Når vi rammer 2030, skal landbruget have reduceret dets CO2-udledning med 7,1 millioner tons.

Sådan lyder det overordnede mål i det landbrugsudspil, som regeringen fremlægger onsdag formiddag, og som TV 2 har set en del af.

- Vi står et super spændende sted i Danmark lige nu. Ikke ulig hvor vi stod for 20-30 år siden med vindmøller, siger Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, til TV 2.

Han henviser til, hvordan Danmark i dag er kendt for at være førende indenfor vindenergi og har revolutioneret området.

Den succes håber ministeren nu at kunne genskabe, og det skal ske gennem tiltag, der kan inddeles i tre kategorier:

Tiltag, der vil kunne iværksættes her og nu: Herunder blandt andet skovrejsning, kvælstofreduktion og udtagning af lavbundsjord, hvilket konkret betyder, at lavtliggende jord, der i dag dyrkes, omlægges til fri natur (1,6 millioner tons)

Vedtagne tiltag: Allerede på finansloven for 2021 blev der sat penge af til at omlægge lavbundsjord til fri natur. CO2-reduktionen derfra tæller regeringen med i dens udspil (0,5 millioner tons)

Udvikling af nye tiltag: Herunder blandt andet en fordobling af det økologiske areal, forbedret gyllehåndtering og måder at udnytte biomasse bedre (kaldet bioraffinering, red.) - for eksempel ved hjælp af en ny pyrolyse-teknologi (5 millioner tons)

"Skrabet" og tøvende

Målet om en reduktion på godt syv millioner tons svarer til lige knap 70 procent af den udledning, landbruget står for i dag. Det er dog langt fra nok for støttepartierne, som samlet har stillet krav om at reducere CO2-udledningen med otte millioner tons i 2030.

Blandt andet ved at producere mindre kød og ved at omlægge store lavtliggende landbrugsarealer til fri natur.

Derfor høster regeringen hverken opbakning til selve reduktionsmålet, eller måden CO2'en skal spares på.

Signe Munk, klimaordfører for SF, kalder udspillet "skrabet" og er særlig skeptisk over for det faktum, at størstedelen af reduktionen står til at blive fundet gennem udvikling af nye tiltag.

Det er under den kategori, at regeringen blandt andet foreslår en forbedring af måden, gylle håndteres, og at satse på udviklingen af pyrolyse.

- Man må aldrig lægge alle sine æg i en kurv, når det gælder klimapolitik. De teknologiske tiltag kan i sig selv være gode, men her spiller de en for stor rolle. Reduktionerne kommer til at ligge for sent, og er samtidig usikre, siger SF-ordføreren til TV 2.

Samme toner lyder fra både de radikale og Enhedslisten, som ligesom SF er utilfredse med målet om de 7,1 millioner tons. Fra alle sider lyder, at reduktionen af de fem millioner tons i udviklingssporet slet ikke kan tælles med på den måde, som regeringen lægger op til.

- Vi kender ikke potentialet i de her teknologier, og vi mangler simpelthen en beskrivelse af, hvordan vi får dem ud at virke. Skal vi betale landmændene for det, eller skal vi regulere?, siger den radikale ordfører Zenia Stampe.

- Jeg er bange for, at det meste af det kan ende i et rent fatamorgana, fordi det er værktøjer, som vi ikke ved om vil virke, siger Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Må ikke frygte innovation

At mere end halvdelen af CO2-besparelsen i regeringsudspillet skal hentes i potentielle besparelser, møder også kritik hos Danmarks Naturfredningsforening. Der er simpelthen for mange fugle på taget, siger interesseorganisationens præsident, Maria Reumert Gjerding:

- Det er helt vildt bekymrende og uambitiøst, fordi regeringen læner sig op ad teknologi, som jo slet ikke er på plads endnu.

Men man må ikke være bange for innovation, lyder modsvaret fra Landbrug & Fødevarer, som umiddelbart ser meget positivt på regeringens prioritering.

Organisationens klimadirektør understreger dog det forbehold, at han endnu ikke har set det fulde udspil, men kun den del, som regeringen tirsdag har valgt at dele.

- Det allervigtigste for Danmark er, at vi udvikler os. Vi er et lille land, som ikke betyder meget i det store klimaregnskab. Derfor er det, vi bedst kan gøre, at udvikle teknologier, som vi kan eksportere og dermed gøre en rigtig stor forskel, siger klimadirektør Niels Peter Nørring til TV 2.

Uenighed om lavbundsjorde

De to interesseorganisationer stillede i februar 2019 et fælles forslag om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord fra landbrugsproduktionen og omlægge det til fri natur.

Et forslag, som støttepartierne bød varmt velkommen, men som for eksempel Enhedslisten ønsker at tage længere endnu.

I det samlede regeringsudspil vil der dog ifølge TV 2s oplysninger kun blive lagt op til at udtage eller braklægge 88.500 hektar svarende til et område lidt større end Bornholm og Langeland.

En ambition, der altså langt fra lever op til krav og ønsker fra støttepartier såvel som naturfredningsforeningen.

- Nogle taler om at tage 100.000 hektar ud, men indtil nu er der taget 1500 hektar ud, så vi bliver nødt til at holde tungen lige i munden og komme med noget, der er realistisk, siger Rasmus Prehn:

- Vi har kun det ønske, at vi skal tage så meget lavbundsjord ud som muligt, men vi tillader os bare i al beskedenhed også at tænke ny teknologi ind.

Noget af det, der også efterlyses fra både naturfredningsforeningen og støttepartierne, er en landbrugsafgift.

Den del er placeret i Skatteministeriet og vil derfor ifølge Rasmus Prehn ikke være en del af det samlede udspil, der præsenteres onsdag.