Nyd tirsdagen før vejret slår om

Tirsdagen bliver smuk, men prisen er meget koldt vejr morgen og aften.

Det smukke og rolige solskinsvejr fortsætter tirsdag, men herefter skifter vejret til både blæst og nedbør af forskellig karakter.

Mandag begyndte med knap -10 grader, før forårssolen spredte glæde i hele landet. I store træk får vi en gentagelse tirsdag, hvor det igen begynder meget koldt.

090321 Morgenvejr
Foto: TV 2 Vejret

Kold morgen med mellem -3 og -8 grader

Solen står op mellem 6.30 og 7.00, og her vil termometrene de fleste steder være mellem 3 og 8 graders frost. Kystnært kan det være lidt varmere, og lokalt kan vi lige som mandag morgen måske igen få ned omkring - 10 grader.

090321 Morgenvejr
Foto: TV 2 Vejret

I løbet af formiddagen vil temperaturen i hele landet stige til over frysepunktet, og solen vil skinne smukt de fleste steder. Særligt i den nordlige del af landet kan der dog være højthængende skyer, som stjæler lidt af forårsfornemmelsen.

Det kan dog være ganske smukt alligevel. Selvom himlen er mælkehvid i stedet for blå, så er der mulighed for at se solbuer og bisole.

Eftermiddag med smuk blå himmel

Tirsdag eftermiddag ventes ret smukt vejr i hele landet, men især i øst kan der stadig hænge højthængende slørskyer. Termometerne når igen op omkring 5 graders varme, og vinden er forholdsvis svag. Det er om at nyde vejret, for resten af ugen byder på noget helt andet vejr.

090321 Morgenvejr
Foto: TV 2 Vejret

Solen går ned omkring klokken 18, og herefter bliver det hurtigt koldt igen. Allerede omkring klokken 20 kan man forvente let frost mange steder i landet.

090321 Morgenvejr
Foto: TV 2 Vejret

Seneste nyt

fra Nordjylland