Bil kørte ind i elskab - huse uden strøm
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Et trafikuheld var skyld i en brand, som mørklagde en vej i Thisted.
Et trafikuheld på Akacievej i Thisted fik et elskab til at bryde i brand og husene på vejen mistede strømmen.
Kort efter klokken 20 torsdag aften mistede en bilist herredømmet over sin bil og kørte ind i et elskab på Akacievej i Thisted.
Uheldet betød, at der skete en kortslutning blandt ledningerne i skabet, og det brød i brand. Nordjyllands Beredskab blev tilkaldt, for at slukke branden.
Husene på Akacievej blev mørklagt. Thy-Mors Energi har arbejdet hele aftenen på at genetablere strømmen.
Ingen kom voldsomt til skade ved uheldet.