Politiet efterlyser vidne i voldtægtssag i Thisted

En 27-årig kvinde anmeldte i begyndelsen af november en voldtægt i Thisted, og i den sager søger politiet nu et vidne. Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

En 27-årig kvinde anmeldte i begyndelsen af november en voldtægt i Thisted, og i den sager søger politiet nu et vidne.

I samarbejde med TV MIDTVEST

Midt- og Vestjyllands Politi har brug for hjælp til at finde et vidne i en sag om en voldtægt i Thisted i begyndelsen af november.

Vidnet skulle have set en mand og en kvinde gå ind i en baggård fra Munkevej 2 i Thisted om natten den 2. november.

- Vi har fået en anmeldelse om en voldtægt, hvor der skal være et vidne, og vi vil gerne have hjælp til at finde vedkommende, siger Jørgen Jensen, politikommissær hos lokalpolitiet i Thisted.

Vidnet beskrives som en mand på mellem 25 og 30 år og 175-180 cm høj. Han er almindelig til buttet af bygning og har mørkt hår. Han var iført jeans og en gråmeleret hættetrøje - muligvis af mærket Nike.

Voldtægten skulle være sket mellem klokken 03 og 05.30.

Det var kvinden, der anmeldte voldtægten. Hun er 27 år og fra lokalområdet.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Forsiden lige nu