Positivprocent i markant fald
Antallet af smittede i forhold til testede er den laveste siden slutningen af august.
Antallet af smittede i forhold til testede er den laveste siden slutningen af august.
Der er fundet endnu 274 smittede i 124.348 prøver, oplyser SSI.
Det giver en positivprocent på 0,22. Fredag lød positivprocenten på 0,33 med 428 smittede baseret på 128.269 test.
Positivprocenten er den laveste siden august, hvor den lå på 0,2 procent.
Antal indlagte det seneste døgn er desuden faldet med 29 til 308, det laveste siden begyndelsen af december.
Tal baserer sig på "pålideligt udtryk"
Fire smittede er døde, men der er trods alt lyspunkter at finde i lørdagens coronatal.
Det vurderer Christian Wejse, lektor i global sundhed ved Aarhus Universitet.
Der er foretaget et højt antal prøver, så positivprocenten er også lav. Det er derfor et pålideligt udtryk, mener lektoren.
- Tallene er et udtryk for, at der er ret lidt smitte i Danmark lige nu, siger Christian Wejse.