Udspil til finanslov: Regeringen har sat milliarder af til støttepartiers mærkesager
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Regeringen er klar til at imødekomme støttepartierne med milliarder.
TV 2 erfarer, at støttepartierne bliver tilgodeset i nyt udspil til finanslov. Det endelige udspil præsenteres onsdag klokken 12.
2,1 milliarder i 2020.
Det er den sum, regeringen har afsat til en reservepulje til forhandling om flere af støttepartiernes mærkesager, når de onsdag klokken 12 præsenterer regeringens udspil til ny finanslov. Det erfarer TV 2.
Det er blandt andet mærkesager som minimumsnormeringer i børneinstitutioner, uddannelse, kultur og grøn omstilling.
Udspillet lægger samtidig op til, at der for årene 2021 til 2023 bliver afsat 1,8 milliarder kroner til samme områder.
I løbet af valgkampen og regeringsforhandlingerne har SF været meget klare i deres udmeldinger om, at skulle partiet stemme for finansloven, skulle minimumsnormeringerne i vuggestuerne være tre børn per voksen, mens der i børnehaverne skal være seks børn per voksen.
- Der skal ikke være nogen tvivl om, at SF står stejlt på det med minimumsnormeringer. Vi svigter ikke vores løfter. Det handler om noget grundlæggende for os. Det handler om vores børn, sagde Pia Olsen Dyhr (SF), da hun forhandlede regeringsgrundlaget med statsminister Mette Frederiksen (S)
Pris på flere milliarder
Før valget regnede tænketanken Kraka på, hvor meget det vil koste at indføre minimumsnormeringer i landets børnehaver og vuggestuer.
Her lød det, at indførelsen af normeringerne ville koste omkring to milliarder kroner. Tallet vil dog stige, fordi der kommer flere børn i daginstitutionsalderen.
Bliver SF’s krav indført, har Kraka derfor regnet sig frem til, at udgifterne til pædagoger vil blive 4,4 milliarder kroner højere i 2025 sammenlignet med i dag.
Mulige modstridende interesser
De afsatte midler kan derfor vise sig at være for små, når pengene skal dække flere områder som både minimumsnormeringer og grøn omstilling.
For mens Pia Olsen Dyhr forlanger flere pædagoger, taler De Radikales leder Morten Østergaard primært om grøn omstilling.
Han vil modsat Pia Olsen Dyhr blandt andet kræve, at arbejdet med udtagningen af landbrugsjord begynder allerede nu, og at elbiler også fremover skal være fritaget for afgifter.
- Hvis man på baggrund af danmarkshistoriens første klimavalg ikke også laver danmarkshistoriens første ægte grønne finanslov, så svigter man tilliden hos vælgerne, sagde Morten Østergaard forud for partiets landsmøde i midten af september.