Hospitaler finder flere tilfælde af skjult sygdom under frostvejr
Foto: PR
Oversygeplejerske estimerer, at skadestuen på Aalborg Universitetshospital havde mindst 50 procent flere patienter end normalt i sidste uge.
Den seneste uge har budt på travlhed hos landets hospitaler, og flere afdelinger melder om flere knoglebrud end normalt.
Den kedelige statistik er en konsekvens af de voldsomme frostgrader og tilsneede veje. Og selvom de fleste kan blive enige om, at en brækket hånd eller ankel ikke er at foretrække, kan det for nogle vise sig positivt på den lange bane.
- Det er selvfølgelig ikke godt, at folk går og brækker knogler. Men nogle gange kan det være held i uheld, at man finder ud af, at der er en bagvedliggende årsag, siger Bente Langdahl, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge på Afdeling for Hormon- og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital, til TV 2.
Den bagvedliggende årsag, hun henviser til, er knogleskørhed – også kaldet osteoporose på fagsprog.
Sundhedsstyrelsen estimerede i 2018, at omkring en halv million danskere lider af knogleskørhed uden at vide det.
Men sandsynligheden for at finde flere uopdagede tilfælde er faktisk større i de her dage, hvor der er glat på vejene.
Og det er helt essentielt at opspore knogleskørhed i tide, da sygdommen potentielt kan være livstruende, lyder det fra eksperter.
50 procent flere patienter
TV 2 har talt med flere hospitaler, der alle kan rapportere om flere tilfælde af knoglebrud de sidste syv dage.
For eksempel fortæller Aarhus Universitetshospital, at det særligt stod slemt til i slutningen af sidste uge og i weekenden.
Fakta om knogleskørhed:
Knogleskørhed (osteoporose) er en sygdom i knoglerne, der gør knoglerne mere skøre og skrøbelige.
Knogleskørhed skønnes at ramme cirka hver 3. kvinde og hver 6. mand over 50 år. Men op mod 500.000 menes at leve med sygdommen uden at vide det.
Knogleskørhed kan skyldes, at man i ungdommen har opbygget for lidt knoglevæv, eller at man senere i livet har haft et for stort knogletab – eller en kombination af begge dele.
Personer med osteoporose oplever ofte at få brud i ryghvirvler, håndled og lårbenshals.
Sygdommen behandles med medicin, der kan forsinke udviklingen. Patienter bliver også anbefalet dagligt tilskud af kalk og d-vitamin og at motionere.
Det samme gjorde sig gældende på Aalborg Universitetshospital, hvor man på skadestuen i torsdags i hvert fald havde 50 procent flere patienter end normalt, estimerer ledende oversygeplejerske Mark Hurup Christensen.
- Der var en pæn øgning af aktivitet i forhold til faldulykker. Det var brækkede håndled, brækkede hofter, brud på bækkener og hovedtraumer, fortæller han TV 2.
På Endokrinologisk Afdeling på Odense Universitetshospital (OUH) er man også mødt ind til flere brækkede knogler.
Det har til gengæld været medvirkende til, at man har kunnet opdage flere tilfælde af knogleskørhed, som ellers kan være en lumsk skjult sygdom, fortæller Pernille Hermann, overlæge på afdelingen.
Hun understreger dog, at det ikke er frostvejret alene, som kan tage æren for, at flere med knogleskørhed bliver diagnosticeret.
Det er derimod en model, hvis resultater, eksperterne er enige om, taler for sig selv.
Gode erfaringer
Modellen kaldes Fracture Liaison Service (FLS) og er et tilbud, der er tilgængelig for personer over 50 år, som kommer ind på skadestuen med et knoglebrud.
Vores sygeplejersker, som sidder og kontakter folk, har rigtig travlt i øjeblikket
Bente Langdahl, professor og overlæge
Her bliver patienten kontaktet af en sygeplejerske og spurgt ind til, hvordan skadet er sket.
Hvis der er tale om et såkaldt lavenergibrud – altså et brud, som er opstået ved en lille belastning – bliver patienten tilbudt en dexa-scanning, der måler, hvor meget kalk der er i knoglerne.
På Odense Universitetshospital har det vist sig, at 30 procent af dem, der bliver scannet, rent faktisk har knogleskørhed, fortæller overlæge Pernille Hermann.
På Aarhus Universitetshospital, som indførte FLS-programmet i maj 2023, er det også hver tredje, som får konstateret knogleskørhed.
Det vil også sige, at en ud af tre over 50 år, som er faldet og har brækket en knogle under den seneste uges sne- og frostvejr, har knogleskørhed, fortæller professor og overlæge Bente Langdahl.
- Og i de her dage, hvor folk ryger omkring derude, vil vi jo så finde flere, fordi flere melder sig på skadestuen. Så vores sygeplejersker, som sidder og kontakter folk, har rigtig travlt i øjeblikket.
Nordjylland topper statistik
Kigger man på tallene på landsplan, er det Region Nordjylland, der ser ud til at klare sig bedst i forhold til at opspore sygdommen.
I hvert fald er Nordjylland den region i landet, hvor flest ud af 1000 borgere er i behandling for deres knogleskørhed. 4300 for at være helt præcis ifølge register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS).
FLS-programmet er så småt ved at blive indført på regionens hospitaler, men ifølge professor og overlæge ved Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Peter Vestergaard, kan en stor del af æren for regionens topplacering tilskrives de nordjyske praktiserende læger.
- De praktiserende læger har fået det ind under huden hos os og får folk henvist. Det har måske også noget at gøre med, at man kender sine patienter godt her, siger han.
Håbefulde nyheder
På TV2.dk vil vi også gerne fortælle om alt det gode, der sker i verden. Historier, som gerne skulle efterlade os med en følelse af håb. Denne artikel er et eksempel på det. Hvis du har et tip om en håbefuld nyhed, kan du sende den til haabefuldenyheder@tv2.dk
Skulle man være tilknyttet et hospital, hvor der ikke er tilbud om screening for knogleskørhed, er det da også vigtigt, at man tager fat i sin praktiserende læge, understreger Bente Langdahl. Ellers kommer man ikke videre i systemet.
- VI ved, at der er mange, som ikke får gjort det i kampens hede, men det er vigtigt, at man ikke giver op, lyder det fra professoren og overlægen med henvisning til de mange konsekvenser, der kan være ved at gå rundt med ubehandlet knogleskørhed.
Alvorlige konsekvenser
I værste fald kan knogleskørhed give brud på hoften eller ryggen.
Og ikke nok med, at det kan give forringet livskvalitet, øger disse former for brud også dødeligheden betydeligt, fortæller Bente Langdahl.
Men hvis man får konstateret knogleskørhed, før det kommer så vidt, er behandlingsmulighederne heldigvis gode.
Blandt andet kan man behandle sygdommen med medicin, der kan forsinke udviklingen. Patienterne bliver også anbefalet et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin og at motionere.
For at vende tilbage til vejret vil flere af hospitalerne også gerne anbefale dem i risikozonen at bevæge sig ud med forsigtighed. I de kommende dage kan der nemlig forekomme skiftevis tø- og frostvejr, som kan føre til nye glatføresituationer.
Og alle er de enige om – også eksperterne – at selvom det er en god ting, at knogleskørhed bliver opdaget blandt de nye tilfælde af brækkede knogler, er det altid at foretrække at få fat i folk, inden de får et brud.