Sådan rammer snevejret Danmark - time for time

Se kortene, der viser, hvor og hvornår sneen vil falde.

Årets første udbredte snevejr er onsdag på vej ind over Danmark og ventes i løbet af onsdagen at ramme store dele af landet.

Snevejret bevæger sig frem mod Danmark fra sydøst, og i den sydlige og østlige del af landet vil temperaturen i løbet af dagen stige til over frysepunktet, og nedbøren vil her gå over i slud eller regn.

I hele den nordlige halvdel af Jylland ventes overvejende frostvejr - og her vil nedbøren falde som sne.

Herunder kan du se, hvor og hvornår sneen ifølge de seneste prognoser fortsat kan falde hen over Danmark.

Onsdag klokken 9

I løbet af formiddagen breder snevejret sig fra Sjælland videre til hele Fyn og den sydlige og østlige del af Jylland.

Langs kysterne og ved Østersøen vil nedbøren ved temperaturer lige over frysepunktet falde som slud eller regn, mens det på Sjælland og Fyn især på bakkedrag fortsat vil sne.

Prognose: Her vil det sne klokken 09.00.
Prognose: Her vil det sne klokken 09.00.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Onsdag klokken 12

Frem til middag ventes snevejret at have bredt sig til hele Østjylland, hvor der ved temperaturer omkring frysepunktet lokalt er risiko for snefygning.

På Fyn og Sjælland vil nedbøren gå over i slud og stedvis regn, mens det fortsat kan sne langs de højeste bakkedrag.

Ved Østersøen ventes nedbøren at falde som regn.

Prognose: Her vil det sne klokken 12.00.
Prognose: Her vil det sne klokken 12.00.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Onsdag klokken 15

I løbet af eftermiddagen ventes snevejr i hele den østlige halvdel af Jylland, hvor der blot få kilometer fra kysten ved temperaturer under frysepunktet er risiko for let snefygning i den op til hårde nordøstenvind.

På Fyn og Sjælland fortsat nedbør som slud og stedvis regn, mens der på de højeste bakkedrag fortsat kan falde sne.

Ved Østersøen vil der overvejende falde regn.

Prognose: Her vil det sne klokken 15.00.
Prognose: Her vil det sne klokken 15.00.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Onsdag klokken 18

Sidst på eftermiddagen og frem mod de tidlige aftentimer vil det fortsat sne i den nordøstlige del af Jylland med risiko for snefygning.

På Fyn og Sjælland vil der overvejende falde slud og stedvis også sne.

Prognose: Her vil det sne klokken 18.00.
Prognose: Her vil det sne klokken 18.00.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Onsdag klokken 21

I løbet af aftenen vil faldende temperaturer kunne give sne mange steder i landet. I Nordøstjylland fortsat med risiko for snefygning.

Prognose: Her vil det sne klokken 21.00.
Prognose: Her vil det sne klokken 21.00.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Lokalt 5-10 centimeter sne

I den nordøstlige del af Jylland, hvor det ventes at kunne sne fra middagstid og frem til onsdag aften kan der stedvis falde 5 til 10 centimeter sne.

Prognose: Forventet nedbør som sne indtil onsdag klokken 22.00.
Prognose: Forventet nedbør som sne indtil onsdag klokken 22.00.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Også andre steder i landet kan der komme tilsvarende mængder sne. Især i Nordsjælland. Sneen kan dog i løbet af dagen kan tø - både på Fyn og Sjælland.

I løbet af natten til torsdag og torsdag morgen vil det flere steder i landet fortsat kunne sne, og i mere end et døgn fra onsdag morgen og frem til torsdag er der i store dele af landet risiko for sneglatte veje.


Seneste nyt

fra Nordjylland