LIGE NU:

Stor dag for Anders And-fans: Jumbobog nummer 500 er udkommet

Mandag markerede en stor milepæl for Anders And-fans. Jumbobog nummer 500 blev nemlig udgivet.

Det startede med Onkel Joakims Trillioner den 28. maj 1968.

Det var den første Jumbobog, der blev udgivet i Danmark, selvom det dengang mest var historier med rig-anden Joakim von And i hovedrollen, så blev det starten på et utal af historier om både ham, nevøerne Anders og Rip, Rap og Rup, Mickey Mouse, Fedtmule og mange, mange flere.

Og mandag var en særlig dag for tegneseriernes største fans, donaldisterne, for der udkom Jumbobog nummer 500.

- Det er en milepæl. Den næste, som jeg vil påstå er lige så stor, det er først nummer 1000, og jeg kan ikke lige regne ud, hvornår det sker. Nummer 143, som udkom, da Jumbobogen havde 25-års jubilæum, den husker jeg. Jeg har samlet på dem siden, siger Anders Christian Sivebæk, der er i bestyrelsen i Dansk Donaldist Forening. 

Og når man besøger ham, er man ikke tvivl om donaldistens passion for eventyrene i Andeby. Han har alle 500 Jumbobøger, og man kan dårligt se væggene eller gulvet for bøger, blade og andre artefakter med forbindelse til disneys ande-univers.

Og det er et univers, der har udviklet sig med tiden.

- Der er kommet farve på hver side. De første 90 Jumbobøger havde kun farve på hvert andet opslag. Og ellers har figurerne bare fulgt med tiden. Mickey er på internettet, og Joakims finansimperium ville nok heller ikke fungere uden telefoner og telefaxer, siger Anders Christian Sivebæk til TV MIDTVEST.

Flere på vej

Trykkeriet, der i dag trykker både farve og sort på alle siderne, ligger i Viborg. Og her kommer alle eventyrene til verden.

Også her er det en stor dag. For selvom de ikke var med fra starten i 1968, har de kørt mange tegneserier med Anders And og vennerne igennem maskinerne.

- Det er en stor milepæl for Jumbobøger. Og det er jo også dejligt for os, at vi har haft en kunde i 30 år, vi har lavet bøger til. Og det fortsætter, for vi har lige lavet en ny treårig aftale, siger Per Nørhaven, der er bogtrykker hos Nørhaven i Viborg.

Tilbage hos Anders – ikke And, men Christian Sivebæk – er han ikke overrasket over, at Jumbobogen fortsætter med at udkomme.

Men han ANDerkender også, at han skal finde en løsning, hvis han skal blive ved med at anskaffe sig flere bøger og blade om ænderne og deres venner.

- Det har i høj grad grebet om sig, og det har det gjort siden 1998, hvor jeg kom på nettet. Men som samler må man nok konstatere, at hvis man vil blive ved med at samle, så er man nok nødt til at købe nyt hus eller bygge til for at få plads, siger donaldisten.

Fisketrappe

Klager bremser projekt ved fisketrappe - regning kan ende hos skatteborgerne

def_thumb,50_percent

play Efter aflysninger på stribe: Nordjysk festival vil få musikken til at spille

Allan Busk

play Den Sociale Fællesliste genopstår i Rebild: - Vi skal simpelthen have den her kommune tilbage på sporet

Lars Hørsman

SF mister byrådsmedlem og må sadle om

Fisketrappe

Klager bremser projekt ved fisketrappe - regning kan ende hos skatteborgerne

def_thumb,50_percent

play Efter aflysninger på stribe: Nordjysk festival vil få musikken til at spille

Allan Busk

play Den Sociale Fællesliste genopstår i Rebild: - Vi skal simpelthen have den her kommune tilbage på sporet

Til forsiden

Til forsiden