Model af de kommende patruljeskibe, som er blandt de mange skibe, der i de næste 20 år skal bygges til Søværnet.
Flere ministerier står bag rapport som taler varmt for at bygge skibsskrog for milliarder af kroner i Danmark. Men det er urealistisk, siger kritiere.
Tirsdag vil ministre, topembedsmænd og repræsentanter for industrien offentliggøre en storstilet plan for, hvordan Danmark ved hjælp af massive investeringer skal rustes til at være selvforsynende med nybyggeri af 55 nye krigsskibe til Søværnet.
Allerede nu kan TV 2 ud fra et lækket udkast til rapporten fra ”Nationalt partnerskab for det maritime område” - bestilt af Forsvarsministeriet - løfte sløret for en række anbefalinger, der skal generere tusindvis af arbejdspladser, skabe nye eksportmuligheder og igen gøre Danmark til en nation, der er selvforsynende med krigsskibe.
I rapportens forord slår administrerende direktør for Danske Rederier, Anne H. Steffensen den ambitiøse tone an med spørgsmålet:
”Kan vi designe, bygge, udruste og vedligeholde krigsskibe i Danmark, som understøtter Forsvarets fremtidige behov?”
Svaret leverer hun selv: ”Skåret helt ind til benet er svaret ja”.
Men kritikere beskriver en afgørende del af rapporten som urealistisk ønsketænkning:
- Det giver ingen mening, at vi i Danmark skal bygge krigsskibe helt fra bunden, lyder det fra tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen, der mener, at selve byggeriet af skibsskrog fortsat bør foregå på udenlandske værfter:
- Vi har lukket ned for den del af vores skibsbyggeri for mange år siden. Hvis man nu vil genopfinde det, handler det mere om at tilgodese industrien frem for Søværnet, der skriger på at få leveret moderne krigsskibe i en fart, siger han.
Slut med årtiers nedskæringer
Rapporten fra det maritime partnerskab er udarbejdet af de tungeste aktører på området. Blandt andet Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Dansk Industri og flere fagforbund med Rederiforeningen i spidsen.
Her bliver der lagt op til, at Danmark skal investere massivt i byggeri af nye krigsskibe. Planen er, at Søværnet hvert år skal have leveret et større skib og flere mindre fra danske værfter i Nordjylland og på Fyn.
Alt sammen i kølvandet på årtiers nedskæringer i Forsvaret i takt med, at truslen mod Danmark forsvandt efter murens fald.
- De tider er slut. Fredsdividenden er spist op, lyder det fra Anne H. Steffensen, der slår til lyd for, at Danmark bliver mere selvforsynende, når det gælder krigsskibe:
- Tiden kalder på en ny og anden tilgang til national sikkerhed.
Tre værfter er i spil
I udkastet til rapporten fra det maritime partnerskab udpeges tre værfter med potentiale til at bygge større krigsskibe
Karstensens Skibsværft i Skagen, som i dag bygger op mod 6 fisketrawlere om året
Orskov Yard i Frederikshavn, som blandt andet reparerer Søværnets skibe
Fayard, det gamle Lindøværft på Fyn, som også er et reparationsværft.
Derudover er der en række mindre værfter, som bygger mindre fiskeskibe og sejlskibe
Delte meninger om byggeri af skibsskrog
Et af de store spørgsmål er, hvor meget af skibsbyggeriet, der kan laves i Danmark, hvor der i over 20 år ikke er bygget krigsskibe fra bunden.
De seneste leverancer til Søværnet er de arktiske Knud Rasmussen-fartøjer fra Karstensens Skibsværft i Skagen. Her blev skroget bygget i Polen, hvorefter det blev udrustet og færdigbygget i Skagen.
Før det blev fregatterne gjort færdige på Lindø-værftet på Fyn, mens skroget var bygget i de baltiske lande.
I udkastet til rapporten beskrives flere modeller for, hvordan skrogbyggeri, som udgør cirka halvdelen af produktionen, kan ske i Danmark:
- Der er dog fremtidige potentialer indenfor skrogproduktion i Danmark, hedder det i rapporten, som peger på muligheder for brug af avanceret robotteknologi på det tidligere Lindø værft.
- Dette kan i fremtiden få stor betydning for skibsbygning, hvilket på sigt kan gøre Danmark mindre afhængig af skrogproduktion i andre lande, lyder det.
Krigsskibe af papir
Rapporten beskriver, hvordan der i Danmark kan bygges en national skibsfabrik med moderne industrihal på 160 meter i længden til en pris på 2,4 milliarder kroner og behov for op mod 800 ansatte til at bygge skibsskrog.
Men ifølge Danmarks største skibsværft i Skagen er det urealistisk at skaffe så meget arbejdskraft.
- Vi kunne ansætte 200 medarbejdere nu og her, hvis de fandtes. Men problemet er jo at det gør de ikke, siger direktør Kent Damgård.
Han siger derfor nej tak til en ny industrihal til skrogbyggeri på Karstensens Skibsværft.
- Vi kalder de her planer for krigsskibe af papir. Det er fint at have nogle visioner, og vi vil gerne være med til at udruste fremtidens krigsskibe. Men at bygge skibene fra bunden i Danmark ser bedre ud på papir end i virkeligheden. Det er ikke realistisk, siger han.
Penge i kassen fra salg af brugte skibe
Udkastet til skibsrapporten fastslår, at der er behov for en langsigtet plan for udskiftning af krigsskibe 20-25 år frem i tiden.
Derudover skal det sikres, at ordrerne går til danske værfter ved at bruge undtagelsesbestemmelserne for offentlige udbud i EU-retten.
Der skal laves en plan for videresalg af brugte krigsskibe, som kan bidrage til finansiering og mindske behov for reparationer.
Og så er vejen banet for en storstilet udbygning af de danske værfter, som fra 2030 skal bygge et større krigsskib og 2-3 mindre skibe om året.
Forsvarskommandoen vurderer, at Søværnet de kommende to årtier får behov for 15 store skibe og 40 mindre, lyder det i rapporten.
- Det her kan revolutionere skibsbyggeriet i Danmark, siger Jenny Braat, der er administrerende direktør i brancheorganisationen for skibsindustrien, Danske Maritime.
- Der er ingen tvivl om, at hvis vi ønsker at levere krigsskibe og ønsker forsyningssikkerhed, så skal vi overveje at sikre at også skrogdelen bliver en del af konceptet, siger hun.
Jenny Braat peger på, at det ved hjælp af robotteknologi og udenlandsk arbejdskraft er muligt at genoptage skrogproduktion i Danmark.
Langsigtet flådeplan på vej
Politisk er der bred enighed om, at en stor del af Søværnets skibe for længst har overskredet udløbsdatoen. De fire ekspeditionsskibe, der sejler i Nordatlanten og Grønland er over 30 år gamle og tilbringer stadig mere tid på reparationsværft.
Miljøskibene er endnu ældre, og de fem mindre patruljeskibe af Diana-klassen er ubevæbnede og ikke i stand til at imødegå truslen fra russiske skibe i Østersøen.
Derfor lægger regeringen op til, at der til efteråret skal vedtages en langsigtet flådeplan for udskiftning af Søværnets skibe for op mod 40 milliarder kroner.
Ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) skal planen bygge på rapporten fra det maritime partnerskab. Den bliver fremlagt i sin endelige form på et pressemøde i morgen med tre ministre, Dansk Industri, Dansk Metal og en stribe andre topchefer, som vil modtage pressen ved museumsskibet Peder Skram i København.
