Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjysk forsker jagter corona-løsning

Foto: TV2 Danmark

Mads Fuglsang Kjølby (t.v.) er en af forskerne, der er ved at finde et middel mod coronavirus. Han er fra Vrå i Vendsyssel.

Lægemidlet har i laboratorieforsøg vist sig effektiv, og nu skal danske forskere for første gang teste det i mennesker.

I skrivende stund går to forskere rundt på Aarhus Universitetshospital og venter i spænding på en pakke fra Japan.

Med stor hast har de i løbet af den seneste måned fået stablet et forskningsprojekt på benene, der kan vise sig at blive et lyspunkt i den pandemi, der i øjeblikket har lukket store dele af verden ned.

Pakken fra Japan indeholder nemlig et lægemiddel, der måske kan forhindre coronavirusset i at brede sig i menneskets lunger og dermed måske bremse pandemien.

Går alt, som forskerne håber, kan danske covid-19-patienter behandles med lægemidlet allerede i næste uge - som de første i verden.

- Forskere i Tyskland og Japan har været langt fremme med forskning i det her, men vi har handlet ekstremt hurtigt og fået det her sat i værk. Det har vi kunnet, fordi vi har alle de rigtige kompetencer til at kunne udføre det her ganske hurtigt, siger nordjyske Mads Fuglsang Kjølby, der en af forskerne bag projektet.

Behandlingen skal vise, om lægemidlet faktisk har den effekt, forskerne håber på.

Håbet er færre patienter på intensiv

Det japanske lægemiddel hedder camostat mesylate og er for flere år siden udviklet til behandling af halsbrand og betændelse i bugspytkirtlen.

Men lektorerne Mads Fuglsang Kjølby og Ole Schmeltz Søgaard fra henholdsvis Klinisk Farmakologisk afdeling og Infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, håber på, at midlet også kan bruges til at bremse coronavirusset.

Forskernes håb er, at stoffet kan modvirke virus ved at hæmme et enzym, som alle mennesker har i kroppen.

Med dette enzym sat ud af spil er teorien, at coronavirus ikke vil være i stand til at trænge sig ind i de raske celler i lungerne, og derved vil det være umuligt for den at formere sig og angribe flere raske celler.

- Vi håber, at det kan reducere sygdommens varighed og sværhedsgrad, så man ikke behøver at komme på intensiv og i respirator, men at man kan nøjes med en kort behandling og komme hjem til sig selv igen, siger Ole Schmeltz Søgaard.

Resultat er først klar om flere måneder

De to forskere har fået hastebevilget fem millioner kroner fra Lundbeckfonden til at gennemføre forsøget, der planlægges at involvere omkring 180 covid-19-patienter i hele Danmark.

At forskerne har lige netop camostat mesylate i kikkerten, skyldes tidligere udenlandske forsøg med lægemidlet i celler, mus og andre dyr.

Dengang testede man camostat mesylates effekt på blandt andet det SARS-virus, der spredte sig i verden i 2002, og her viste det sig, at lægemidlet havde en virkning.

- Der er en teoretisk baggrund for, at det her virker i celleforsøg og på mus, men vi ved ikke, om det kan have den samme effekt på mennesker, og det er det, vi skal undersøge, siger Ole Schmeltz Søgaard.

- Forhåbentlig har det en effekt i forhold til sygelighed og dødelighed hos mennesker i samme grad, som det har haft i de tidligere forsøg, siger Mads Fuglsang Kjølby.

Forskerne forventer, at der går tre til fire måneder før man kan konkludere, om lægemidlet virker mod coronavirus - og først derefter vil sundhedsvæsenet kunne bruge lægemidlet bredt til covid-19-patienter.

Håber på snarligt gennembrud

For at komme i gang med det kliniske forsøg hurtigst muligt, er projektet sendt til hastebehandling hos Lægemiddelstyrelsen og Den Videnskabsetiske Komite, der skal give tilladelse til at lægemidlet for første gang i verden bruges til behandling af covid-19-patienter.

Godkendelserne kommer muligvis allerede i løbet af weekenden, og hvis medicinen når at komme til Danmark tidsnok, kan forsøget allerede begyndes inden for et par uger.

Selvom forskerne er spændte på resultatet af deres forsøg, er det største håb, at der et sted i verden snarest findes en behandling af covid-19.

- Der er mange studier i gang i verden - også med andre lægemidler. Hvis det viser sig, at det er vores, der virker, vil det jo være fantastisk, men mest af alt håber vi, at man hurtigst muligt finder noget, der kan komme patienterne til gavn, siger Ole Schmeltz Søgaard.

Kan produceres i Danmark

Lundbeckfonden, der støtter projektet, har afsat i alt 30 millioner kroner til forskning i coronavirusset, fordi man ser man et stort akut behov for at afhjælpe pandemien, fortæller Jan Egebjerg, director of Science, i Lundbeckfonden.

- Det her projekt er spændende, fordi det kan virke akut, da det er et etableret lægemiddel, der bliver brugt i Japan. Det kan forhåbentlig afhjælpe pandemien i løbet af rigtig kort tid, siger han.

Lægemidlet camostat mesylate har i flere år været godkendt af den japanske lægemiddelstyrelse, og der er derfor ingen grund til bekymring over at behandle danske patienter med det, forsikrer forskerne fra Aarhus.

Skulle lægemidlet vise sig at have den ønskede effekt på coronavirusset, vil det ifølge forskerne ikke være noget problem at skaffe i større mængder. Det er nemlig ikke længere omfattet af patent.

- Derfor kan det hurtigt produceres af mange lægemiddelproducenter i store mængder - også her i Danmark, siger Ole Schmeltz Søgaard.


Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.


Skagen-restaurantejer langer ud efter 'støj-politiet'

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Restaurantejeren mener, at byens beboere må stå sammen om at finde en løsning, så byen ikke dør.

'Mogens Bandholm har allerede vist, at han er villig til at fortsætte sin kamp mod vores bys liv og aktiviteter. Derfor er det vigtigt at forstå, at Mogens Bandholm ikke stopper før denne by er helt død og stille.'

Sådan lyder de hårde ord fra ejer af Skagen Fiskerestaurant, Jesper C. Winter, i et opslag på sin Facebookside.

Fremtiden for den levende musik i Skagen er nemlig uvis, efter at Frederikshavn Kommune har erkendt, at de ikke har fulgt loven på området.

Her spiller Mogens Bandholm en central rolle. I de seneste syv år har han kæmpet en indædt kamp mod de mange musikarrangementer i Skagen, som overskrider de støjgrænser, der er fastsat af Miljøstyrelsen.

Er bekymret for byens fremtid

Men Mogens Bandholms ageren vil ifølge Jesper C. Winter ende med at tage livet af Skagen by, og derfor føler han sig nødsaget til at dele sine tanker.

'Et særligt problem er de lave grænser for støjniveauer, som på sigt kan hæmme en lang række af de gode aktiviteter og initiativer, der gør Skagen levende og attraktiv,' lyder det i opslaget.

TV2 Nord har efterfølgende talt med Jesper C. Winter, men her har han ikke ønsket at tilføje yderligere til sit opslag på de sociale medier.

Heri påpeger restaurantejeren blandt andet, at grænser for støjniveau vil ramme arrangementer i gågaden, ballet ved den tilsandede kirke, julemarkedet i Aalbæk, aktiviteter i museets have og havnens aktiviteter.

'Selv almindelig udeservering på byens restauranter risikerer at blive umulig, hvis vi skal holde os inden for disse grænser. Det vil være katastrofalt for vores by, som i høj grad lever af oplevelser og gæstfrihed,' tilføjer han.

Derfor opfordrer Jesper C. Winther også beboerne i Skagen til at hjælpe med at komme på en løsning til at bevare byen.

'Vi må stå sammen for at beskytte vores by og de værdier, der gør Skagen til noget helt særligt'.

Facebookopslaget har været offentligt i to døgn og har i skrivende stund langt over 200 delinger, 800 likes og over 100 kommentarer.

Har haft sin pris

Mogens Bandholm har tidligere fortalt til TV2 Nord, at den årelange kamp mod støj har haft en pris.

- Der er steder i byen, jeg ikke længere må komme, fortalte han dengang.

I dag er han ifølge ham selv 'flygtet' til Norge', efter Jesper C. Winter lavede sit opslag.

- Jeg kan se, at Jesper får mange kommentarer på sit opslag, og der er også nogle, der omhandler mig. Det giver mig ikke hjertebanken, men jeg ved godt, mange er utilfredse med mig, fortæller han.

I forhold til restaurantejerens opslag, som er delt flere steder, fortæller Mogens Bandholm, at han bør gøre noget aktivt fremfor at 'ynke' på de sociale medier.

- Jeg synes, det brev er patetisk, fordi han brokker sig over, at hvis ikke han og andre får lov til at spille, som de vil, så dør Skagen, og det er en overdrivelse. Byen har levet i mange år uden udendørsmusik, påpeger Mogens Bandholm.

- Hvis Jesper og de andre vil spille udendørsmusik, som det passer dem, så må han gå til politikerne og få loven ændret, tilføjer han.

Mogens Bandholm påpeger desuden, at han mener, at udendørsmusikken har ødelagt, hvad Skagen en gang var.

- En gang kom man til Skagen for kunsten, havet og så videre. Man kom ikke for at høre musik på 10-12 restauranter, lyder det.


Tre mænd satte sig for at starte en fest: - Alle er glade!

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der mangler dansefester for voksne, mener tre diskoglade DJ's, som har sat sig for at gøre noget ved problemet.

Lørdag løber årets sidste glitterball af stablen hos Cafe Ulla T i Aalborg.

Konceptet begyndte sidste år, da tre diskoglade DJ's savnede steder i Aalborg, der spillede den slags musik, som de kunne lide, og hvor det mere voksne publikum kunne danse og have en fest.

- Der er selvfølgelig Jomfru Ane Gade i Aalborg. Men når man har vores alder, kan man jo risikere at møde sine børn der, og det føles ikke som vores fest. Så vi kunne mærke et behov i os selv for et sted, hvor vi kunne have en fed aften, siger festarrangør og DJ Dennis Kronborg.

Og i stedet for at vente på, at det sted skulle opstå ud af det blå, besluttede de tre venner at skabe det selv. Så i 2023 arrangerede de deres første glitterball, med fokus på fest, farver, glimmer og disko. Siden da er det blevet til en god håndfuld fester, og de har stærke planer om at fortsætte konceptet til næste år.

Glitterball

Glitterball-festerne afholdes nogle gange om året.

Man kan købe billet til arrangementet, hvilket er en god ide, hvis man vil være sikker på at komme ind.

Arrangørerne offentliggører datoer på deres sociale medier.

Glitterballdanmark/@glitter.ball.dk

Lige nu har trioen planer om tre - fire fester i 2025.

Fandt hinanden gennem musik

De tre mænd har kendt hinanden i efterhånden mange år, og musik har altid fyldt meget for dem både individuelt og sammen. Faktisk var det musikken, der startede venskabet mellem Dennis Kronborg og Karsten Delgado, da den ene arbejdede i stereostudiet, hvor den anden handlede musik.

Siden dengang har musikken taget dem mange steder hen, både privat og i arbejdslivet, og alle dele af trioen har gjort det som DJ's. Derfor var det på mange måder oplagt for dem, at prøve kræfter med titlen som festarrangører. Musikken var der nemlig styr på.

I løbet af festerne skiftes de tre til at stå bag mixerpulten og sende pulserende diskotoner ud over dansegulvet.

Allerede fra første arrangement er festerne blevet taget positivt imod, og billetterne bliver udsolgt gang på gang.

- Alle er glade. Mange gør noget ud af det med pink tøj eller glitterkjoler, så de passer til temaet, og vi kan mærke at alle er med på at bidrage til at skabe en god aften. Man behøver ikke at have været ung i 80'erne eller 90'erne, men man skal ville konceptet, siger Dennis Kronborg.

Et koncept, der altså byder på diskokugler, glitter, bimlende lys og en snert af nostalgi, som arrangørerne bruger en del tid på at skabe.

- Det tager tid at arrangere og pynte op. Så vi er trætte om søndagen. Men når trætheden har lagt sig, kigger vi alligevel altid på hinanden og siger: 'lad os gøre det igen', griner Dennis Kronborg.


Da Hans og Karins læge gik på pension, så det sort ud - men nu er der håb igen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hans Rasmussen og Karin Lyng Rahbek kan måske få egen læge i byen igen. En ny aftale skal tvinge læger ud i yderområderne.

Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen er 77 og 78 år. De har haft den samme læge i 50 år, men sidste år gik lægen på pension, og siden da har de stået uden egen læge. 

- Vi har mistet vores gamle lægehus, hvor vi havde en læge, der vidste, hvem vi var, hvad vores problemer var, og hvad vi havde brug for, siger Karin Lyng Rahbek.

De har været vant til, at det var det samme ansigt, som de fortalte deres sundhedsproblemer til, men nu er det en anden sag. 

De seneste år har de været tilknyttet en regionsklinik, hvor de har mødt forskellige læger, hver gang de har været der. 

- Det har været meget utrygt. Vi håber sådan, at vores lægehus i Vestervig kommer tilbage, siger Hans Rasmussen. 

Måske snart ny læge til byen 

Men nu er en ny læge måske snart på trapperne til Karin og Hans. 

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal nemlig tvinge læger ud til de områder, hvor der er allerstørst behov for det - og det er noget, som falder i rigtig god jord hos Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen, der mener, det har stor betydning at have en personlig læge. 

- Lægen ved, hvordan man har det og kan tolke det, man siger, på den rigtige måde. Og jeg har oplevet, i hvert fald to gange, hvor det simpelthen har reddet mit liv, at lægen vidste, hvad det var, der var galt, og kunne tolke mine udsagn, siger Hans Rasmussen. .

Helt konkret betyder det, at der kun kan placeres nye lægekapaciteter i Thisted og Morsø, samt 15 andre kommuner på landsplan, hvor det er vurderet, at behovet for læger er størst.

- Det vil betyde stor tryghed i min dagligdag. Jeg nærmer mig snart de 80, og når man i forvejen har nogle skavanker, så er det rart med en læge, der kender en, siger Hans Rasmussen.


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.