Klokken er 07.10 i Aars i Nordjylland. Treårige Merle har en dukke i hver hånd, da hun sammen med sin far går ind i børnehaven Markvænget.

Som en del af et eksperiment vil en række opsatte kameraer denne dag filme Merle, indtil hun bliver hentet igen.

De skal dokumentere, hvor meget voksenkontakt hun får over en dag – og hvilken type kontakt.

Da dagen er omme, bliver tiden gjort op, og resultatet overrasker Merles forældre. Ud af de 5,5 timer, hvor Merle er blevet optaget, har hun 17 minutters kontakt med en voksen.

- Det er jo alt for lidt tid. Så kunne vi lige så godt spare pengene til en institution og sætte hende af i en parkeringskælder, mens vi tager på arbejde. For at sige det groft, siger Merles far, Torben Bjerregaard, i dag til TV 2.

Eksperimentet med vores børn

Merle er et af de omkring 150.000 børn mellem tre og fem år, der hver dag bliver afleveret i daginstitution i Danmark. Og som pædagogerne har ansvaret for, når mor og far er taget afsted på arbejde.

Men hvad sker der egentlig, efter at mor og far har vinket farvel?

Det spørgsmål undersøgte TV 2 tidligere på året, hvor skjulte optagelser i dokumentaren ‘Daginstitutioner bag facaden’ rystede mange forældre.

Nu har TV 2 undersøgt forholdene i to helt almindelige daginstitutioner i Jylland i dokumentarprogrammerne 'Eksperimentet med vores børn'.

Denne gang har forældre og pædagoger givet lov til, at TV 2 må følge og filme børnene. I to institutioner, hvor alt ifølge kommunens tilsyn ser godt ud.

I den ene institution bliver det målt, hvor meget såkaldt "udviklende" voksenkontakt to børn har en tilfældig dag.

Det vil sige kontakt, hvor der er dialog og øjenkontakt mellem barnet og den voksne.

17 minutters voksenkontakt

Institutionen, hvor Merle går, er vurderet af Vesterhimmerland Kommunes eget tilsyn som “grøn” – altså i den bedste kategori af dagsinstitutioner. De voksne bliver blandt andet rost for at være gode til at sætte aktiviteter i gang for grupper af børn.

Da dagen er omme, er der i alt 330 minutters optagelser med Merle.

Heraf er der i alt 17 minutters god og udviklende voksenkontakt. 12 ud af 17 minutter er gået med, at en voksen har læst en bog med Merle.

Og det er langt fra nok voksentid for et barn på Merles alder, mener lektor i psykologi Grethe Kragh-Müller fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, der også medvirker i dokumentaren.

Det synes jeg er forskrækkende. Og når jeg så hører, at de 12 minutter er historielæsning, så synes jeg, det er virkelig problematisk. Her har vi jo en situation, hvor en lille pige som Merle primært bliver passet og ikke udviklet, siger Grethe Kragh-Müller.

Gik alene rundt med dukkerne

Optagelserne med Merle viser, at hun i løbet af formiddagen bruger det meste af tiden på at gå rundt alene med sine dukker og kigge.

På et tidspunkt går hun ind i et rum for at se, hvad nogle af de andre børn laver, men bliver skubbet ud af en af drengene.

Senere på dagen er der eksempler på god og udviklende kontakt.

Merle snakker blandt andet med en af pædagogerne i omkring 50 sekunder. Senere får hun et kram og har igen en kort dialog med en pædagog. Og klokken 12.10 spørger en voksen, om Merle har leget med nogen, men pædagogen når ikke at følge op på det.

- Det er hårdt at se, at drengene bare beder hende om at gå – og at der ikke er nogen voksne til stede i det her tilfælde. Jeg tænker, at hvis det sker ofte, så er det jo også klart, at hun ikke opsøger de andre børn mere, siger Merles mor, Stine Maria Bjerregaard.

Det er også især de lange perioder, hvor Merle går meget søgende rundt alene, der vækker bekymring hos lektor i psykologi Grethe Kragh-Müller.

Men kan 17 minutter med voksenkontakt ikke være nok for nogle børn?

- Når børn går rundt uden at foretage sig noget, så er man ikke i tvivl om, at 17 minutter er alt for lidt tid, hvis et barn skal kunne udvikle sig – også selvom de får god kontakt, når de kommer hjem, siger Grethe Kragh-Müller.

Hun mener ikke, at man kan sætte et præcist antal minutter på, hvor meget en-til-en-voksentid et barn bør have.

Dog har forskning, ifølge Grethe Kragh-Müller, tidligere vist, at det er godt for børns udvikling i løbet af en dag i daginstitution at have:

1/3 tid, hvor det er den voksne, der sætter legen i gang.

1/3 tid, hvor barnet leger med andre børn.

1/3 tid, hvor den voksne understøtter børnenes leg.

Et andet barn, der blev målt samme dag, er en tosproget dreng ved navn Artem.

Ud af dagens samlede optagelse med Artem på syv timer og otte minutter fik i han i alt seks minutters udviklende voksenkontakt.

Og noget tyder på, at Merle og Artem ikke er de eneste børn, der ikke får tilstrækkelig opmærksomhed.

Hvorfor er voksenkontakt vigtig?

I en ny undersøgelse blandt næsten 14.000 pædagoger fra BUPL svarer to ud tre pædagoger, at de ikke kan drage tilstrækkelig omsorg for børnene.

Ifølge undersøgelsen mangler pædagogerne tid til omsorg, tid til at arbejde med børnene i mindre grupper og tid til sårbare og udsatte børn.

Og det er problematisk. Det mener både Grethe Kragh-Müller og Charlotte Ringsmose, der er professor ved Aarhus Universitet og forsker i børns udvikling og læring.

- Der, hvor det er meget problematisk for børn, hvis der ikke er nok voksenkontakt, er i forhold til deres udvikling af sprog og i forhold til at udvikle sig i relationer til andre mennesker. Det kræver simpelthen en god og nær voksenkontakt, siger Charlotte Ringsmose.

Kontakt lærer barnet at følelsesregulere

I gennemsnit er børn ti måneder gamle, når de begynder i vuggestue eller dagpleje, viser tal fra Danmarks Statistik. Det gør Danmark til et af de lande i verden, hvor børn bliver sendt tidligst i institution.

Derfor er det særligt vigtigt, at børnene har kontakt med voksne i de timer, de er væk fra mor og far, lyder det fra eksperterne.

- Vi ved fra forskning, at en tryg tilknytning og kontakt til voksne har stor betydning for et barns forståelse af sig selv. Det er med til at lære barnet at følelsesregulere, sætte sig i andres sted og koncentrere sig, siger Grethe Kragh-Müller.

Hun peger på, at flere faktorer har betydning for den pædagogiske kvalitet.

- Det kræver selvfølgelig en god uddannelse, men vi ved fra undersøgelser, at det kan være lige meget, hvor dygtig en pædagog du er, hvis du ikke har tid. Så nytter det ikke noget, siger Grethe Kragh-Müller.

Børnehaven Markvænget: - Det er ikke godt nok

Hos børnehaven Markvænget kalder lederen Annette Pejtersen det for “skræmmende”, at Merle og Artem kan gå rundt så lang tid alene. Hun troede, at målingen ville vise mere udviklende voksenkontakt.

- Når jeg ser, hvordan I følger et barn, og hvor lidt kontakt det barn får i løbet af dagen, så får jeg ondt i maven, og så tænker jeg, at det ikke er godt nok, siger Annette Pejtersen.

Hun forklarer, at institutionen har fokus på at strukturere og prioritere pædagogernes tid – netop så der kan blive tid til børnene. Løbende kigger de på, om noget kan gøres anderledes for at øge kvaliteten. Men en del af forklaringen skal også findes i normeringer, mener lederen.

- Jeg tænker ikke, at struktur og prioritering kan gøre det alene. For selvfølgelig mangler vi hænder, siger Annette Pejtersen.

Merles forældre fortæller, at de ikke er i tvivl om det faglige niveau i Markvænget. På grund af det manglende fokus har de dog i dag valgt at flytte deres datter til en anden institution.

- I dag leger Merle med de andre børn, når vi henter hende. Hun kan også huske de andre børns navne. Det kunne hun ikke før. Så der er sket en ændring, siger Merles mor, Stine Maria Bjerregaard.

Se første del af dokumentaren ‘Eksperimentet med vores børn’ allerede nu på TV 2 PLAY eller torsdag klokken 20.00 på TV 2.