten er.

Fakta om Megafon-undersøgelsen

Megafon-undersøgelsen er udført blandt 560 respondenter mellem 18 og 35 år i dagene 27. til 29. marts 2023 af Megafon for TV 2 Nyhederne og Politiken.

Megafon-undersøgelse viste, at 6 procent af de adspurgte har været udsat for drugging, 12 procent har mistanke om at være blevet det, 81 procent har ikke oplevet det, og 1 procent ved det ikke eller har ikke ønsket at svare.

Derudover viste den, at 3 procent har anmeldt drugging til politiet, imens 97 procent ikke har anmeldt det.

18 procent er enige eller overvejende enige i, at drugging er et emne, der fylder i vennegruppen, og at det er noget, som man taler om. 16 procent svarer, at det er hverken/eller. 61 procent er delvist uenige eller helt uenige.

Selvom Michelle Frederiksen var udsat for en forbrydelse, der i princippet ville kunne have udløst en straf på op til seks år til personen, der havde drugget hende, anmeldte hun aldrig episoden.

- Jeg anmeldte det ikke, fordi jeg havde nok mest af alt en følelse af, at det alligevel ikke nyttede noget, siger hun.

Og Michelle Frederiksen er ikke alene om ikke at anmelde drugging til politiet. For selvom knap hver femte adspurgte i en Megafon-undersøgelse har mistænkt, at de er blevet drugget, er det kun tre procent, der angiver at have anmeldt det til politiet.

Mange spørgsmål presser sig på

Michelle Frederiksen kan ikke med sikkerhed sige, at hun fik noget i sin drink på den sidste natklub, hun besøgte.

I princippet kunne det også være sket tidligere på aftenen. Men hun husker aftenen frem til den sidste natklub.

Fordi man aldrig har fundet frem til, hvad der skete, får hun heller aldrig vished om, hvorfor det lige netop skulle gå ud over hende. Og ikke mindst, hvad personen eller personerne ville have ud af det.

De følelser har siddet dybt i hende siden. Og mange spørgsmål presser sig på.

Var det virkelig mig, det skulle gå ud over eller var det helt tilfældigt, at det blev mig? Er det en, jeg kender? Er det en, der kender mig?

Michelle Frederiksen tænker stadig på den aften, når hun er ude i dag. Foto: TV 2

Episoden har også haft konsekvenser for hendes lyst til at gå i byen. Ikke kun for hende selv, men også for hendes forældre og kæreste.

- Især min mor har haft svært ved at slappe af, når jeg var inde i byen, siger Michelle Frederiksen, der godt kan mærke, at dem omkring hende kan blive ekstra bekymrede og sende mange beskeder om, at hun skal passe på sig selv, og at de gerne vil hente hende.

- Det er klart, at det er noget, der har sat sig - ikke kun dybt i mig, men også i min familie.

Michelle Frederiksen håber, at hendes medvirken i dokumentarserien ‘Drugged i nattelivet’ kan være med til at sætte fokus på, hvor stort et problem drugging er – og hvilke konsekvenser det kan have for den person, der bliver udsat for det.

- Det er ikke alle, der når til sygehuset, som jeg gjorde, men ligegyldigt hvad synes jeg, det er forfærdeligt, at især piger og kvinder ikke kan gå i byen og føle sig trygge og have en god aften med deres veninder.

Hun har sidenhen været utryg, når hun har været i byen. Fordi hun ikke ved, hvem der gjorde det eller hvorfor personen gjorde det, har hun følt, hun skulle kigge sig over skulderen.

- Hvis jeg følte, at der var nogen, der kiggede på mig, så tænkte jeg: Er det dig?, siger Michelle Frederiksen og tilføjer:

- Følelsen af, at nogen har villet mig det ondt, har også fyldt meget. Og om personen vil gøre det igen. 

Se 'Drugged i nattelivet' på TV 2 Echo eller allerede nu på TV 2 PLAY.


Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.


Skagen-restaurantejer langer ud efter 'støj-politiet'

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Restaurantejeren mener, at byens beboere må stå sammen om at finde en løsning, så byen ikke dør.

'Mogens Bandholm har allerede vist, at han er villig til at fortsætte sin kamp mod vores bys liv og aktiviteter. Derfor er det vigtigt at forstå, at Mogens Bandholm ikke stopper før denne by er helt død og stille.'

Sådan lyder de hårde ord fra ejer af Skagen Fiskerestaurant, Jesper C. Winter, i et opslag på sin Facebookside.

Fremtiden for den levende musik i Skagen er nemlig uvis, efter at Frederikshavn Kommune har erkendt, at de ikke har fulgt loven på området.

Her spiller Mogens Bandholm en central rolle. I de seneste syv år har han kæmpet en indædt kamp mod de mange musikarrangementer i Skagen, som overskrider de støjgrænser, der er fastsat af Miljøstyrelsen.

Er bekymret for byens fremtid

Men Mogens Bandholms ageren vil ifølge Jesper C. Winter ende med at tage livet af Skagen by, og derfor føler han sig nødsaget til at dele sine tanker.

'Et særligt problem er de lave grænser for støjniveauer, som på sigt kan hæmme en lang række af de gode aktiviteter og initiativer, der gør Skagen levende og attraktiv,' lyder det i opslaget.

TV2 Nord har efterfølgende talt med Jesper C. Winter, men her har han ikke ønsket at tilføje yderligere til sit opslag på de sociale medier.

Heri påpeger restaurantejeren blandt andet, at grænser for støjniveau vil ramme arrangementer i gågaden, ballet ved den tilsandede kirke, julemarkedet i Aalbæk, aktiviteter i museets have og havnens aktiviteter.

'Selv almindelig udeservering på byens restauranter risikerer at blive umulig, hvis vi skal holde os inden for disse grænser. Det vil være katastrofalt for vores by, som i høj grad lever af oplevelser og gæstfrihed,' tilføjer han.

Derfor opfordrer Jesper C. Winther også beboerne i Skagen til at hjælpe med at komme på en løsning til at bevare byen.

'Vi må stå sammen for at beskytte vores by og de værdier, der gør Skagen til noget helt særligt'.

Facebookopslaget har været offentligt i to døgn og har i skrivende stund langt over 200 delinger, 800 likes og over 100 kommentarer.

Har haft sin pris

Mogens Bandholm har tidligere fortalt til TV2 Nord, at den årelange kamp mod støj har haft en pris.

- Der er steder i byen, jeg ikke længere må komme, fortalte han dengang.

I dag er han ifølge ham selv 'flygtet' til Norge', efter Jesper C. Winter lavede sit opslag.

- Jeg kan se, at Jesper får mange kommentarer på sit opslag, og der er også nogle, der omhandler mig. Det giver mig ikke hjertebanken, men jeg ved godt, mange er utilfredse med mig, fortæller han.

I forhold til restaurantejerens opslag, som er delt flere steder, fortæller Mogens Bandholm, at han bør gøre noget aktivt fremfor at 'ynke' på de sociale medier.

- Jeg synes, det brev er patetisk, fordi han brokker sig over, at hvis ikke han og andre får lov til at spille, som de vil, så dør Skagen, og det er en overdrivelse. Byen har levet i mange år uden udendørsmusik, påpeger Mogens Bandholm.

- Hvis Jesper og de andre vil spille udendørsmusik, som det passer dem, så må han gå til politikerne og få loven ændret, tilføjer han.

Mogens Bandholm påpeger desuden, at han mener, at udendørsmusikken har ødelagt, hvad Skagen en gang var.

- En gang kom man til Skagen for kunsten, havet og så videre. Man kom ikke for at høre musik på 10-12 restauranter, lyder det.


Tre mænd satte sig for at starte en fest: - Alle er glade!

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der mangler dansefester for voksne, mener tre diskoglade DJ's, som har sat sig for at gøre noget ved problemet.

Lørdag løber årets sidste glitterball af stablen hos Cafe Ulla T i Aalborg.

Konceptet begyndte sidste år, da tre diskoglade DJ's savnede steder i Aalborg, der spillede den slags musik, som de kunne lide, og hvor det mere voksne publikum kunne danse og have en fest.

- Der er selvfølgelig Jomfru Ane Gade i Aalborg. Men når man har vores alder, kan man jo risikere at møde sine børn der, og det føles ikke som vores fest. Så vi kunne mærke et behov i os selv for et sted, hvor vi kunne have en fed aften, siger festarrangør og DJ Dennis Kronborg.

Og i stedet for at vente på, at det sted skulle opstå ud af det blå, besluttede de tre venner at skabe det selv. Så i 2023 arrangerede de deres første glitterball, med fokus på fest, farver, glimmer og disko. Siden da er det blevet til en god håndfuld fester, og de har stærke planer om at fortsætte konceptet til næste år.

Glitterball

Glitterball-festerne afholdes nogle gange om året.

Man kan købe billet til arrangementet, hvilket er en god ide, hvis man vil være sikker på at komme ind.

Arrangørerne offentliggører datoer på deres sociale medier.

Glitterballdanmark/@glitter.ball.dk

Lige nu har trioen planer om tre - fire fester i 2025.

Fandt hinanden gennem musik

De tre mænd har kendt hinanden i efterhånden mange år, og musik har altid fyldt meget for dem både individuelt og sammen. Faktisk var det musikken, der startede venskabet mellem Dennis Kronborg og Karsten Delgado, da den ene arbejdede i stereostudiet, hvor den anden handlede musik.

Siden dengang har musikken taget dem mange steder hen, både privat og i arbejdslivet, og alle dele af trioen har gjort det som DJ's. Derfor var det på mange måder oplagt for dem, at prøve kræfter med titlen som festarrangører. Musikken var der nemlig styr på.

I løbet af festerne skiftes de tre til at stå bag mixerpulten og sende pulserende diskotoner ud over dansegulvet.

Allerede fra første arrangement er festerne blevet taget positivt imod, og billetterne bliver udsolgt gang på gang.

- Alle er glade. Mange gør noget ud af det med pink tøj eller glitterkjoler, så de passer til temaet, og vi kan mærke at alle er med på at bidrage til at skabe en god aften. Man behøver ikke at have været ung i 80'erne eller 90'erne, men man skal ville konceptet, siger Dennis Kronborg.

Et koncept, der altså byder på diskokugler, glitter, bimlende lys og en snert af nostalgi, som arrangørerne bruger en del tid på at skabe.

- Det tager tid at arrangere og pynte op. Så vi er trætte om søndagen. Men når trætheden har lagt sig, kigger vi alligevel altid på hinanden og siger: 'lad os gøre det igen', griner Dennis Kronborg.


Da Hans og Karins læge gik på pension, så det sort ud - men nu er der håb igen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hans Rasmussen og Karin Lyng Rahbek kan måske få egen læge i byen igen. En ny aftale skal tvinge læger ud i yderområderne.

Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen er 77 og 78 år. De har haft den samme læge i 50 år, men sidste år gik lægen på pension, og siden da har de stået uden egen læge. 

- Vi har mistet vores gamle lægehus, hvor vi havde en læge, der vidste, hvem vi var, hvad vores problemer var, og hvad vi havde brug for, siger Karin Lyng Rahbek.

De har været vant til, at det var det samme ansigt, som de fortalte deres sundhedsproblemer til, men nu er det en anden sag. 

De seneste år har de været tilknyttet en regionsklinik, hvor de har mødt forskellige læger, hver gang de har været der. 

- Det har været meget utrygt. Vi håber sådan, at vores lægehus i Vestervig kommer tilbage, siger Hans Rasmussen. 

Måske snart ny læge til byen 

Men nu er en ny læge måske snart på trapperne til Karin og Hans. 

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal nemlig tvinge læger ud til de områder, hvor der er allerstørst behov for det - og det er noget, som falder i rigtig god jord hos Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen, der mener, det har stor betydning at have en personlig læge. 

- Lægen ved, hvordan man har det og kan tolke det, man siger, på den rigtige måde. Og jeg har oplevet, i hvert fald to gange, hvor det simpelthen har reddet mit liv, at lægen vidste, hvad det var, der var galt, og kunne tolke mine udsagn, siger Hans Rasmussen. .

Helt konkret betyder det, at der kun kan placeres nye lægekapaciteter i Thisted og Morsø, samt 15 andre kommuner på landsplan, hvor det er vurderet, at behovet for læger er størst.

- Det vil betyde stor tryghed i min dagligdag. Jeg nærmer mig snart de 80, og når man i forvejen har nogle skavanker, så er det rart med en læge, der kender en, siger Hans Rasmussen.


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.