Erstatningen til minkavlerne er en klar overkompensation, mener cheføkonom i Kraka. Næsten 70 procent risikerer at gå til tilbagebetaling af lån.
En fair og rimelig erstatning.
Det var, hvad fungerende erhvervsminister Morten Bødskov (S) kaldte det, da han mandag aften satte ord på den netop indgåede aftale om kompensation til minkbranchen.
I efteråret blev de pålagt at aflive alle deres dyr, og siden blev det vedtaget i Folketinget, at al minkavl på dansk jord vil være forbudt indtil 2022. I mellemtiden gik en minister af, fordi det viste sig, at lovgivningen ikke var på plads, da den første ordre blev givet.
Forløbet har været rodet, kan man vist roligt sige. Men nu er erhvervet altså de facto lukket, siger Morten Bødskov. Og det afspejler sig i milliardbeløbet, der nu må udbetales til de cirka 1000 minkavlere, og som svarer til prisen for en halv Storebæltsbro.
Til mere nutidig sammenligning kan nævnes, at der på nuværende tidspunkt samlet er brugt omtrent 28 milliarder kroner på coronahjælpepakker. Regningen på 18,8 milliarder kommer oveni.
'Politisk dårlig samvittighed'?
De mange nuller fik Enhedslisten til at trække sig fra forhandlingerne. De mener, at der er tale om en voldsom overkompensation.
- Vi skal også kunne se alle dem, der kæmper med at holde den lille butik kørende eller har fået en fyreseddel, i øjnene, siger Pernille Skipper (Ø).
Typen af håndsrækning er da også af en noget anden kaliber.
Minkavlerne erstattes efter grundlovens paragraf 73 om ekspropriation - tvungen afgivelse af ejendomsret. Det betyder, at avlerne får erstatning for den fulde værdi af deres bedrift og dermed også de dyr, der i efteråret blev aflivet med al hast og derfor ikke kunne pelses og sælges.
Derudover gives der også erstatning svarende til tabt fortjeneste i perioden 2022 til 2030.
Hvem er den gennemsnitlige minkavler?
- Der tages udgangspunkt i en minkavler med cirka 2670 avlsdyr på sin minkfarm.
- Avleren leverer skind af gennemsnitlig kvalitet.
- Skindprisen vil således for dyr slået ned i 2020 ligge mellem 160 og 250 kroner per skind. I beregningen for tabt fremtidig indtjening vil skindprisen ligge på 333 kroner.
- Avleren har gennemsnitlige produktionsomkostninger og avlerens kapitalapparat (stalde, bure, maskineri, red.) vurderes at have en restlevetid på 15 år.
Ifølge Jens Hauch, cheføkonom i Kraka, kan man roligt sige, at minkavlerne bliver overkompenseret. Han forklarer, at den gennemsnitlige avler har mistet tre millioner på driften de seneste tre år. Derfor ville mange avlere formentlig have været nødt til at lukke inden for nær fremtid, vurderer han.
- Men det her har jo ikke været håndteret særlig elegant, så der er måske et element af politisk dårlig samvittighed, siger han.
Lynanalyse
Der har været en voldsom kritik af, at regeringen først nu lander den her aftale om kompensation, og at tempobonusserne ikke er udbetalt endnu. Den kritik vil forstumme nu, men så vil der kunne komme diskussioner, hvor aftaleparterne bliver sårbare. For er det ret og rimeligt, at man betaler i gennemsnit mellem 11-13 millioner per farm? Ser man på, hvad der er standarden ved ekspropriation, så er det en overkompensation, men omvendt siger man, at det her altså er en helt særlig situation. Derfor bliver man nødt til at betale mere, end hvad man egentlig var villig til.
Jesper Vestergren, politisk analytiker, TV2
Store lån skal tilbagebetales
Størrelsen på minkavlernes pengepose skal udregnes individuelt og vil blandt andet betyde, at alle landets minkavlere nu skal have en taksator på besøg for at få vurderet produktionens værdi.
Erhvervsministeriet forventer, at den gennemsnitlige minkavler vil ende med at modtage mellem 11,6-13 millioner kroner. Det lyder umiddelbart af meget, men det er ikke en pengestak, der vil gå direkte ind på minkavlerens bankbog. Tværtimod vil langt størstedelen gå til afbetaling af de lån, der er taget i ejendommene, vurderer Erhvervsministeriet.
Ikke attraktivt at fortsætte
Udover spørgsmålet om den reelle kompensation var der også debat om den dvaleordning, som flertallet endte med at stå bag. Ordningen rummer 60 millioner kroner og er tiltænkt minkavlere, som skulle få lyst til at starte deres erhverv op igen, når forbuddet står til at udløbe ved udgangen af 2021.
Beløbet var for småt for både Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, som forlod forhandlingerne med begrundelsen, at dvaleordningen ikke er attraktiv nok.
Partierne frygter, at minkavlerne vil undlade at føre deres virksomhed videre, fordi kompensationsmulighederne ved at lukke bedre kan betale sig.
Lynanalyse
Der er tit snak om, at der mangler penge i kassen, når de statsfinansierede penge skal bruges på anden måde - for eksempel til bedre velfærd. Det bliver sværere for de røde partier nu at gå ud at kræve, at staten bruger en masse penge på det, når de lige har været med til at bruge 19 milliarder kroner på erstatning til minkerhvervet. Der risikerer også at opstå en debat om, hvorvidt de her penge er brugt rimeligt, når nu resten af samfundet kompenseres med godt 28 milliarder kroner til sammen.
Jesper Vestergren, politisk analytiker, TV2
Tage Pedersen, formand for de danske minkavlere, mener da heller ikke, at der er håb for fremtidig avl.
- Der bliver ikke nogen minkbranche tilbage i Danmark efter det her. Jeg tror, at det bliver ganske få, der vælger dvaleordningen. Et erhverv, som vi har kendt indtil nu, vil ikke eksistere i fremtiden. Det er en umulig opgave, siger han til TV 2.