Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Han har ledt efter sin far i 23 år – men da manden så ham gennem ruden, blev han hvid i ansigtet

Foto: Bermuda/TV 2

Christian Engholm Andersen ville langt hellere have vidst, at han ikke havde nogen far. - Så var jeg i hvert fald ikke blevet lige så ked af det, siger han.

Christian Engholm Andersen troede, at han ville blive lykkelig, hvis bare han fik et billede af sin far. Men sådan gik det langt fra.

Christian Engholm Andersen fra Mors knugede hænderne fast om kikkerten og fulgte hver eneste bevægelse på den modsatte side af floden.

Faktisk havde han nærmest ikke lavet andet i de to timer, der var gået, siden han ankom til campingpladsen i denne lille belgiske kystby.

Det var nemlig helt bevidst, at han havde booket en hytte helt nede ved floden.

Fra døren var der frit udsyn til et bestemt hus på den anden side. Dér boede den mand, han havde ledt efter det meste af sit liv – han var i hvert fald 90 procent sikker.

- Hvis du skal stå der i to dage, bliver du skør i hovedet, sagde hans kæreste til ham.

Hun havde ret. Derfor besluttede de sig for at køre over til huset på den anden side af floden. Og uden at vide det bevægede Christian Engholm Andersen sig nu hastigt imod de to vigtigste minutter af sit liv.

Hvad der sker i havnen

Lige siden han var 11 år, har Christian Engholm Andersen ledt efter sin biologiske far.

Den 35-årige nordjyde er nemlig resultatet af en festlig aften på Hanstholm Kro.

I sommeren 1987 mødte hans mor i hvert fald en fisker, som lagde til kaj i Hanstholm Havn. Og hvad der skete i havnen, blev i havnen.

Hans mor kunne kun fortælle ham, at hun troede, hans far var belgier og måske hed Allan. Eller Alain. Han var blond, havde en rose tatoveret på overarmen og et ar ved øjet.

Han sejlede med en bundtrawler, der måske kom fra Zeebrugge i Belgien. Og han havde en bror, som var skipper på et andet skib, der også lagde til kaj i Hanstholm. Det ene skib var blåt, det andet grønt, huskede hans mor.

Men på 25 år havde de informationer ikke bragt Christian Engholm Andersen særlig langt.

Derfor søgte han hjælp i programmet ‘De forsvundne fædre’, der i øjeblikket sendes på TV 2. Og allerede under den indledende snak sagde han til tv-holdet, at bare et billede ville være nok til at gøre ham lykkelig.

Men Christian Engholm Andersen har siden fundet ud af, at når man har et brændende ønske om at finde sin far, så er nok bare ikke nok.

Christian Engholm Andersen som barn. Foto: Privatfoto

Der er noget, vi skal snakke om

Indtil han var 11 år, troede Christian Engholm Andersen ellers, at han kendte sin far. Men en dag i 1997, da han kom hjem fra skole, ændrede alt sig pludseligt.

- Der er noget, vi lige skal snakke om, sagde hans mor.

Sådan plejede hun aldrig at sige. Hun bad ham sætte sig ved køkkenbordet, og så begyndte hun. De skulle tale om hendes ekskæreste Kristian.

- Ja, min far?, spurgte Christian Engholm Andersen forundret.

- Han vil gerne, du skal vide, at han ikke er din rigtige far, sagde hun.

Da Christian Engholm Andersen hørte de ord, brød han sammen. Derefter blev han vred.

Han forstod ikke, hvorfor hans mor havde løjet om noget, der var så stort.

Det hele stoppede

Hans mor og Kristian var gået fra hinanden to år forinden. Men de havde været kærester, siden han blev født. Og aldrig havde han tvivlet på, at Kristian var hans far.

En af hans venner havde engang påpeget, at det måske var lidt mærkeligt, at hans far hed Kristian, når han selv hed Christian. Men dengang tænkte Christian Engholm Andersen bare, at han var opkaldt efter sin egen far. Det kunne man vel godt være?

Christian Engholm Andersen havde et godt forhold til sin mors ekskæreste. Han så Christian spille fodbold, og var Christian var altid med ham på station. Foto: Privatfoto

Nu havde ekskæresten dog mødt en ny, de skulle have et barn sammen. Derfor skulle sandheden frem, synes han. Og fra den dag stoppede det hele.

Christian fik ikke længere et kram, når de mødte hinanden nede i fodboldklubben. Med tiden holdt han også op med at komme på gården hos dem, han troede, var hans farmor og farfar.

- Det var som om, jeg mistede noget af mig selv, siger Christian Engholm Andersen.

Han var så ked af det, at han blev lidt af en ballademager. En, der ikke hørte efter i skolen, kørte på tunet knallert og kastede med kanonslag.

- Jeg prøvede faktisk bare at glemme, at jeg ikke havde nogen far. Hvis der var noget at se til hele tiden, kom man jo aldrig til at tænke på det, siger han.

Men ønsket om at finde ham har eksisteret lige siden dengang.

Da Christian Engholm Andersen som 15-årig kom i lære som skibsmontør og fik sin daglige gang på havnen, lå de få ting, hans mor havde fortalt om hans far, hele tiden i baghovedet.

Han kiggede meget. Især hvis han syntes, en af fiskerne lignede ham, eller hvis der kom en bundtrawler i land.

Men det var alligevel som om, behovet også trak lidt i baggrunden igen. For hans mor var nemlig blevet gift med en ny mand, der kom til at betyde rigtig meget for Christian Engholm Andersen.

Bange for at blive svigtet igen

Selvom Christian som teenager følte, at han kunne tale med sin mor om alt, er der alligevel ting, man ikke har lyst til, at ens mor skal vide.

Her var Carsten god, og han sladrede aldrig. De to hyggede sig, når de rendte rundt i garagen og “makkede” med knallerter.

Carsten og Christians mor, Anette, nåede at være sammen i 17 år. Foto: Privatfoto

De blev især tætte, efter at Christian Engholm Andersen som 20-årig kørte galt på scooter og endte i koma.

Da han vågnede, tog Carsten ham i hånden og sagde, at de nok skulle komme igennem det sammen. Det var herefter, Christian kaldte ham far for første gang.

Flere gange i løbet af årene spurgte Carsten om lov til at adoptere ham som sin egen dreng, og i dag fortryder Christian Engholm Andersen, at han blev ved med at sige nej.

Men han var bange.

- Hvad nu hvis I en dag ikke skal være sammen mere, og du så ikke gider mig?, sagde han, når de talte om det.

Men sådan ville det aldrig blive, lovede Carsten.

Christian Engholm Andersen i teenageårene. Foto: Privatfoto

En januardag i 2019 blev han dog alligevel revet ud af Christians liv uden varsel.

Det skete i en ny trafikulykke. Hans mor skreg i telefonen, da hun ringede for at fortælle ham det.

- Han er død, Christian!

Christian Engholm Andersen husker, at han hamrede sin hånd hårdt ind i muren. Var der slet ingen retfærdighed i verden?

Tæppet blev hevet væk under ham én gang til. Og han røg ned i et dybt hul bagefter.

- Jeg tror, det ramte mig hårdere, end jeg lige havde regnet med. Jeg var virkelig blevet glad for Carsten, siger Christian Engholm Andersen.

Da han var i live, betød det ikke lige så meget for Christian at vide, hvem hans egentlige far var. Han havde jo en far.

- Men da han døde, kunne jeg godt mærke, at jeg manglede at vide det, siger han.

Hvorfor har du sendt et billede af dig selv?

Først prøvede Christian Engholm Andersen selv at lede, men alle spor endte blindt.

Derfor skrev han til tv-holdet bag ‘De forsvundne fædre’, som valgte at gå ind i hans sag. Men han prøvede ihærdigt at lade være med at sætte næsen op efter noget.

“De finder ham ikke,” sagde han til sig selv igen og igen. Og de første gange tv-holdet besøgte ham for at opdatere om deres søgen, havde de heller ikke store nyheder.

Men pludselig kom der et gennembrud.

De fandt nemlig frem til en belgisk fisker, der hed Alain. På billeder på nettet kunne de se, at han havde en tatovering på overarmen og et ar i ansigtet.

De fandt også et andet interessant billede.

Hans bror sejlede med et blåt skib fra Zeebrugge, og selv sejlede han med et grønt søsterskib fra en anden belgisk havneby, nemlig Oostende.

Her ses de to søsterskibe, som de to brødre sejlede med. Foto: Alain Verleene

- Det var så sindssygt, de kunne finde en, der passede på beskrivelsen. Det var en til en, siger Christian Engholm Andersen.

Tv-holdet viste ham et billede af Alain, som han så ud i 80’erne. Og da Christian så den blonde fisker i den orange dragt, tænkte han: “Okay, det er jo min far”.

Hans skæg var endda rødligt som Christians.

I mange måneder gik Christian Engholm Andersen i den tro, at manden i den orange dragt var hans far. Foto: Privatfoto

Tv-holdet manglede kun at få bekræftet, at denne Alain faktisk var i Hanstholm i sommeren 1987. De ville forsøge at finde ham i Belgien, fortælle ham om Christian og få ham til at tage en dna-test.

I de måneder, der gik, ville lykken ingen ende tage hos Christian Engholm Andersen. Han vidste godt, at intet var sikkert. Men følelserne løb alligevel af med ham.

- Jeg havde jo fået det billede, jeg gik og drømte om. Og jo mere jeg kiggede på det, jo mere knyttede jeg mig til det, siger han.

Da han sendte billedet til sin mormor på sms, var hendes første reaktion: “Hvorfor har du sendt et billede af dig selv?”.

- Hvis man bare lige kiggede hurtigt på det, lignede han mig så meget, at det selvfølgelig måtte være min far, siger Christian Engholm Andersen.

Men da tv-holdet kom tilbage nogle måneder senere, blev alting igen vendt op og ned.

En flad fornemmelse

Fiskeren i den orange dragt kunne ikke være hans far.

Han havde ikke været i Hanstholm i 1987, og dna-testen viste ikke et match. Men 10 minutter senere, lagde de et nyt billede på bordet:

- Det her Christian, det er din far, sagde journalisten.

Tv-holdet var så tæt på, som de kunne komme. De havde mødt ham, og rigtig meget stemte overens. Christians mor kunne endda genkende billedet af denne fisker.

Men selvom Christian Engholm Andersen burde være lykkelig, følte han ingenting.

- Jeg var så ked af, at den anden ikke var min far, fordi jeg var så sikker på, at han var det. Så jeg kunne næsten ikke finde nogen følelser frem. Det var en helt flad fornemmelse, fortæller han.

Det blev ikke bedre, da han fik at vide, at denne mand ikke ville tage en dna-test – og at han heller ikke ville se ham. Den var hård at sluge.

Da tv-holdet forlod Christian Engholm Andersen, kunne han ikke tage stilling til, hvad han ville med den nye viden.

Hvis denne mand overhovedet var hans far, ville han jo ikke se sin søn.

Men efter 14 dage besluttede Christian Engholm Andersen sig alligevel for at prøve lykken.

Han bookede hytte på den anden side af floden i den lille belgiske by i fem dage i et håb om, at han på den tid kunne nå at møde sin potentielle far.

Allerede to timer efter ankomsten kørte han mod hans hus.

Jeg håber, du kan kende mig?

De parkerede bilen ved et boligkompleks bag huset og gik langsomt tættere på.

Christian Engholm Andersen havde slet ikke troet, at han skulle ende med at banke på. Men 10 meter fra huset blev de overhalet af en ung fyr på scooter, som kiggede virkelig meget på dem. Han kørte direkte ind i garagen ved siden af huset.

Og her gik det op for Christian, at han måske var blevet genkendt. Skulle han nå at fange sin mulige far, uden at han havde nået at forberede sig, blev det nødt til at være nu.

Derfor gik Christian Engholm Andersen op til døren og bankede på. Og han genkendte den mand, der pludselig trak gardinet til side i det store panoramavindue.

Han blev helt hvid i hovedet, da han så Christian.

- Jeg håber, du kan kende mig?, var det første Christian Engholm Andersen sagde, da manden langsomt åbnede døren.

- Du er kørt så langt for ingenting, svarede han på engelsk ifølge Christian.

Tv-holdet med journalisten Kristian Bech i spidsen blev inviteret indenfor hos Christians mulige far. Han ønskede dog ikke at medvirke i det endelige tv-program og er derfor anonymiseret. Foto: Bermuda/TV 2

Christian Engholm Andersen blev mundlam. Det føltes som at få en kold klud direkte i ansigtet. Han havde haft et spinkelt håb om, at hans mulige far måske ville skifte mening, når han så ham.

De talte måske sammen i to minutter, og inden de skiltes, rakte Christian Engholm Andersen et brev frem mod ham. I det øjeblik manden tog hånden frem for at tage imod brevet, greb Christian fat i hans arm og hev ham ind til sig.

- Det var måske den eneste chance, jeg nogensinde ville få, hvis jeg skulle have et kram af min far, siger han.

Han knugede sig ind til den fremmede mand og begyndte at græde.

- Så jeg tror, han kunne mærke, hvor meget det betød for mig, siger Christian Engholm Andersen.

Faktisk er denne mand dem af alle, som Christian har haft sværest ved at se ligheder med. Men måske skyldes det også, at han var nået til et punkt, hvor han ikke længere gad sammenligne og sætte forhåbningerne for højt.

Da Christian Engholm Andersen kom tilbage til sin hytte, sendte han manden en besked på Facebook.

Her skrev han, at de to minutter i dag måske var de vigtigste i hans liv. Og hvis manden ville bruge en time af sit liv på ham, ville han aldrig forlange mere.

To dage senere skrev manden tilbage. Hvis Christian havde tid til en gåtur ved vandet, så kunne de gøre det nu.

Tre kvarter ved vandet

De talte sammen i tre kvarters tid. Manden var rigtig flink og spurgte meget ind til Christians liv, hans uddannelse og hvad han levede af.

Men han stod fast på, at han ikke ville tage en dna-test.

Da Christian Engholm Andersen spurgte, om han måtte tage et billede af de to sammen, var svaret også nej. Og Christian hæftede sig mest ved de hårde ting, hans mulige far sagde.

Blandt andet husker han, at manden spurgte til, hvorfor Christian først havde fundet ham nu, ligesom han husker hans forudsigelse: At de nok ville få meget lidt med hinanden at gøre fremadrettet, selv hvis de var far og søn.

Christian Engholm Andersen i bilen efter gåturen med sin mulige far. Foto: Privatfoto

Alt det havde han jo nok ret i. Men Christian Engholm Andersen havde håbet på lidt mere åbne arme.

Før de skiltes spurgte Christian Engholm Andersen en sidste gang om det med billedet.

- Måske hvis vi ses en anden gang, sagde manden.

Hvornår, eller om det nogensinde bliver, er der ingen, der ved. Men Christian Engholm Andersen fik noget andet med hjem fra Belgien.

Han mødtes nemlig med to af sine mulige halvsøskende, og de indvilgede i at tage en dna-test. Resultatet kom tre uger senere. Pudsigt nok var det på hans fødselsdag.

Tillykke med fødselsdagen

I begyndelsen forstod Christian Engholm Andersen ikke, hvad der stod. Men smilet var ikke til at tage fejl af, da resultatet gik op for ham.

Det var “fandeme” hans søskende. De var halvbrødre. Og deres far var hans far.

Til dem skrev han: “Jeg ved ikke, om jeg skal sige tillykke. Men I har fået en ny bror”.

Til sin far skrev han, at han havde fået den bedste fødselsdagsgave, han kunne ønske sig. “Du er min far”.

Her ses Christian og hans kæreste øjeblikket efter, at han har modtaget svaret på dna-testen.

Brødrene kvitterede med et velkommen i familien, og det betød meget. Men hans far skrev “bare” tillykke med fødselsdagen.

Christian Engholm Andersen havde nok håbet på noget mere.

Anonymisering

Christian Engholm Andersens biologiske far har ikke ønsket at medvirke i 'De forsvundne fædre'. Derfor er han anonymiseret i programmet og i denne artikel. 

Generelt har han hele vejen ønsket sig mere, og det seneste år har skuffelsen over det, han ikke har fået, fyldt mere end glæden over det, han har fået.

Alligevel har han også fået mere ro, fordi han ved, at hans far og hans søskende har det godt.

- Jeg ved ikke, om jeg er mere hel. Men jeg føler mig mere tilpas i det. For nu ved jeg, hvem min far er, og hvor jeg kommer fra, siger Christian Engholm Andersen.

Han har skrevet lidt med sin far siden, og Christian har et håb om, at han kommer til at se ham igen. Måske en eller to gange mere i sit liv. Hvis det sker, vil han stadig gerne tage et billede sammen med ham.

Det ville være stort at kunne klistre det ind i den ‘barnets bog’, han har liggende hjemme i skabet.

Hans mor har udfyldt alt det, hun kunne, til punkt og prikke. Der mangler kun et billede af ham og hans far.

Se 'De forsvundne fædre' tirsdag klokken 20.50 på TV 2 eller TV 2 Play.


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.


Flyvestation Aalborg sender jagerfly til Argentina

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det første blev sendt afsted i dag.

Det første af i alt 25 F16-jagerfly, som Argentina har købt af Danmark, blev i dag sendt afsted fra Flyvestation Aalborg. I alt har Argentina købt 24 F-16 fly af Danmark.

Flyet kan ikke flyve, men det skal bruges af at de argentinske flymekanikere, så de kan lære flyet at kende, og øve sig på at reparere det, inden resten af F16-flyene på et senere tidspunkt kommer til landet. De nedpakkede F-16 fly blev læsset på et argentinsk Herkules transportfly, så det kunne komme til sit nye hjem.

-Under uddannelse der kan der jo ske ting som ikke var helt efter planen. Så er det væsentlig bedre, at de har et fly de kan øve sig på. Så de kan lære af de fejl de begår, uden det har konsekvenser. Både økonomiske eller flysikkerhedsmæssigt, siger major Jens Aabo fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Genbrug er at foretrække

Personligt er majoren glad for, at flyene er solgt, så de kan bruges af en andre nation.

- Vi har jo før taget fly ud af drift, som vi har skåret i små stykker, og det er langt værre end at vide, at nu er der en anden nation, der kan bruge de her fly måske 20 år endnu, siger major Jens Aabo.

Fra næste år og frem til 2028 bliver de resterende 24 F16-fly leveret til Argentina i grupper med seks fly ad gangen - og det kan lade sig gøre, fordi F-16 piloter er uddannede til at tanke flyet imens det er i luften.


Kæmpe nordjysk auktionshus ryster i waders’ene: Langt mellem jomfruhummerne

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er især de fisk og skaldyr, som det kræver meget energi at fiske, der er i fare for at forsvinde fra auktionen.

Nytår og jul er højsæson for fisk på middags- og frokostbordet, men i fremtiden kan nordjyderne få færre fisk og skaldyr at vælge imellem.

Sådan lyder den dystre vurdering fra Finn Møller, der er auktionarius på Hirtshals Fiskeauktion. For når den nye CO2-afgift på fiskeriet bliver indfaset til nytår, er det ikke alle fisk, det kan betale sig for fiskerne at fiske.

-Vi kommer til at se nogle fiskere, der kommer til at sortere i, hvad det er, de vil forsøge at fange, og hvornår de vil gå på havet, for det er jo store udgifter, man pålægger dem - uden de har chance for at komme udenom, siger Finn Møller.

- Vi har jomfruhummere her, og dem kommer danskerne sandsynligvis til at kigge rigtig, rigtig langt efter, medmindre man kan finde det ved udenlandske både, der jo ikke bliver ramt af den afgift her, siger auktionarius, der også forventer, at kulleren bliver et særsyn på auktionen, når afgiften indføres.

Men hvad skal man så gøre i stedet?

- Man kunne måske have gradueret det lidt. Man kigger på et erhverv, hvor den gennemsnitlige fisker er omkring 60 år gammel. Og de her fiskere kommer ikke til at sætte andre motorer i deres fartøjer. De kommer i stedet til at stoppe. Og det kommer til at betyde, at vi får væsentligt færre fartøjer i de kommende år her på stedet, siger Finn Møller og fortsætter:

- Problemet er, at man lige nu ikke giver nogen tid til at omstille sig. Havnen er ikke klar. Fiskerne er ikke klar til det. Teknologien er klar, men den er alt for dyr og der er ikke nogle forhandlere af det. Så lige nu er der ingen muligheder for den danske fisker.

Det er især jomfruhummeren, der er i fare for at forsvinde fra auktionen med fiskeriets nye CO2-afgift. Foto: TV2 Nord

På sigt går det jo sikkert mod noget grønnere, når vi kigger på alt, vi foretager os i verden. Så kan det ikke blive en konkurrencefordel for dansk fiskeri?

- Det kunne være et rigtigt godt argument. Men det, vi ser i bagklogskabens lys, er, at når man afvikler noget, som jeg tror, vi kommer til nu, så får du ikke udviklet noget bagefter.

- Hvis du mister 20 procent af fartøjerne, hvilket bare er min sølle formodning, får vi ikke de 20 procent af fartøjerne igen, når teknologien og havnen er klar. Så lige nu har vi ingen alternativer, siger Finn Møller og langer ud efter "de partier, der har besluttet det":

- Lige nu mislykkes man i stor stil.


Diannie går kun i bad to gange om ugen for at spare på elregningen

Der bliver ikke tændt for varmen hos Diannie.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Diannie er chokeret over torsdagens elpriser. Og hun er ikke den eneste.

Hvis nogle vil have aftensmad efter 17, så hedder det rugbrød. Sådan er én af de drastiske metoder, Diannie Tekin har indført i lejligheden i Nørresundby for at spare på strømmen.

Her bor hun med sine to voksne børn. Og da hun så torsdagens elpriser på op til 10,34 kroner per kilowattime i sin app, blev hun noget chokeret.

- Det er helt ude af proportioner, siger hun og fortsætter:

- Jeg er på variabel el og bruger slet ikke strømmen, når den er dyr.

Etagevask og tidlig aftensmad

Det er muligt, fordi alt i hjemmet indrettes efter elpriserne. Diannie har ikke opvaskemaskine, hun vasker kun tøj om lørdagen og laver aftensmad mellem klokken 15. og 15.30. Allersenest 17.

Og så går hun kun i bad to gange om ugen - ellers hedder det etagevask resten af tiden. Det kræver nemlig el at varme vandet op.

- Det gælder ikke børnene. De er vokset op i en anden tid, så det ville tage livet af dem, griner Diannie Tekin, der er på førtidspension og derfor har lettere ved at flytte sit elforbrug til de billige timer.

El-tips

  • Hold snor i dine opladninger. 
    Trådløs opladning kræver op til 50 procent mere strøm end opladning med et kabel.

  • Fnug i filteret øger forbruget.
    Hvis dit filter i tørretumbleren er fyldt med fnug, kan det øge forbruget med over 10 procent på grund af den forlængede tørretid. En anden vane er at centrifugere tøjet først. Tørrer du tøj ved 1.600 omdrejninger frem for 1.000 omdrejninger tre gange om ugen, kan du årligt spare 140 kWh. Det svarer til cirka 770 kroner.

  • Overvej hvordan du streamer film og serier.
    Du kan spare helt op til 95 procent strøm, hvis du streamer via et Chromecast eller Apple TV i stedet for PlayStation eller Xbox.

  • Tjek fryser og køleskab.
    Dit strømforbrug stiger med 5 procent for hver grad, temperaturen falder i dit køleskab eller fryser. Den helt balance mellem holdbar mad og et fornuftigt strømforbrug er 5°C i køleskabet og -18°C i fryseren.

  • Mindre kogevand
    Skal du spare ekstra, når du koger vand, kan et låg på gryden desuden strømforbruget. Og ved at bruge mindre vand at koge i, kan du spare hele 30 procent hver gang, du forbereder dine måltider på et elektrisk komfur.

Kilde: Norlys

Flytter forbruget

Men Diannie er langt fra den eneste. Susan Knøs fra Aalborg er også på en variabel elaftale og forsøger desperat at skære helt ned på elforbruget.

- Vi har råd til det nu, men hvis priserne bliver ved med at være så høje, bliver økonomien ikke ved med at være god, siger hun og fortsætter:

- Vi tænker i forvejen meget over vores forbrug og sidder hjemme i en mørklagt lejlighed med stearinlys tændt. Det er jo også begrænset, hvor meget man kan spare. Vi skal jo også leve og være til.

Susan Knøs bliver derfor vred over elpriserne.

- Det kan ikke være rigtigt, at prisen skal være så høj. Det lugter af grådighed!

Hun og hendes partner har dog ingen børn og kan derfor ligesom førtidspensionist Diannie Tekin sætte forbruget ned i den dyre time mellem 17 og 18.

Men det kan Anja Guldbæk fra Vadum ikke. Her bor de to voksne og deres 12-årige datter i et rækkehus. De har også valgt en timeafregnet elaftale.

- Jeg tjekker hver dag, hvordan strømmen er, og planlægger, hvad vi skal derefter.
Familien har elbil, som lader om natten, når strømmen er billig. Ellers kan gasgrillen også tages i brug.

Men der er stadig vaskemaskine, tørretumbler, komfur og ovn, der sluger strøm.

Dog er der allerede udsigt til bedring i de kommende dage. Det lover Mads Brøgger, direktør for Norlys Energi:

- Jo mere af forbruget man kan skubbe til i nat eller i morgen, des bedre. I løbet af natten falder elprisen, og også i de kommende dage, siger han.


Ny afgift vil smadre danske kystbyer, lyder det

Foto: Hans-Christian Lauritzen

Hirtshals fejrer lørdag sit 100 års jubilæum.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny CO₂-afgift på fiskeriet får nu flere af landets borgmestre til at lange ud efter regeringen. De frygter tab af arbejdspladser i kystområderne.

i kommer til at betale prisen.

Så kontant er udmeldingen fra en række borgmestre i flere nord- og vestjyske kommuner, efter fiskeriet har meldt ud, at knap halvdelen af erhvervet som følge af den nye CO₂-afgift vil lukke og slukke frem mod 2025.

CO₂-afgiften blev vedtaget i 2022 som et led i den grønne skattereform vedtaget af regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF.

Målet er at reducere Danmarks udledning af CO₂ med yderligere 4,3 millioner ton frem mod 2030. Det betyder afgifter for både industri, landbrug og fiskeri.

Beregninger fra Danmarks Fiskeriforening viser, at 45 procent af de danske fiskefartøjer med den nye afgift fremover ikke vil være rentable, og især de mindre og mellemstore fartøjer vil blive hårdt ramt. 

Det her vil ramme os hårdt.

Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V)

Men det er ikke kun fiskeriet, som vil blive ramt. For med fiskeriet følger en lang række andre erhverv, som er afhængige af, at der hver dag kommer fisk ind til havnen.

Det er særligt områder i Nord- og Vestjylland, der kommer til at blive ramt, hvis der sker nedgang i fiskeriet.

Nylige tal fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) viser, at op mod 1600 jobs er i fare i områder, hvor der i forvejen er færre jobmuligheder og hvor netop fiskeriet har stor lokal betydning.

Fiskerne må gå tiggergang i banken

I Hjørring Kommune er borgmester Søren Smalbro (V) slet ikke i tvivl om, at CO₂-afgiften vil få store og meget negative konsekvenser – ikke kun for fiskeriet.

Han er nemlig også formand for Nordjysk Fiskerikommuners Netværk, som er en sammenslutning af kommuner i Nordjylland, som er stærkt afhængige af fiskeriet.

- Afgiften får lige nøjagtig den virkning, som man ikke ønskede, at den skulle have. Den kommer til at ramme kystsamfundene hårdt og rammer lige ned i den ømme plet, som vi i forvejen har med mangel på beskæftigelse, siger Søren Smalbro.

Han betegner det som en negativ spiral, hvor en CO₂-afgift får den fuldstændig modsatrettede effekt i forhold til det, der var tiltænkt.

Og han forstår ikke, at man insisterer på at indføre en afgift, når der er så mange løse ender og stadig ingen aftale om, hvorvidt fiskerne kan blive refunderet for nogle af deres ekstra udgifter eller ej.

- Vi ruinerer et erhverv, hvor fiskerne ikke ved, om de er købt eller solgt. Lige nu er de i bankerne og forsøger at forhandle kredit. Men det er jo svært, når de ikke kan få svar på, om politikerne vil give dem en hjælpende hånd gennem den grønne omstilling, påpeger Søren Smalbro.

Ifølge ham giver afgiften ikke nogen mening, når der ikke er et alternativ. Det halter nemlig med produktionen af det grønne brændstof, efter at flere af regeringens store klimaprojekter er faldet.

Og han forklarer, at når fiskerne ikke længere kan fiske, så rammer det alt andet omkring dem som ringe i vandet.

Kommuner er hårdt pressede i forvejen

I forvejen er mange af kommunerne i netværket ramt af tab af arbejdspladser, og udsigten til nedgang i fiskeriet gør det ikke nemmere at tiltrække tilflyttere. Heller ikke når både landbruget og industrien også får pålagt CO₂-afgift fra årsskiftet.

Det har også fået Landdistrikternes Fællesråd op af stolen, og foreningen meldte for nyligt ud, at den frygter, at tusindvis af arbejdspladser vil forsvinde fra steder i landet, som i forvejen mangler arbejdspladser.

Samtidig kan lokale virksomheder blive nødt til at lukke, fordi konkurrenceevnen ifølge Fællesrådet vil blive udfordret af højere produktionsomkostninger.

- Hvis vi ser masseafskedigelser og virksomhedsdrift, der forsvinder fra landdistrikterne, vil det i sidste ende fjerne et centralt grundlag for at bosætte sig i mange landdistrikter, lød udmeldingen fra formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, da regeringen i november kom med aftalen om den grønne trepart.

Og her rammer man netop hovedet på sømmet, lyder det fra borgmesteren i Thisted Kommune

- Det her vil ramme os hårdt. Både i forhold til lokalsamfundet, bosætningen i området, forarbejdningsvirksomhederne og beskæftigelsen helt generelt. Når man insisterer på at booste den grønne omstilling så hurtigt uden at tage højde for omkostningerne, så vil det få en meget negativ effekt, påpeger Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V).

Det har tidligere været fremme, at der i den grønne skattereform er også er afsat 350 millioner kroner til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Men indtil videre er regeringen og aftalepartierne ikke kommet med en udmelding om, hvorvidt millionerne kommer nu, hvordan de eventuelt kan udbetales og hvem der kan komme i betragtning.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men sender et skriftligt svar til TV 2, hvori han skriver, at han lytter til og forstår fiskernes frustrationer.

Derudover understreger Jacob Jensen, at han vil arbejde for, at der sker en udvikling og ikke en afvikling af dansk fiskeri.