LIGE NU:

73-årige Jørn var klar til pension - indtil han kom på genial opfindelse

Planen var, at Jørn Balch Christensen skulle holde fri i sit otium. Men så fik han myrer på besøg. Og så tog det hele lidt en drejning.

Måske har man set de små, sorte bæster kravle rundt mellem terrassefliserne en sommeraften. Måske er ens hjem endda blevet invaderet af dem.

Fælles for myrer er, at de fleste ikke bryder sig om at have dem inden for matriklen - og alligevel finder de ofte vej.

Det kender Jørn Balch Christensen fra Nykøbing alt til. For et par år siden fik han de små dyr på besøg:

- Her kunne vi se, der kom myrer op af revnen. Og så begyndte jeg at give den noget forskellig slags. først prøvede jeg med noget gift, og så prøvede jeg med myrelokkedåser, men lige lidt hjalp det, fortæller han.

Men på en gåtur ved Ejerslev Molergrav blev iværksætterhjernen aktiveret for den 73-årig e pensionist.

- Lige her undrede jeg mig over, at her var ingen myrer. Vi havde lige siddet hjemme og se, hvor mange myrer vi havde. Så tænkte jeg ,at det kunne jo være, det kunne bruges, det her, siger han.

Derfor gik han i hjemmelaboratoriet og opfandt sit helt eget gå-væk-myremiddel.

- Der er sand og specielt moler og noget, der hedder bentonit. Og sandet er noget ,der er suget op fra havet, fordi det skal være rundt. Det kan de nemlig ikke kravle i, fordi det har en helt specifik kornstørrelse.

På en gåtur ved Ejerslev Molergrav blev myremanden til.
På en gåtur ved Ejerslev Molergrav blev myremanden til.
Foto: Anders Bro Toft, TV MIDTVEST

Nu er myremandens myresand så solgt i 15.000 eksemplarer indtil videre.

- Det er skønt, lyder det fra ham.

Men egentlig var hans pensionstilværelse efter et langt arbejdsliv som sparekassedirektør tiltænkt afslapning og livsnydelse.

- Jeg havde ikke regnet med, at jeg som over 70-årig gik i gang med det her. Men det er jo for ikke at gå i stå.

- Men jeg kan godt mærke, jeg ikke er 25 eller 30 år længere, siger han.

Hvad med hovedet?

- Hovedet? Ja, jeg fejler i hvert fald ikke noget heroppe i nyrerne, siger han småfnisende og peger på sit hoved.

Hvad de næste projekter går ud på, vil han til gengæld ikke afsløre. Men han har ansat en direktør til at styre myresands-gesjæften. 

gudstjeneste thumb

play Se med: Frihedsgudstjeneste fra Budolfi kirke

Brand på Kildevej i Sæby

gallery Kraftig brand hærger ejendom ved Sæby: Staldbygninger brænder ned

Teststeder

play Kolossale køer ved teststeder: Nu reagerer regionen

60_percent

play Men In Black demonstrerer i Aalborg: - Når uret bliver ret, bliver modstand en pligt

gudstjeneste thumb

play Se med: Frihedsgudstjeneste fra Budolfi kirke

Brand på Kildevej i Sæby

gallery Kraftig brand hærger ejendom ved Sæby: Staldbygninger brænder ned

Teststeder

play Kolossale køer ved teststeder: Nu reagerer regionen

Til forsiden

Til forsiden