Vingegaard forklarer, hvorfor han pludselig har tatoveringer
Foto: Paula Murphy / Cantopa Cafébar
Jonas Vingegaard kører cykelløb for første gang siden april.
Jonas Vingegaards datter spiller en stor rolle i, at den danske stjerne tager sig flot ud på cyklen.
I slutningen af maj blev danskeren under sin genoptræning spottet på Mallorca, og her lagde mange mærke til den sommerfugl, der prydede Vingegaards venstre overarm.
Sommerfuglen er til Tour de France-start blevet afløst af en hund fra den populære børneserie Paw Patrol, men Jonas Vingegaard slår dog fast, at det ikke er ham, der har fået et tatoveringsbesættelse.
- De er fra min datter. Hun elsker virkelig tatoveringer i øjeblikket, og hun kan godt lide, at jeg også har en.
- Det er en lille ting, vi har, at hun sætter en tatovering på armen af mig. Det er virkelig dejligt, fortæller Vingegaard til Eurosport.
Noget godt i en dårlig situation
Jonas Vingegaard har fået store dele af sin forårssæson ødelagt af det styrt, han var involveret i i Baskerlandet Rundt.
Selvom Visma-kaptajnen ikke har kunne træde lige så meget i pedalerne, som det oprindeligt var planen, har der dog været én god ting ved det.
- Jeg tror også, at det har været godt for hende, at jeg har været hjemme i tre måneder.
- Eller i det mindste at have været sammen med hende i tre måneder. Så det har været godt i den her dårlige situation.
På TV 2 Play og TV 2 kan du se, om Jonas Vingegaards tatoveringer medfører succes på cyklen i Tour de France.