Sportsefterskole laver linje til særlig gruppe unge
Foto: Sine Bach Jakobsen / TV MIDTVEST
Lucas Bak Krogsgaard (tv) og Sebastian Betelsen (th) er to af de nye elever på "Leonardo-linjen".
13 elever er begyndt på linjen på Thy Sportsefterskole, der henvender sig til højtbegavede unge mennesker.
- Jeg er ikke lige sportstypen, siger Sebastian Bertelsen, mens han spiller Counterstrike på sin bærbare computer.
Alligevel er han netop begyndt i 10. klasse på Thy Sportsefterskole sammen med omkring 80 andre teenagere.
Han er ikke kommet for sporten, men for den helt nye "Leonardo-linje" for højtbegavede unge.
Det samme er Lucas Bak Krogsgaard fra Dragør, der går i 9. klasse på skolen.
- Jeg håber, at jeg bliver mere social i løbet af mit efterskoleår. Men jeg har allerede fået to gode venner, og vi spiller tit computerspil sammen, og det er fint for mig, for jeg har det svært med store sociale situationer. Så det er dejligt, at vi har vores egen afdeling, når vi spiser, og vores eget klasselokale, det kan jeg rigtig godt lide, forklarer han.
Ingen forstyrrelser i klasselokalet
De 13 unge, der er på "Leonardo-linjen" har deres eget klasselokale.
Et klasselokale, som ser lidt anderledes ud, end de andre lokaler på Thy Sportsefterskole.
Det er nemlig vigtigt, at de højtbegavede børn ikke bliver forstyrret af lokalet eller sidemanden, fortæller Arnfinn Rismoen, som er leder af den nye linje.
- Hvis der skal være noget på væggene, skal det være noget, der giver mening i forhold til den undervisning, de skal modtage, og noget de selv er med til at vælge. Det skal give ro og mening for dem, og de skal kunne drage nytte af det.
Eleverne sidder også ved eneborde for ikke at bruge energien på sidemanden, fortæller Arnfinn Rismoen.
For efterskoleeleverne på denne linje har særligt brug for at have sin egen plads, og sine egne ting, og har brug for lidt anderledes rammer end resten af skolens elever.
Andre udfordringer end fagligt
Selvom de 13 unge på "Leonardo-linjen" har en unik egenskab til at lære, er det ikke altid nemt at gå i skole, fortæller Sebastian Bertelsen og Lucas Bak Krogsgaard.
- Det kan godt blive lidt for nemt, og så begynder jeg at kede mig. Og så zoner jeg ud og laver noget andet, ser Youtube-videoer for eksempel, fortæller Sebastian Bertelsen, og det er Lucas Krogsgaard enig i.
- Jeg har nemt ved at lære. Det tager mig ikke lang tid at blive færdig med ting. Det er nemt at gå i skole, så handler det mere om, om jeg gider det.
Begge har de en IQ, som kategoriserer dem som højtbegavede.
Til gengæld kan det sociale være en udfordring, fortæller de.
- Det betyder faktisk ret meget, at det er gået så hurtigt med at få venner. Normalt tager det nogle måneder, før jeg rigtig kan snakke med nogen, men her begyndte jeg at snakke med Silas fra dag ét, siger Sebastian Bertelsen.
Stort, uforløst potentiale
Ifølge Arnfinn Rismoen, som har arbejdet med højtbegavede børn i over ti år, betyder de forkerte rammer i skolen, at eleverne ikke kan udleve deres potentiale.
- Højtbegavede unge i den her alder er kendetegnet ved, at de har mistet lysten til at lære og mistet troen på, at skolen vil dem noget godt. Nogle af dem har slet ikke fået muligheden for at udnytte det potentiale, de har, siger han.
Derfor er undervisningen for de højtbegavede indrettet anderledes end for skolens andre elever. Eksempelvis får eleverne på linjen større frihed til at dykke ned i lige præcis deres egen interesse indenfor de enkelte fag.
Virksomheder og medicinalindustrien har jo efterlyst den her type mennesker, som de mener, de skal finde i udlandet
Arnfinn Rismoen
Men det betyder ikke, at teenagerne er undtaget fra visse emner eller fag.
- I sidste ende skal vi forberede dem på en ungdomsuddannelse. Så de skal lære at fokusere deres viden indenfor nogle faste rammer. Det skal man bruge, når man skal skrive en skriftlig opgave eksempelvis. Nogle af dem har basale huller i deres matematiske viden, men kan løse meget avancerede ligninger, hvis det eksempelvis er det, de lige interesserer sig for, forklarer han.
Og derfor er der et kæmpe potentiale i de unge mennesker, påpeger han.
- Deres evne til indlæring er jo enorm, hvis man tilrettelægger det rigtigt for dem. Men det kan jo være til enorm gavn for samfundet. Virksomheder og medicinalindustrien har jo efterlyst den her type mennesker, som de mener, de skal finde i udlandet. Men dem er der jo masser af i Danmark, hvis bare forholdene er de rette, mener Arnfinn Rismoen.