42-årig mand druknet efter stranddyk ved Draget
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En redningshelikopter fra Forsvaret assisterede ved aktionen.
Dykker slog alarm i eftermiddags. Nu er hans makker fundet druknet ved Draget på Thyholm.
En 45-årig mand fra Sønderjylland er druknet ved Draget på Thyholm.
Forsvar, politi og beredskab har mandag eftermiddag været i gang med en stor redningsaktion, og nu er manden altså fundet. Desværre er han død.
Det oplyser vagtchef Simon Skelkjær fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV MIDTVEST.
Drukneulykke ved Helligsø, Hurup Thy. Efter stranddyk er en 42 årig mand fra Sønderjylland afgået ved døden. Eftersøgning iværksat kl. 1515 med redningshelikoptere og både. Fundet i vandet kl. kl. 1610 og erklæret død kort efter. Pårørende underrettet. #politidk
— MV-Jyllands Politi (@MVJPoliti) August 30, 2021
Ifølge vagtchefen var manden sammen med en makker ude for at dykke. Klokken 15.15 slog makkeren alarm, da vedkommende ikke længere havde kontakt til sin dykkermakker.
Ud over beredskab og politi var også Forsvaret involveret i redningsaktionen med en helikopter.