Morsøs muligheder for biodiversitet er i bund: - Der er for mange marker på Mors
Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Det kræver mere urørt natur i større områder, hvis mere end 4400 truede dyr, planter og svampe skal overleve.
Der er stor forskel på kvaliteten af naturen i de midt- og vestjyske kommuner. Størst er forskellen mellem Thisted og Morsø.
Søndag blev biodiversiteten sat under lup.
Det var international biodiversitetsdag, hvor FN sætter fokus på de arter, der er i fare for at uddø.
Men der er stor forskel på, hvor gode betingelser kommunerne har, for at redde de truede arter.
En undersøgelse lavet af Aarhus Universitet og Danmarks Naturfredningsforening har vist, hvor god naturen er for biodiversiteten i de forskellige kommuner.
Her ligger Thisted Kommune i top som nr. 12, mens Morsø Kommune ligger i bund som nr. 95 blandt alle landets kommuner.
Marker på Mors
Ifølge forsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet Jesper Erenskjold Moeslund bunder forskellen mellem de to nabokommuner i for mange marker:
- Sandsynligvis hænger det sammen med, at der er rigtig mange marker på Mors. For de truede arter i Danmark har bare svært ved at leve på en mark, siger Jesper Erenskjold Moeslund.
Undersøgelsen klarlagde sidste år kommunernes naturkapitalindeks, som blandt andet er et udtryk for, hvor mange levesteder der er for truede arter.
De truede arter i Danmark samles på den såkaldte Rødliste, som er en oversigt over ca. 13.300 danske arter af dyr, planter og svampe. 4.439 af dem er enten truet eller i risiko for at blive det, for eksempel fordi de er uddød regionalt.
Det er godt at have marker for at vi kan få noget at spise, men det er jo ikke på rapsmarken, at vi får den helt særlige naturoplevelse.
Jesper Erenskjold Moeslund, forsker i biodiversitet, Aarhus Universitet
Kæmper for den gode oplevelse
De sidste ti år har biodiversiteten i Danmark været på tilbagegang.
Det er ikke noget, der får forsker i biodiversitet, Jesper Erenskjold Moeslund til at ryste i bukserne.
- Der er kun ganske få arter i Danmark, som ikke findes andre steder. Så hvis vi skal arbejde for at højne biodiversiteten skal det være for at give os selv bedre naturoplevelser, også lokalt.
- Det er de små, fascinerende oplevelser med naturen, vi skal kæmpe for at bevare. Det er godt at have marker for at vi kan få noget at spise, men det er jo ikke på rapsmarken, at vi får den helt særlige naturoplevelse, siger Jesper Erenskjold Moeslund.
Derfor er det ikke vigtig for naturen, om biodiversiteten er på Mors eller i Thy.
- Vi kan sagtens have kommuner i Danmark, hvor biodiversiteten er lav. Vi skal finde de steder, hvor det giver mening, at have store arealer af vild natur. Men for befolkningen kan det være til glæde at have større biodiversitet tæt på, siger Jesper Erenskjold Moeslund.
Ikke nok med vilde haver
Foreningen Vild med Vilje arbejder for, at danskernes private haver bliver vildere. Det kan give levesteder til nogle arter, men det er heller ikke nok, at lade haven gro, siger Jesper Erenskjold Moeslund.
- Haver vil ikke på den måde være med til at redde arter eller gøre noget ved den biodiversitetskrise, som vi står i. I haven kan man øge biodiversiteten - altså få flere forskellige arter - men ofte kun arter, som i forvejen er meget almindelige. Så på den store klinge, og for de truede arter, vil det ikke hjælpe ret meget, siger forskeren.
I stedet skal kræfterne lægges der, hvor der er plads til store arealer med vild natur - for eksempel i den kommende naturnationalpark i Hanstholm.
- Det, der virkelig betyder noget, er store levesteder. Store sammenhængende områder, hvor der kan være levesteder for rigtig mange forskellige arter, og det kan man ikke skabe i haver, forklarer Jesper Erenskjold Moeslund.