71-årige Birthe Stevnhoved har boet i Kongerslev, siden hun var 21 år.
Forsker vil gerne aflive idéen om, at alle mindre landsbyer lider. Hun oplever nemlig, at flere og flere borgere lykkes med at vende trist udvikling.
I de 50 år, hvor Birthe Stenhoved har boet i Kongerslev sydøst for Aalborg, har hun bemærket en trist udvikling.
Først forsvandt bankerne, så bageren og urmageren, og de senere år har Birthe Stenhoved set, hvordan huse står og forfalder, når ejeren har opgivet at sælge dem.
- Det er jo forfærdeligt, for det er ikke det, vi vil have, at vores tilflyttere skal se, når de kommer kørende. De tænker måske, at midtbyen ser træls ud, og at her ikke er noget at lave, fortæller den 71-årige kvinde til TV 2.
Så Birthe Stenhoved og en række borgere besluttede at gøre noget for at få udviklingen vendt. De tog sagen i egen hånd.
Forsøger at få vendt udviklingen
Flere mindre landsbyer kæmper med at tiltrække unge i takt med, at de fraflytter byerne, og der ikke flytter nye til.
Men i mange lokalsamfund vokser der også et fællesskab frem, hvor borgere går sammen om at få vendt den triste udvikling. Det oplever Hanne Tanvig, der er landdistriktsforsker på Københavns Universitet.
Der er også små flækker, som blomstrer nu
Hanne Tanvig, landdistriktsforsker på Københavns Universitet
I Kongerslev opkøber Birthe Stenhoved og de resterende borgere faldefærdige huse og river dem ned.
Håbet er, at de tomme grunde på et tidspunkt vil blive hjem for tilflyttere – eksempelvis børnefamilier, som kan se potentialet i en tilværelse i den lille by.
Birthe Stenhoved er formand for samrådet, som består af en gruppe borgere, der tager stilling til, hvad man kan gøre for at forbedre byen og har kontakt til kommunen.
- Det betyder meget for mig og for byen. Vi vil gerne vise, at Kongerslev faktisk er et rigtig godt sted at bo med skøn natur, siger hun.
Derudover gør byen også meget for at promovere sig selv – i alt har byen brugt en halv million kroner på reklamer. Derudover har de lavet forskellige projekter til renovering af byen.
Til- og fraflytning fra Kongerslev
I Kongerslev sydøst for Aalborg har til- og fraflytningen fra byen ligget relativt stabilt fra 2015-2022.
I 2017 fraflyttede 39 borgere fra Kongerslev. I 2022 var antallet steget til 66.
Til gengæld har antallet af tilflyttere ligget meget stabilt. I 2017 flyttede 61 borgere til Kongerslev - i 2022 var tallet det samme.
De nyeste tal er fra 2022, og det har derfor ikke være muligt at måle effekten af borgernes indsats i tal.
Kilde: Aalborg Kommune
Kongerslev adskiller sig måske en smule fra andre byer, da de har fået 4,2 millioner med fra en fond, der blev dannet, da byen solgte sit elnet i 2018.
Her blev det besluttet, at nogle af pengene skulle gå til at forskønne byen, og at borgerne selv ville skulle komme med forslag.
Birthe Stenhoved er klar over, at det langt fra er alle byer, der er så heldige at have penge fra en fond. Til gengæld tror hun på, at langt de fleste byer har noget andet vigtigt, nemlig ildsjæle.
- Jeg synes, det er vigtigt, at man forsøger at samle nogle foreninger i byen. Finde nogle ildsjæle, som lægger lidt ekstra kræfter i foreningerne, for så snart man inddrages, er der jo mange ting, som man selv kan gøre.
Håbefulde nyheder
På TV2.dk vil vi også gerne fortælle om alt det gode, der sker i verden. Historier, som gerne skulle efterlade os med en følelse af håb. Denne artikel er et eksempel på det. Hvis du har et tip om en håbefuld nyhed, kan du sende den til haabefuldenyheder@tv2.dk
Mener det gør en forskel
Og andre byer kan med fordel lade sig inspirere af Kongerslev. Det vurderer landdistriktsforsker Hanne Tanvig.
- Hvis der er et velfungerende lokalsamfund, så har de nemmere ved at tiltrække nye borgere, fordi der er liv, og man vil hinanden noget, siger hun til TV 2.
Hanne Tanvig mener, at medierne reproducerer en fortælling om, at alle små landsbyer kæmper med landsbydød. En fortælling, hun gerne vil aflive.
- Det kommer an på, hvor vi er henne. Der er også små flækker, som blomstrer nu, selvom man for få år siden ville sige, at de gik en landsbydød i møde, siger hun.
Hun fremhæver, at de fleste landsbyer ønsker at gøre noget for deres udvikling og tager forskellige initiativer. Blandt andet er der flere, som i fællesskab bliver medejere af købmandsbutikker for at sikre forretningens overlevelse.
- Udfordringen for de små byer er, at der ikke kommer nogen udefra og sikrer deres udvikling. Men til gengæld viser mine resultater, at hvis borgerne går forrest og lykkes med deres initiativer, så er det nemmere at få andre med udefra, også kommunerne.
Ildsjæle
Birthe Stenhoved er enig i, at nøglen ligger ved borgerne selv.
Hun fortæller, at de i Kongerslev har holdt borgermøder, hvor borgerne har kunnet komme med forslag til, hvad der kan gøres for byen.
I byen har en gruppe pensionerede håndværkere eksempelvis dannet en klub, hvor borgere kan spørge om hjælp til at få lavet forskellige småting i byen.
- Alle kan bidrage med noget. Det behøver ikke være det helt store vilde, men en enkelt ting kan hurtigt få stor betydning, siger hun.
I dag er det Birthe Stenhoveds fornemmelse, at deres initiativer de sidste to år har skabt et mere positivt billede af byen. De har oplevet en større synlighed og kan se, hvordan husene ikke er til salg lige så længe.
- Når jeg handler i brugsen, så møder jeg flere nye hoveder og mennesker, og jeg tror ikke, at vi har særlig mange tomme forretninger tilbage. De er blevet opkøbt og omdannet til noget nyt, siger hun.
