Det tynde ozonlag i de arktiske egne (blå farver) bredte sig også ned over Skandinavien. Her er det 6. april 2020.
Faldende smittetryk i Danmark forekom samtidig med solrigt vejr. En direkte sammenhæng med UV-stråling kan dog ikke bevises.
Amerikanske forskere har for første gang påvist, at sollys kan inaktivere coronavirus i et studie udgivet af universitetet i Oxford.
Det er den ultraviolette stråling af typen UVB, som slår virus ihjel, og forskningen viser, at sollysets effekt er stor.
I laboratorieforsøg har forskerne på blanke overflader udsat coronavirus for sollys svarende til juni måned i middelhavsegnene. Resultatet viser, at efter syv minutter er 90 procent af virus blevet inaktiv.
Tidligere forskning har vist, at coronavirus kan være aktive på overflader indendøre i tre til fem døgn.
- Det ser ud, som om sollyset er i stand til at slå virus ihjel, når den ligger på en overflade, og jeg er ikke overrasket over, der er en sammenhæng. Jeg er bare bjergtaget over, at det skete så hurtigt og var så tydeligt, at det faktisk slog virus ihjel, siger Jens Lundgreen, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, om det nye studie.
Forskningresultaterne viser også, at selv mindre mængder af UVB-stråling på kort tid slår virus ihjel.
Forår med solrekord og tyndt ozonlag
At solens UVB-stråler inaktiverer coronavirus, er særligt interessant set med danske øjne efter et usædvanligt solrigt forår. For kan den megen sol så have haft en effekt på coronavirussen i Danmark?
Med 710 solskinstimer slog vi den tidligere rekord fra foråret 2008 med næsten 50 timer. Det var især april, der trak op i solregnskabet.
Ud over at solen skinnede mere end nogensinde registreret, siden målingerne begyndte i 1920, var ozonlaget i de arktiske egne i den første halvdel af foråret usædvanligt tyndt.
Ozonlaget, der ligger i 20 til 30 kilometers højde, absorberer en stor del af solens
UV-stråler, og er ozonlaget tyndt, når en større mængde UV-stråling ned til jorden.
Især i den solrige april bredte området med det tynde ozonlag sig ned Skandinavien og Danmark.
Data for den daglige tykkelse af ozonlaget over København siden 2003 viser, at april satte ny rekord og var den april måned med det tyndeste ozonlag i 17 år.
Det rekordtynde ozonlag gav kombineret med det solrige vejr ekstreme mængder UV-stråling for årstiden, og i store dele af april var UV-strålingen på højde med, hvad der normalt opleves i slutningen af maj.
Fra sidst i marts og frem til sidst i april satte mængden af UVB-stråling i København rekord i hele 14 dage. Deraf bød 10 af dagene fra fjerde april til 19. april på nye dagsrekorder.
Ingen beviser for sammenhæng mellem smittetryk og UV-stråling
Det solrige vejr med de rekordhøje mængder UV-stråling i april var sammenfaldende med, at der skete et fald i smitterykket - og det på trods af en begyndende genåbning af Danmark i dagene efter påske.
Statens Serum Instituts seneste smittetalsberegning viser fra omkring 23. april et faldende smittetryk, der fortsætter ind i maj.
Smittetrykket er beregnet på baggrund af nyindlæggelser på de danske sygehuse og har derfor en forsinkelse på omkring 14 dage.
Dermed er faldet i smittetrykket sammenfaldende med det solrige vejr, det tynde ozonlag og de for april rekordstore mængder UV-stråling.
TV 2 VEJRET har forelagt disse data for Joakim Juhl, der er adjunkt og matematikforsker ved Aalborg Universitet og blandt andet har forsket i matematisk modeludvikling ved Harvard University.
Han er talsperson for den uafhængig researchgruppe CUVAK (Covid19 Analyse & Kommunikation), som blandt andet beskæftiger sig med data og modeller for coronavirus.
- Vi kan konstatere et fald i smittetrykket, som er sammenfaldende med det solrige vejr i april, men både den statistiske usikkerhed i data for coronasmittede i Danmark samt de mange andre parametre, som indvirker på smittetrykket, gør, at jeg kun kan strække mig så langt som at sige, der godt kunne være noget at gå efter. Men en direkte sammenhæng med UV-stråling kan ikke bevises, forklarer Joakim Juhl.
Vi var mere udenfor - og det kan have haft betydning
UV-strålingen kan ifølge Joakim Juhl altså ikke stå alene som forklaring. Han ser en anden overordnet tendens, der kan have haft betydning.
Mobility-data fra Google viser, at danskerne i perioderne med solrigt vejr i april opholdt sig mere end dobbelt så meget udenfor, end det var tilfældet i vintermånederne.
- Hvis noget skulle have haft betydning for smittetrykket, er det mere oplagt, at vi i højere grad har opholdt os udenfor. Det kan ikke udelukkes, at den øgede mængde UV-stråling kan have givet et bidrag til denne positive effekt af, at vi opholder os udendørs i det solrige vejr. Men det er ikke noget, vi kan se i data, siger Joakim Juhl.
Den øgede luftstrøming udenfor fortynder mængden af virus og mindsker dermed risikoen for smitte.
- UV-strålingens effekt er noget, som bør undersøges yderligere, og det er et spændende input i forhold til at få beskrevet de parametre, der tilsammen er afgørende for smittespredningen i Danmark, forklarer Joakim Juhl.
Måske første gang vi er glade for et tyndt ozonlag
Selv om UV-strålingen har en effekt på coronavirus, er det ifølge professor Jens Lundgreen meget usikkert, om den har en effekt på spredningen af virus.
- Historien om sollys er formentlig en kuriositet, men det har i hvert fald ikke gjort smittespredningen værre, vurderer han.
Så man skal fortsat følge myndighedernes vejledning om at holde afstand og ikke forsamles mere end 10 personer - og i øvrigt huske solcremen, når man opholder sig i den skarpe sommersol.
Men som professor Jens Lundgreen siger til TV 2:
- Det er måske første gang, vi er glade for et tyndt ozonlag.
