Beregning viser, hvor store skattelettelser danskerne har i udsigt
Foto: Christoffer Laursen Hald / TV 2 Grafik
For langt de fleste danskere er de kommende skattelettelser i småtingsafdelingen, vurderer privatøkonom.
Danskerne har fået en ny regering, og der er lagt i kakkelovnen til skattelettelser.
Som en del af regeringsgrundlaget er Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne blevet enige om blandt andet at øge beskæftigelsesfradraget, hæve topskattegrænse, indføre en "mellemskat" og en ny "toptopskat".
Hvilke skattelettelser der præcis er lagt op til, kan du læse meget mere om her.
Men ifølge privatøkonom i Nordea Ida Marie Moesby vil det ikke betyde det store for almindelige menneskers økonomi.
- Vi skal som forbrugere ikke regne med, at det her skal hjælpe os lettere gennem den høje inflation. Det er nok ikke noget, ret mange af os vil bemærke, siger hun til TV 2.
Nogle hundrede kroner om måneden
Hos tænketanken Cepos har man regnet sig frem til, hvad danskere med forskellige indkomster vil få ud af skattelettelserne.
Tjener man op til cirka 600.000 kroner om året, får man kun glæde af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget.
Hvad er beskæftigelsesfradraget?
Beskæftigelsesfradraget er et fradrag, som blandt andre alle danskere, der får en løn, som de skal betale AM-bidrag af, har ret til.
I 2023 er beskæftigelsesfradraget sat til 10,65 procent af lønnen men højst 45.600 kroner om året per person.
Med skattereformen i regeringsgrundlaget er der afsat fire milliarder kroner til at forhøje det fradrag, men det nævnes ikke, hvordan det konkret skal ske.
Tjener man for eksempel 40.000 kroner om måneden, er der ifølge Cepos tale om en gevinst på cirka 2400 kroner om året – eller cirka 200 kroner om måneden.
- Det er jo ikke, fordi det kommer til at gøre alverden i en privatøkonomi. Men det skal ses i sammenhæng med en masse forslag, der kommer på en gang, siger Ida Marie Moesby.
Millionærer får solide tab
Men ifølge cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen er det heller ikke den almindelige lønmodtager, der står til at vinde mest.
I stedet er det dem, der kan se frem til den såkaldte "mellemskat", hvor den nuværende topskat halveres for den del af den årlige indkomst, som ligger mellem cirka 600.000 og 750.000 kroner.
- De opnår både en lettelse via det forøgede beskæftigelsesfradrag og via den øgede topskattegrænse, siger han til TV 2.
Kommer man over den grænse, stopper festen til gengæld også.
For hver lønkrone, man tjener over 750.000 kroner, ligger topskatten på de nuværende 15 procent, indtil man når 2,5 millioner kroner. Derefter bliver den 5 procentpoint højere – altså 20 procent.
For en topchef med en løn på 10 millioner kroner om året svarer det til et tab på 334.000 kroner.
- Det er toptopskatten, der er årsagen til denne markante skattestigning. Den overstiger langt gevinsten via beskæftigelsesfradraget og topskattelettelsen, siger Mads Lundby Hansen.
Fra topskat til "mellemskat"
Der er dog et vigtigt forbehold i Cepos' beregninger.
Det oplyses nemlig ikke i regeringsgrundlaget, præcis hvordan beskæftigelsesfradraget skal hæves, men kun at der er afsat fire milliarder kroner til det.
Men hvor meget man helt præcis kan spare på skattelettelserne, kommer an på, hvordan de konkret indføres.
I 2023 er beskæftigelsesfradraget på 10,65 procent og højst 45.600 kroner om året per person. Og generelt set er det de to tal, man her kan skrue på.
Men hæver man for eksempel udelukkende den årlige grænse for afdraget, vil det derfor kun komme dem til gode, der i forvejen overskrider den.
Hæver man modsat satsen, vil det kun være en gevinst for dem, der ikke når grænsen.
Derfor har tænketanken i første omgang beregnet skattegevinsterne ud fra, at beløbsgrænsen og satsen stiger proportionelt.
Hvad blev der sagt under valgkampen?
Tilsammen løber skattelettelserne op i cirka fem milliarder kroner, hvoraf langt det meste går til at øge beskæftigelsesfradraget.
Det er et godt stykke under de 8,7 milliarder, Venstre blandt andet gik til valg på, og mere end de 4 milliarder, Socialdemokratiet gik ud med under valgkampen.
Moderaterne gik til valg på lavere skatter både på arbejde, investeringer og virksomheder. Her ville man sænke skatten på arbejde for de laveste indkomster og hæve grænsen for, hvornår man betaler topskat.
Og netop en sænkelse af topskatten er med den nye mellemskat endt med at blive en del af regeringsgrundlaget.
Til gengæld gik hverken Venstre eller Socialdemokratiet til valg på at sænke skatten i toppen.
Men emnet kom pludselig på bordet i november, da Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, nævnte forhandlinger om at justere på topskattegrænsen, så det bedre ”kan betale sig at yde en ekstra indsats”.