Statsminister Mette Frederiksen (S), børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V) mødte elever på Peder Lykke Skole i København tirsdag.
Regeringen præsenterer sit folkeskoleudspil onsdag morgen.
Kortere skoledage, færre elever i specialklasser og flere lærere med håndværksbaggrund.
Regeringen præsenterer onsdag sit nye folkeskoleudspil, der ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kommer til at indeholde omkring 35 tiltag.
Statsminister Mette Frederiksen (S) satte i sidste uge folkeskolen i fokus, da hun i sin åbningstale i Folketinget tirsdag teasede for det nye udspil.
Statsministeren har dog ved flere lejligheder pointeret, at der ikke er tale om en decideret reform.
Drypvist har TV 2 og andre medier beskrevet dele af det samlede udspil, der onsdag præsenteres i sin helhed.
Her kan du få et overblik over, hvad vi ved om regeringens nye folkeskoleudspil.
Hvad vil regeringen skrotte?
1. De lange skoledage, så en folkeskoleelev over ti år skal gå cirka 200 timer mindre i skole. Der skal i stedet være flere timer med to undervisere.
2. Kravet om et minimum antal timer i fagene i folkeskolen skal også væk. Minimumskravet vil dog stadig gælde for dansk- og matematiktimerne.
3. Flere krav skal fjernes, blandt andet kravene om 45 minutters bevægelse dagligt, lektiehjælp på skolerne og en obligatorisk projektopgave for eleverne.
4. Opdelte klasser, så flere elever bliver en del af den almene undervisning, og færre elever er tilknyttet enten specialskoler eller -klasser.
5. Færre penge på forvaltning og flere penge på at være sammen med skoleeleverne, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye uden at uddybe nærmere, hvor der skal skæres.
6. 9 ud af 10 faglige mål skal skrottes, lød det fra statsministeren i åbningstalen, da hun omtalte de 4000 læringsmål, der er i folkeskolen i dag. Mindst 90 procent af de mål skal ifølge regeringen barberes væk.
Hvad vil regeringen skrue op for?
1. Mulighed for mesterlære gennem en ”juniormesterlæreordning” for de ældste elever, så dem i 8. og 9. klasse kan komme i mesterlære hos en virksomhed eller på teknisk skole to dage om ugen.
2. 2,6 milliarder til faglokaler, som skolerne kan bruge på at renovere og forbedre eller bygge helt nye lokaler inden for musiske og håndværks- og naturfag.
3. Skolebestyrelserne skal styrkes, så de får mere indflydelse på folkeskolerne. Det skal blandt andet ske ved, at man rykker folk fra det lokale erhvervsliv ind i bestyrelserne. Skolebestyrelserne skal desuden fremover selv bestemme skoledagenes længde og hvor meget bevægelse, der skal være i elevernes hverdag.
4. 500 millioner til de fagligt svageste, der skal bruges på intensive undervisningsforløb rettet mod den tiendedel i folkeskoleklassen, der har sværest ved dansk og matematik.
5. Digital undervisning på skoleskemaet, som i sidste ende skal give eleverne lyst til at uddanne sig inden for teknologi.
6. Psykologfaglig uddannelse til lærere og pædagoger, som ifølge regeringen skal have mulighed for en overbygningsuddannelse og mulighed for at uddanne sig inden for socialpædagogik og ledelse – og dermed specialisere sig i forhold til børn med særlige behov.
7. Faglærte undervisere skal på banen. Regeringen vil fjerne kravet om, at 95 procent af undervisningen skal gennemføres af en lærer, der er uddannet i det pågældende fag. Regeringen vil have flere akademikere og håndværkere til at tage en efteruddannelse og undervise folkeskoleelever.
Regeringens folkeskoleudspil forventes at blive præsenteret onsdag klokken 9 ved et pressemøde.
