Forskerne lavede også et forsøg, hvor de sendte en testperson helt tæt på ulven for at se, hvordan den ville reagere.
Efter knap 200 års fravær er det næppe gået nogens næse forbi, at ulven er genindvandret til Danmark.
Det har de seneste år skabt utryghed blandt borgere, der er bekymrede for, om ulvene er farlige.
Derfor iværksatte forskere fra Aarhus Universitet sidste år en undersøgelse, der blev kaldt et "gennembrud for forskningen", og som skulle give et unikt indblik i danske ulves adfærd.
En ung hanulv blev 6. december 2022 indfanget, bedøvet og udstyret med gps-halsbånd. Og efter at have fulgt ulvens færden i flere måneder er konklusionen nu klar:
Ulvene holder sig væk fra mennesker og prøver at undgå dem.
Foretrækker natur
I de tre måneder ulven har haft et gps-halsbånd på, er der blevet opsamlet data om dens præcise færden.
Den lidt over et år gamle ulv har både færdedes alene og med sin mor, far og søskende, viser kameraoptagelser.
Bag undersøgelsen står forskere fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og Naturhistorisk museum.
Og resultatet viser tydeligt, at ulven helst vil opholde sig i naturen og ikke i beboelsesområder fyldt med mennesker. Således opholdte ulven sig 70 procent af tiden i naturområder, 21 procent i skov og 5 procent i landbrugsområder.
Ulven dækkede et samlet areal på 216 kvadratkilometer. 95 procent af tiden holdte den sig dog på et areal på 140 kvadratkilometer.
Men forskerne nøjedes ikke med at tracke ulven. De sendte også en testperson helt tæt på for at se, hvordan den ville reagere.
Gik helt tæt på
I forsøget skulle en person simulere en skovgæst, der løber ind i en ulveflok midt om dagen, hvor de typisk ligger og sover.
Forsøgskaninen var Peter Sunde, professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Og han var ikke nervøs for opgaven.
- Jeg skænkede det ikke en tanke, at det skulle være farligt, for det anser vi dem ikke som værende, fortæller han til TV 2.
Det kan godt være, at mennesker ikke er det byttedyr, den har lært at tage lige i øjeblikket, men jeg vil da kontinuerligt være nervøs for, at den lærer det igen
Steffen Troldtop, talsperson for Ulvefrit Danmark
Peter Sunde blev udstyret med et go pro-kamera og sendt hen mod ulvene på cirka 50 meters afstand.
Han nåede aldrig at se ulvene, for da de opdagede, at han var tæt på, trak de sig væk. På gps-data kan forskerne se, at forsøgsulven i de efterfølgende timer bevægede sig langt væk.
- Det viser jo, at ulve faktisk reagerer ret kraftigt, hvis de bliver forstyrret af mennesker. De søger langt væk, fordi de er utrygge ved mennesker, siger Peter Sunde til TV 2.
I animationen herunder kan du se, hvordan ulven flygtede fra mennesket.
Behøver ikke at være bange
Peter Sunde og resten af forskerholdet bag undersøgelsen er ikke overraskede over konklusionerne.
Selvom forsøget er det første af sin slags i Danmark, bekræfter det, hvad man ved fra forskningen andre steder i verden, fortæller han.
Og ifølge Peter Sunde kan undersøgelsens resultater være med til at give utrygge danskere ro i maven.
- Hvis man er nervøs for ulve, så kan det her vise, hvordan de faktisk opfører sig. Vi har jo rent faktisk gjort det, som mange mennesker er bange for, og vi kan se, hvordan ulvene reagerer, siger Peter Sunde.
Dermed behøver man ikke at være så bange for, hvad der kan ske, hvis man løber ind i en ulv.
I øjeblikket vurderer man, at der findes 29 voksne ulve i Danmark og i hvert fald tre hvalpekuld med 6 til 8 ulve per kuld.
Betryggende og rart
Konklusionen vækker lettelse i Borris, hvor den gps-mærkede ulv og resten af dens flok holder til. Det fortæller Sofie Torp Hansen, der bor i Borris.
- Jeg synes faktisk, at det er meget betryggende at høre, at den ikke befinder sig omkring byen, men primært er ude i dét, vi kalder lejren. Det, synes jeg, er rart at vide, siger Sofie Torp Hansen til TV 2.
Hun fortæller, at ulvenes tilværelse gør, at hun og andre ikke er lige så tilbøjelige til at gå ture i naturområdet, hvor ulvene holder til, om aftenen.
- Jeg har da været lidt bekymret, særligt når jeg går ture herude sammen med min datter. Er den herude, ligger den på lur, skal vi være opmærksomme? siger Sofie Torp Hansen.
Gps-trackingen skulle egentlig have fortsat over to år, men 7. marts holdt halsbåndet op med at sende data hjem. Fotos af ulven viser dog, at den stadig er i live og bærer halsbåndet.
Halsbåndet er lavet, så det kan løsnes og falde af fjernstyret. Finder forskerne på et tidspunkt halsbåndet, er der en chance for, at det har logget data, som de kan bruge.
Angriber husdyr
Selvom ulven umiddelbart ikke er til fare for mennesker, så er historien en anden, når det kommer til husdyr. For græssende husdyr som får, lam og geder viger ulvene ikke bort fra.
- Ulven er jo stadig et rovdyr. Møder den ubeskyttet bytte, vil den stadig forsøge at at nedlægge det, siger Peter Sunde.
I marts 2022 oplyste Miljøstyrrelsen, at der siden ulvens tilbagevenden har været 175 verificerede angreb på husdyr.
Og det er blandt andet dét, der bekymrer foreningen Ulvefrit Danmark, der ikke giver meget for den nye undersøgelses konklusioner.
Steffen Troldtoft, presseansvarlig for foreningen Ulvefrit Danmark, mener nemlig ikke, at datagrundlaget for undersøgelsen er godt nok.
Det skyldes, at man kun har gps-data fra en gang i timen og i nogle perioder kun hver fjerde time.
Ifølge foreningen er det for lidt til at kunne se, hvordan ulven præcis bevæger sig, for eksempel mellem bygninger og huse, hvor mennesker færdes.
Ingen tiltro til Aarhus Universitet
Selvom undersøgelsen er "et skridt i den rigtige retning", vil Ulvefrit Danmark gerne se mere detaljerede data, siger Steffen Troldtoft til TV 2.
Giver undersøgelsen ikke lidt mere ro i maven?
- Det kunne den jo godt, hvis nu jeg havde tiltro til, at Aarhus Universitet er upartiske i sagen og laver ordentligt videnskab, og det har jeg ikke, siger Steffen Troldtoft.
Han giver heller ikke meget for konklusionen om, at ulven er sky over for mennesker, for foreningen har modtaget flere henvendelser fra folk, der har oplevet noget andet.
Og så frygter han, at ulven på sigt vil vende tilbage til at angribe mennesker:
- Det kan godt være, at mennesker ikke er det byttedyr, den har lært at tage lige i øjeblikket, men jeg vil da kontinuerligt være nervøs for, at den lærer det igen.
