Nordjyske Marco Sørensen på podiet i Le Mans. Arkivfoto Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Nordjyske Marco Sørensen på podiet i Le Mans

Nicki Thiim og Marco Sørensen i Aston Martin #95 og Nicklas Nielsen i Ferrari #83 blev nummer tre i deres klasser på Le Mans. Dermed kom to danske biler på podiet i den 88. udgave af Le Mans.

I samarbejde med tv2.dk

Det endte med Toyota-triumf for tredje år i træk, da det ikoniske Le Mans-løb søndag eftermiddag sluttede efter 24 timers kørsel.

Marco Sørensen i bilen, en Aston Martin Vantage AMR WEC. Foto: Jean-Francois Monier, AFP/Ritzau Scanpix

Nicki Thiim og nordjyske Marco Sørensen sikrede sig en podieplacering, da de kørte deres Aston Martin til en tredjeplads i GTE Pro-klassen, hvor Michael Christensen og Porsche havde store problemer og sluttede som nummer syv.

Veteranen Jan Magnussen endte med JMW Motorsport som nummer seks i GTE Am-klassen. Han kunne se sin yngre landsmand Nicklas Nielsen ende på podiet som nummer tre i sin Ferrari hos holdet Af Corse.

Løbet var en frustrerende oplevelse for eneste danske kvinde i løbet, Michelle Gatting, der kørte på et rent kvindehold hos Iron Lynx-holdet i en Ferrari.

Læs også Marco Sørensen får heltemodtagelse

26-årige Gatting luftede flere gange undervejs sin frustration over, at holdledelsen ikke gav hende optimale muligheder for at præstere endnu bedre, end den niendeplads det blev til.

Sådan gik det danskerne

G-Drive Racing #26 (med Mikkel Jensen) - nummer 5 i LMP2

High Class Racing #33 (danskerbilen med Anders Fjordbach) - udgået i LMP2

Aston Martin #95 (med Nicki Thiim og Marco Sørensen) - nummer 3 i GTE Pro

Porsche #92 (med Michael Christensen) - nummer 7 i GTE Pro

Ferrari #83 (med Nicklas Nielsen) - nummer 3 i GTE Am

Ferrari #66 (med Jan Magnussen) - nummer 6 i GTE Am

Ferrari #85 (med Michelle Gatting) - nummer 9 i GTE Am