I dag blev sejhvalen, der i fredags blev fundet død i Mariager Fjord, skåret op på havnen i Hobro.

Klokken ti gik en række eksperter i gang med at blive klogere på, hvorfor sejhvalen døde i fjorden - om den var syg eller skadet.

Et hold af konservatorer, dyrlæger og andre fagpersoner vil skære hvalen op, partere den og tage prøver for at blive så klog på dyret som muligt. Hvalen viste sig også at være et større tilløbsstykke, da mange borgere var mødt op for at overvære parteringen af det store pattedyr. 

Selvom hvalen umiddelbart ser stor ud, er der faktisk tale om en lille hval på 7,7 meter, fortæller konservator Abdi Hedayat fra Statens Naturhistoriske Museum, som er med til at dissekere hvalen.

Sejhvaler bliver normalt 12-14 meter lange.

- Den er helt fin. Vi tror ikke, den kommer til at eksplodere, sagde han tirsdag formiddag til de mange forventningsfulde børn, som havde fundet plads på første række, inden det første snit blev lagt.

Og Abdi Hedayat ved, hvad han taler om. For fire år siden eksploderede en død kaskelothval på Henne Strand, da han stak sin kniv i den.

Forkert farve

En af de første ting, der sprang ham i øjnene efter de første snit, var et rigtig fint spæklag, men kødet har en helt forkert farve - det er lyst som kyllingekød.

- Hvalkød plejer bare at være mørkerødt. Vi må prøve at finde ud af hvorfor. Jeg tænker ikke, at en sejhval har lyst kød, for det har noget at gøre med, hvordan den transporterer ilt, siger Abdi Hedayat.

Med parteringen breder der sig også en lugt over havnen i Hobro, som Abdi Hedayat beskriver som "rådne æg".

Omkring middagstid kunne eksperterne endelig løfte sløret for, den døde sejhvals køn. 

- Vi har diskuteret frem og tilbage i 20 minutter. Vi blev endelig enige om, at det var en han, som vi så har fået bekræftet nu, siger Abdi Hedayat og viser sejhvalens kønsorgan frem.

Og hvalens penis skal helt sikker gemmes, forsikrer konservatoren. Dels som et bevis på, at der var tale om en hanhval - og dels for at opnå større viden om sejhvalens kønsorgans størrelse i forhold til hvalens øvrige længde.

Hvalens mange hemmeligheder

Men arbejdet med hvalen stopper langt fra ved parteringen på havnen i Hobro.

Efterfølgende skal læger og forskere på Skejby Sygehus i Aarhus undersøge hvalens hjerte, da viden om hjertets struktur i fremtiden kan bidrage til bedre behandling af mennesker med hjertefejl.

Hvalens mave skal desuden undersøges for indhold af plastik for at få et indblik i, hvor stort problemet med plastik i havene er.

Assisterende professor på Statens Naturhistoriske Museum Morten Tange Olsen var tirsdag morgen med til at måle sejhvalen op til opskæringen.

- Det er specielt. Det har vi ikke oplevet siden 1980, og det er jeg ikke gammel nok til. Så det er første gang. Det er sjovt, siger han til TV 2 på havnen i Hobro.

Frygt for sygdom

Han var sammen med resten af holdet med det til omfattende arbejde med at skære spæk og muskler af hvalen. Organerne skal vejes, og øjnene skal tages ud til aldersbestemmelse.

Lige nu aner eksperterne nemlig ikke, hvor gammel sejhvalen rent faktisk er. Tidligere har Danmark oplevet finhvaler, som har haft over 100 år på bagen, mens andre blot har været 20 år gamle, forklarer Morten Tange Olsen.

Resterne af hvalen bliver smidt ud i en stor container og sendt til destruktion.

- Vi ved jo ikke, om sejhvalen reelt er død af en sygdom. Det betyder, at det ikke er noget, man kan bruge til løvemad og så videre. Det bliver smidt ud, siger Morten Tange Olsen.

Strubehoved kan give svar

En anden person, som ser frem til at studere hvalen nærmere, er hjerneforsker Coen Elemans fra Syddansk Universitet. Han er især interesseret i sejhvalens strubehoved. 

- Vi ved ikke så meget om, hvordan hvalerne kommunikerer med lyde. De kan afsende lyde over store afstande. Vi regner med, at hvalen er frisk, for den har ikke været død i vandet i lang tid, siger han med henvisning til, at et frisk strubehoved kan løse flere gåder.