LIGE NU:

Nu må du se op til ti personer, siger Sundhedsstyrelsen

Det er stadig en henstilling, at vi ser så få som muligt i private hjem, siger virolog Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Samtidig med at flere dele af samfundet er genåbnet og forsamlingsforbuddet er lempet, kan danskerne nu udvide deres omgangskreds fra fem til ti personer. Omgangskredsen gælder for personer udover din husstand og dem, du måtte se i forbindelse med skole, arbejde og fritisaktiviteter.

Sådan lyder anbefalingen nu fra Sundhedsstyrelsen.

Anbefalingen er i overensstemmelse med forsamlingsloftet, men det er stadig en henstilling, at vi ser så få som muligt i private hjem. Det siger virolog Allan Randrup Thomsen til TV 2.

- Kigger vi på vores nabolande, er vi stadig i en situation, hvor vi risikerer en tredje bølge af smitte. Derfor skal vi være forsigtige. Vi er gået langt for at åbne så meget som muligt, og derfor er det vigtigt, at vi overholder de restriktioner, vi stadig har, siger Allan Randrup Thomsen.

Husk de gode råd

Samtidig er det vigtigt, at danskerne fortsat husker de gode råd om at holde afstand, blive hjemme ved symptomer, lufte ud og undgå at være for mange sammen indendørs.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Vi har savnet at se vores vanlige omgangskreds, og vi vil i de kommende måneder gradvist kunne udvide, hvor mange vi ser, siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Lige nu anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man maksimalt ser ti personer, og hvis man inviterer venner og familie på besøg derhjemme, skal man ikke samles mere end ti personer indendørs.

Der er det seneste døgn registreret 704 nye smittetilfælde i Danmark. Det viser de seneste tal fra Statens Seruminstitut.

Antallet af indlagte falder med fire til 177. Der er registreret 2 nye dødsfald.

tuk2

play Krom og gejl: Trehjulet knallert-kærlighed

40_percent

play Jammerbugt FC sejrer mod Middelfart: God chance for oprykning til 1. division

PH 070521 Tvang i psykiatrien Still

play Marina var psykiatrisk patient: - Tvang reddede mit liv

Teststeder

play Kolossale køer ved teststeder: Nu reagerer regionen

tuk2

play Krom og gejl: Trehjulet knallert-kærlighed

40_percent

play Jammerbugt FC sejrer mod Middelfart: God chance for oprykning til 1. division

Til forsiden

Til forsiden