Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Så er det fra i dag du skal have mundbind på: Sådan tager nordjyderne imod de nye regler

Vi er efterhånden blevet vant til at tage mundbind på i offentlig transport, men fra i dag skal mundbindet også på, når man skal ud og handle - og flere andre steder, hvor der er offentlig adgang. TV2 Nord mødte en stribe nordjyder hos Føtex på Niels Bohrsvej i Aalborg for at høre, hvad de synes om nu at skulle have mundbind på under indkøbsturen.

Danskerne skal bære mundbind i den offentlige transport og på serveringssteder, og fra i dag også i supermarkeder og andre lokaler, hvor offentligheden har adgang. Torsdag morgen var beskeden om mundbind forstået  - og de nordjyder, TV2 Nord talte med, mener, det er helt okay at have mundbind på, når der skal købes ind.

- Jeg synes, det er fint nok, hvis det kan hjælpe lidt, det er ikke et kæmpe problem for mig at tage mundbind på, selvfølgelig skal man lige huske på det, siger Torben Kristensen fra Blenstrup. Video: Mick Knive Anderson

- Jeg synes, det er fint nok, hvis det kan hjælpe lidt, det er ikke et kæmpe problem for mig at tage mundbind på, selvfølgelig skal man lige huske på det, siger Torben Kristensen fra Blenstrup.

Det med at huske hvornår og hvor, man skal have mundbind på, har Merete Houkjær fra Hals et ganske simpelt tip til: - Man kan ligeså godt tage det på alle vegne, når man er ude blandt andre mennesker end sin familie -  i stedet for hele tiden at tænke på om det her eller der, det skal på, siger Merete Houkjær fra Hals. Video: Mick Knive Anderson

Det med at huske hvornår og hvor, man skal have mundbind på, har Merete Houkjær fra Hals et ganske simpelt tip til:

- Man kan ligeså godt tage det på alle vegne, når man er ude blandt andre mennesker end sin familie -  i stedet for hele tiden at tænke på om det her eller der, det skal på, siger Merete Houkjær fra Hals.

Hun arbejder selv i sundhedsbranchen og har gennem længere tid været vant til både at holde afstand og bære mundbind.

Det med mundbind er heller ikke fremmed for Signe Eriksen fra Aalborg. Hun arbejder på en cafe, hvor reglerne om brug af mundbind har eksisteret længe. Video: Mick Knive Anderson

Det med mundbind er heller ikke fremmed for Signe Eriksen fra Aalborg. Hun arbejder på en cafe, hvor reglerne om brug af mundbind har eksisteret længe.

- Det er fint nok, og det burde have været indført fra starten af, så man på den måde skulle have taget det mere seriøst, siger Signe Eriksen, der har vænnet sig til at gå med mundbind.

Heller ikke for Elna Kjær Larsen fra Aabybro er det et problem at tage mundbind på, når hun er ude blandt andre mennesker.

- Jeg synes, det er helt okay. Vi skal jo gøre et eller andet, ellers går det jo rivende galt, siger Elna Kjær Larsen.

- Jeg synes, det er helt okay. Vi skal jo gøre et eller andet, ellers går det jo rivende galt, siger Elna Kjær Larsen fra Aabybro. Video: Mick Knive Anderson

Bøde hvis man glemmer

Kravet om mundbind er blevet til på baggrund af en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.

Det kan straffes med bøde, hvis man nægter at forlade et offentligt transportmiddel, efter man er blevet bedt om det på grund af manglende mundbind.

Det fremgår af en bekendtgørelse på retsinformation.dk. Personale i eksempelvis tog og bus har ret til at bortvise personer, der rejser uden mundbind eller visir. Nægter man at efterleve dette, kan det altså straffes med bøde.

Men der er faktisk nogle grupper, som er undtaget fra at bruge mundbind og dermed kan slippe for bøden på 2.500 kroner.

Det er blandt andre folk, der lider af sygdom, der gør det svært at bære mundbind. Af bekendtgørelsen fremgår det, at mundbindet kan fjernes, hvis der er en "anerkendelsesværdig årsag til det". Det kunne være kortvarig indtagelse af mad og medicin samt ved identifikation eller vejrtrækningsbesvær.

Hvem skal ikke bruge mundbind?

Reglerne om mundbind og visir er beskrevet i Bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i kollektiv trafik m.v.

Der står disse undtagelser i paragraf 4, stk. 5.:

Mundbind eller visir kan fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det, herunder i følgende situationer:

1) Under kortvarig indtagelse af mad og drikke, såfremt dette er tilladt i henhold til ordensregler for det pågældende transportmiddel, station m.v.

2) Under indtagelse af medicin.

3) Under ophold i eget køretøj under færgeoverfart, såfremt dette er tilladt i henhold til færgeselskabets ordensregler.

4) Under samtale med personer, der mundaflæser.

5) Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.

6) Hvis politiet skal foretage identifikation.

Man er altså også undtaget, hvis man får vejrtrækningsbesvær eller får kvælningsfornemmelser af at bruge mundbind eller visir.

Hvordan dokumenterer man vejrtrækningsbesvær?

Men i  bekendtgørelsen står der ikke noget om, at man skal dokumentere vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser. Der er altså ikke noget krav om en lægeerklæring eller andet som viser, at man har astma eller af anden grund ikke kan bruge mundbind eller visir uden at få vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.

Man skal også have mundbind på, hvis man befinder sig i folkekirkens lokaler, det vil sige,  at ansatte, frivillige, deltagere og besøgende skal have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de går ind og ud af lokalet, samt når de bevæger sig rundt i lokalet. Kilde: Aalborg Stift

Det er således op til personalet i butikker eller offentlig transport eller i fitnesscentret at foretage et skøn om, hvorvidt det er i orden at en kunde ikke har mundbind på.

Virker det ?

Men virker det? Det spørgsmål har mange danskere stillet sig selv og andre – især fordi de danske myndigheder i begyndelsen af coronapandemien igen og igen gentog budskabet om, at der ingen evidens var for effekten af mundbind. Sundhedsstyrelsen blev dog klogere – som de selv udtrykker det – og i august blev mundbind et krav i den offentlige transport.

 - Vi har dokumentation for, at brugen af mundbind i det offentlige rum har en supplerende effekt, i forhold til at vi får noget yderligere forebyggelse af smitte, sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde om coronapandemien mandag.

Og fra i dag torsdag er reglerne om brug af mundbind udvidet gevaldigt.

Ikke kun i Danmark

Det er dog ikke kun i Danmark, at maskerne i bogstavelig forstand er på alles læber.

Mundbind anvendes som beskyttelse både mod smitte og mod videregivelse af smitte med covid-19 over hele verden, og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er da også helt utvetydig i sin anbefaling af brugen af ansigtsmasker.

- Ansigtsmasker er et nøgleværktøj til at bekæmpe smitte og redde liv. Masker reducerer risikoen for en mulig overførsel af smitte fra en syg person, uanset om de har symptomer eller ej. Personer, der bærer masker, er beskyttede mod at blive smittede. Og maskerne forhindrer også videre overførsel af smitte, når de anvendes af en smittet person, skriver WHO på sin hjemmeside.

RESTRIKTIONER OM MUNDBIND

Krav om mundbind og visir – gælder fra 29. oktober 2020

  • Krav om brug af mundbind eller visir på sundheds- og ældreområdet samt visse dele af socialområdet.
  • Krav om brug af mundbind eller visir i visse lokaler, hvortil offentligheden har adgang, herunder detailhandlen og lokaler, hvor der udøves kultur-, sports- og fritidsaktiviteter.
  • Krav om brug af mundbind eller visir i visse lokaler på uddannelsesinstitutioner (ungdoms-, voksen- og videregående uddannelser) i visse situationer.
  • Lærere og pædagoger i grundskolen og daginstitutioner kan bære visir.
  • Fastholdelse af krav om brug af mundbind eller visir i kollektiv trafik.
  • Fastholdelse af krav om brug af mundbind eller visir på serveringssteder.

Størst effekt hos raske smittebærere

Professor i klinisk mikrobiologi fra Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos bakker også op om regeringens krav om yderligere brug af mundbind i det danske samfund.

- Mundbind virker selvfølgelig i en eller anden grad. Det er der et vist fagligt belæg for, som ikke alene bygger på studier, men også på sund fornuft. Det giver en vis form for beskyttelse, der absolut er bedre end ingenting, siger han.

Hans vurdering er, at mundbindene har størst effekt hos personer, der er syge uden at vide det.

- Der betyder mundbindet en hel del, for man beskytter andre imod den smitte, man udskiller. Det er den vigtigste funktion af et mundbind og den bedst dokumenterede, siger Hans Jørn Kolmos.

Modsat virker mundbindet også som beskyttelse den anden vej ved at forhindre, at en rask person optager så mange viruspartikler.

De gældende restriktoner fra myndighederne

Ikke det primære våben

Professoren peger dog på, at hovedstrategien i bekæmpelsen af smitte med covid-19 stadig er afstand, håndhygiejne og afspritning af overflader.

- På den måde klarede vi første bølge af epidemien i foråret, hvor vi jo ingen mundbind havde på. Men det giver nu god mening at tage mundbind på i nuværende situation, siger professor Hans Jørn Kolmos.

Han ser dog ikke for sig, at danskerne skal bruge mundbind udenfor.

- Mundbind på gaden, som man ser i andre lande, er der ikke meget dokumentation for effekten af. Der er vi lidt ude på tynd is. Smitten med coronavirus er noget, der fortrinsvis sker indenfor, siger han.

Mundbind virker selvfølgelig i en eller anden grad. Det er der et vist fagligt belæg for, som ikke alene bygger på studier, men også på sund fornuft. Det giver en vis form for beskyttelse, der absolut er bedre end ingenting

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi fra Syddansk Universitet

Virolog efterlyser mere forskning

Som mange andre efterlyser professor Hans Jørn Kolmos flere studier af effekten af brugen af mundbind - som for eksempel det store danske forsøg udført af forskere fra blandt andet Rigshospitalet med 6.000 deltagere, hvis resultater indtil videre ikke er blevet offentliggjort.

- Området er samlet set ikke særligt velbelyst, så derfor ville vi gerne have kendt resultaterne af den danske undersøgelse af mundbind. Det er selvfølgelig ærgerligt, at den blev sat i værk på et tidspunkt, hvor der ikke var ret meget smitte i omløb, og derfor er det jo lidt op ad bakke for undersøgelsen, men det kan jo være, at den viser noget alligevel, siger Hans Jørn Kolmos.

På samme måde håber overlæge ved Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg, at ny forskning snart kan kaste mere lys over maskernes effekt i forbindelse med coronavirus.

- Vi følger hele tiden med i den nye viden, der kommer. Men det går desværre ikke så hurtigt med at få ny viden. Samlet set vidner den nuværende evidens dog om, at der er en effekt ved at bruge af mundbind, siger hun.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.