Smitten stiger: Kviktesten genindføres

Smitten stiger i samfundet, og nu skal det igen være muligt at få foretaget en kviktest, og samtidig skrues der op for PCR-testkapaciteten.

Behovet for coronatests er steget. Derfor har regeringen besluttet at genindføre hurtigtest og skrue op for PCR-testkapaciteten hurtigst muligt.

Det oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse.

De private udbydere af hurtigstest skal derfor inden for 14 dage etablere et test-setup med 100.000 daglige tests, skriver styrelsen.

Kapaciteten kan efterfølgende skrues op med 14 dages varsel.

- Vi har været forberedte på en situation, hvor smitten kunne stige. Derfor kan vi nu reagere hurtigt, siger Lisbet Zilmer-Johns, direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, i pressemeddelelsen.

Det betyder, at der åbner en række nye hurtigteststeder fordelt over hele landet. Hvor mange og hvor henne vil regionerne planlægge i den nærmeste fremtid sammen med kommuner og de private leverandører.

Samtidig hæves kapaciteten for PCR-test fra 100.000 til 150.000 tests om dagen.


Seneste nyt

fra Nordjylland