Der er noget næsten magisk over 29. februar. Den eneste dag, der ikke bare gentager sig bevidstløst år efter år, men som dukker op hvert fjerde år for at rette op på en af universets mange skævheder.

Det er nødvendigt med en skuddag, fordi jordens vej rundt om solen ikke er 365 dage som kalenderåret. Solåret eller det såkaldte tropiske år er cirka en kvart dag længere. Det kan korrigeres med en skuddag, men ikke helt.

Den kvarte dag er nemlig ikke præcis kvart. Derfor er det nødvendigt med yderligere korrektion.

Jorden roterer ikke i takt med turen rundt om Solen

Uligheden mellem året og antallet af dage skyldes, at dagen dikteres af Jordens rotation om egen akse, mens året dikteres af Jordens gang om Solen. Og de to ting afhænger ikke af hinanden.

Det var de gamle romere, der på Julius Cæsars tid indførte skuddagen med den såkaldte julianske kalender.

Skuddagen blev lagt 24. februar og ikke 29. februar, for så faldt den sammen med nogle øvrige fridage. Det skulle ikke hedde sig, at den blev indført som en ekstra arbejdsdag. (I moderne tider får vi dog det samme i løn, hvad enten februar er 28 eller 29 dage).

Dermed er det faktisk heller ikke den 29., men den 24., der er den officielle skuddag.

Romerne regnede med præcis en kvart ekstra dag, selvom det ikke er helt astronomisk korrekt, og det havde omkring 1600 år senere ført til en forskydning af året på ti dage.

Lidt for kort og lidt for langt

Forskydningen kunne blandt andet let ses i forhold til jævndøgn og solhverv, og i 1582 måtte man ind og korrigere igen. Hvis ikke der var grebet ind, ville årstiderne til sidst have byttet plads.

Korrektionen blev indført i den katolske del af verden, men det protestantiske Norden hoppede ikke med på vognen før i 1700-tallet. Der var forskydningen helt oppe på 11 dage.

Sådan beregnes skudår

For at tage højde for, at det ekstra kvarte døgn i solåret ikke er helt præcis kvart, besluttede den katolske kirke, at år delelige med fire som for eksempel 2020, skulle være skudår. Undtaget var år delelige med 100, med mindre de også var delelige med 400.

Det betyder, at år 2000 var skudår, mens år 1900 ikke var det.

Fremover blev der dermed regnet med en årslængde på 365,2425 dage.

Det var stadig ikke helt præcist, men den katolske kirkes astronomer var dygtige til at regne, og vi bruger stadig den såkaldte gregorianske kalender.

Den tid den sorg

Nu er forskydningen nede på et døgn på 3571 år. Og mere præcist bliver det nok heller ikke nogensinde.

Grundlæggende er det nemlig ikke muligt at lave en præcis kalender.

Jordens tur rundt om Solen aftager med omkring et halvt sekund på 100 år, så selvom det ikke kræver korrektioner inden for noget nulevende menneskes levetid, vil det alligevel betyde en forskydning engang ude i fremtiden. Solårene bliver kortere med tiden.

Den præcise tid for et tropisk år er nu 365 dage, 5 timer, 48 minutter og 46 sekunder - sådan cirka.

Kilder. Videnskab.dk, Illustreret Videnskab, Den Store Danske.