Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nissepigekalender blev standset af rektor – nu ruller den igen

Foto: Thomas Bødker/TV 2 Grafik

Det hjælper ikke, at skolerne forbyder kalenderne, mener forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Madeleine Steenberg Williams.

Det skaber dårlig trivsel, når unge seksualiseres i såkaldte nissepige- og nissedrengekalendere på sociale medier, mener DGS.

Der var ingen tvivl hos rektor Charlotte Koldsø, da hun blev konfronteret med, at ukendte drev en "nissepigekalender" på Instagram med billeder af "de frækkeste piger" på Handelsgymnasiet Aalborg.

Kalenderen skulle lukkes, slog hun fast, og det blev den da også. Men lige så hurtigt som profilens indhold – et nyt billede af en kvindelig gymnasieelev for hver dag i december – blev fjernet fra profilen, lige så hurtigt dukkede det op igen.

- Sikke en pause vi har haft os! Meeeeeen men men.... Nissepigekontoen er købt af de fedeste julemænd. Så vi starter sgu på en frisk. Fyr jeres frækkeste nissepiger i DM, og så starter vi kraftedeme med et brag, lød det pludselig fra den ellers inaktive konto.

Og bag lågerne kan man nu igen finde billeder og farverige beskrivelser af henholdsvis dagens "frækkeste pige" og "frækkeste nissedreng".

Det er ikke så mærkeligt, at kalenderen er tilbage, for det hjælper ikke, at skolerne forbyder kalenderne eller straffer eleverne, der står bag, mener Madeleine Steenberg Williams, der er forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

- Jeg er bekymret for at bruge ordet "forbyde", for det er ikke noget, skolerne har beslutningskraft over. Det handler mere om den retorik, man accepterer ude på skolerne, siger hun til TV 2.

En "gusten" julekalender

De sidste par år har der været meldinger fra skoler over hele landet om julekalendere, der udstiller elever og deres udseende.

Fælles for dem er, at det typisk er elever, der samler billeder af de "smukkeste" eller "frækkeste" kvindelige eller mandlige elever på de pågældende skoler og lægger dem bag "julekalenderlåger" på lukkede profiler på Instagram.

Nissen har fundet de 24 dejligste nissepiger, som bliver præsenteret i denne gustne julekalender.

Nissepigekalender på Instagram

Under billederne bliver der skrevet tekster, hvor de udvalgte piger eller drenge blandt andet kaldes "frække", "uimodståelige" og "velproportionerede". Det bliver også nævnt, om personerne er singler.

Trods stor medieomtale og kritik af konceptet for at være seksualiserende og medvirke til en dårlig kultur blandt eleverne har TV 2 alligevel i år kunnet finde en lang række aktive såkaldte nissepige- og nissedrengekalendere på Instagram.

- Ho ho ho, er I klar til at se en nissepige eller to? Nissen har fundet de 24 dejligste nissepiger, som bliver præsenteret i denne gustne julekalender, står der for eksempel på en profil, der ifølge sin profiltekst har tilknytning til Hasseris Gymnasium.

Det er vigtigt at tale med eleverne om, at det kan være skadeligt at lave nissepige- og nissedrengekalenderne, siger Madeleine Steenberg Williams. Hun slår fast, at skolerne skal gå i dialog med deres elever om, hvordan de taler om og med hinanden.

- Vi skal slå hårdere ned og være bedre til at stoppe den overseksualisering af vores klassekammerater, der sker i nissekalenderne. Det skaber et utrygt rum for rigtig mange unge, der gør, at de ikke har lyst til at være der, siger hun.

- Problemet med nissekalenderne er, at man vælger en person og udstiller, seksualiserer og nedgør den person. Det er enormt problematisk, og det afspejler den virkelighed, der er skabt på gymnasierne, hvor den slags retorik er i orden. Det skaber et utrygt miljø for rigtig mange – især for unge piger, siger hun til TV 2.

DGS: Seksualisering af elever skaber dårlig trivsel

En ny omfattende rapport fra det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd (VIVE) viser, at der især blandt piger i 15-19-årsalderen er stigende mistrivsel. Flere føler sig ensomme, har lav livstilfreds­hed, et dårligt selvvurderet helbred eller oplyser, at de har haft en psykisk lidelse.

Jeg har talt med især mange piger, der har oplevet at blive udstillet meget seksualiseret. De har mindre lyst til at deltage i arrangementer på skolen

Madeleine Steenberg Williams, forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Madeleine Steenberg Williams er ikke i tvivl om, at nissepige- og nissedrengekalendere bidrager negativt til udviklingen.

- Jeg har talt med især mange piger, der har oplevet at blive udstillet meget seksualiseret. De oplever mindre lyst til at deltage i arrangementer på skolen og til at være en del af det større fællesskab, og det vægter endnu mere nu, hvor vi kan se, at især piger mistrives, siger hun.

- Der er nogle meget umenneskelige skønhedsidealer i de her nissekalendere. Drenge er bare drenge. Det hører vi stadig, selvom tiderne har ændret sig. Men nej – piger skal være smukke og pæne. Når man skaber et – for nogle – næsten uopnåeligt skønhedsideal, skaber man også en falsk realitet for, hvordan kvinders skønhed er, og det skaber også mistrivsel.

TV 2 ville gerne have spurgt rektor på Handelsgymnasiet Aalborg, Charlotte Koldsø, hvad hun tænker om, at skolens nissepigekalender igen er dukket op, og om, hvad skolen gør fremadrettet for at sikre elevernes trivsel. Hun er ikke vendt tilbage på TV 2s henvendelser.

TV 2 har desuden forsøgt at få en kommentar fra personerne bag "nissepige"-profilen. De er heller ikke vendt tilbage på henvendelserne.


Breaking

Helikopter sendt i luften: Redningsaktion i gang i Skagen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Opdateres...

Lørdag eftermiddag omkring klokken 14:00 er en redningsaktion i gang ved Skagen.

Skagen Redningsaktion har redningsbåde i vandet, og SAR-helikopteren fra Flyvestation Aalborg er også sendt i luften.

- Det sker på baggrund af et nødsignal om en vinterbader, der muligvis er nødstedt.

- Helikopteren er nu nået frem, og de er i gang med at afsøge området ud fra vind- og strømforholdene. Man søger, men der er ikke fundet noget endnu, siger vagthavende hos Forsvarets Operationscenter.

Det var personer på stranden, der slog alarm, da de tilsyneladende så en person, som havde problemer.

- Lige nu bliver vi ved med at søge så længe, det giver mening. På et tidspunkt giver det ikke mening længere, fordi overlevelsesmulighederne er for ringe. Men det kan også være, personen ikke er nødstedt. Det har vi set før, siger vagthavende.

Her ses de i alt tre redningsfartøjer, der er i vandet ud for Skagen. Danpilot Bravo, SAR BUOY og FRB 08. Foto: Vesselfinder

Få forklaringen: Derfor fravælger Venstre-profil Nordjylland

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Christian Friis Bach oplyser lørdag, at han skifter Nordjyllands Storkreds ud med Sjællands Storkreds.

Venstre-politikeren Christian Friis Bach fik ved det seneste folketingsvalg 1489 personlige stemmer, da han blev valgt ind i Folketinget i Nordjyllands Storkreds.

Men nu forlader han det nordjyske. Social- og handicapordføreren for Venstre skifter Nordjyllands Storkreds ud med Sjællands Storkreds.

Tre hovedårsager

Skiftet væk fra Nordjylland er en beslutning, der har været undervejs. Faktisk siden han skiftede Radikale Venstre ud med Venstre i august, fortæller han.

- Jeg har været rigtig glad for at være i Nordjylland, og jeg har følt mig godt hjemme. Så det har også været i overvejelserne, om jeg skulle blive, siger han til TV2 Nord.

Venstre-politikeren nævner, at der er tre årsager, der gør, at han fremover stiller op på Sjælland.

- For det første er det af respekt for mine gamle kolleger i Radikale Venstre i Nordjylland, og det arbejde de har gjort for mig. Det vil ikke være så sjovt, hvis jeg skulle stå og kæmpe om de samme lygtepæle mod nogle af dem, som har hjulpet mig med at sætte plakater op tidligere.

Derudover har der været et større analysearbejde i gang fra Venstres side, siden Christian Friis Bach blev en del af partiet.

- Der er analysefolk, der har haft gang i den helt store regnemaskine, for at finde ud af hvor jeg kan gøre den største forskel for Venstre. Og det er på Sjælland. Det handler om, hvordan stemmerne faldt sidste gang, og hvem der stiller op hvor, siger Christian Friis Bach.

- Og så til sidst er det jo selvfølgelig nemmere praktisk, når jeg bor på Sjælland. Også selvom jeg har meget familie i Nordjylland og ofte kommer deroppe, lyder det.

Har nordjyske stemmer i baghovedet

Selvom Christian Friis Bach nu fremover stiller op i Næstved-kredsen, så vil de nordjyder, som har givet deres stemme til Venstre-politikeren ikke blive glemt, forsikrer han.

- I den tid jeg er i Folketinget, vil jeg stadigvæk bakke op om Nordjylland og kæmpe for den nordjyske dagsorden. Der er nordjyder, der har stemt på mig, og jeg vil fortsat kæmpe for dem, siger Christian Friis Bach og nævner kampen om et forbedret elnet og de store investeringer i Forsvaret som noget, der skal komme Nordjylland til gode.

Christian Friis Bach oplyser desuden, at der også har været nordjyske lokalkredse hos Venstre, som har forsøgt at få ham til at stille op for dem.


Jaget og overfaldet: Hjemløse Flemmings største drøm er blevet virkelig

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- Det med at leve på gaden er sgu ikke lutter lagkage.

Sådan siger Flemming Meder Hansen, der har været ude for lidt af hvert gennem livet.

Med en barnevogn fyldt med sine ejendele og hunden Iza levede Flemming i mange år på gaden.

Men det kunne han ikke holde til længere.

- Jeg har dårlige ben og ryg, og Iza er jo ni år gammel. Hun er også en gammel pige efterhånden, fortæller han.

Efter en svær opvækst og en fængselsdom havde Flemming oddsene imod sig.

Han oplevede at blive jaget væk og endda overfaldet, mens han sov på gaden.

- Den ene stod og joggede mig på halsen, og så blev jeg ellers frarøvet, alt jeg ejede. Telefon, penge, alt hvad der kunne bruges, fortæller han om det hårde liv som vagabond.

Men nu er lykken vendt, for Flemming har fået sin egen treværelses lejlighed i Mosbjerg.

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lejligheden er fyldt med møbler fra genbrug, og snart skal et stort billede af ham og Iza pryde en af væggene.

Du kan se hvordan det er lykkedes Flemming - selv, uden kommunens økonomiske hjælp - at sin helt egen lejlighed, nederst.

Stedet er blevet en tryg base for den tidligere vagabond og hunden, der allerede har faste pladser. Sofaen, der er købt for 300 kroner i genbrug, er nemlig Izas domæne. Flemming må i stedet nøjes med gyngestolen.

- Iza skal være her, vi andre må være her, siger Flemming.

Han har jævnligt besøg af venner, der glædeligt kommer for at hygge med en øl eller to, men det er noget ganske andet, han nyder mest:

- Du kan lukke din dør. Og du kan tage tøjet af og sidde i underbukser. Og du kan sidde og slappe af uden at skulle tænke på, om der kommer nogen, fortæller Flemming.

Se 'Iza og vagabonden' her:


Borgmesteren deler god nyhed: Skal være lige så berømt som Rød Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er alle millionerne værd, når Aalborg Kommune skyder penge i Kunsthal Spritten.

Endelig er det tilbage på sporet. Og det gør det svært for den siddende borgmester at tørre smilet af

- Det er en historisk milepæl for vores industriarv og vores kulturarv.

Sådan lyder det fra borgmester i Aalborg, Lasse Frimand Jensen (S), når talen falder på at omdanne dele af de gamle spritfabrikker til et sted for kunst og kultur.

Den afgørende del af projektet er nu officielt skudt i gang, og det skal være færdigt om to år.

Budgettet lyder på 350 millioner kroner. Otte fonde betaler de 295 af dem, mens Aalborg Kommune står for de sidste 55 millioner kroner.

- Jeg tror, det her kan være med til at sende Aalborg ud i verden, lige som Aalborg Akvavit gjorde. Jeg tror, det kan være med til at tiltrække verden til Aalborg, og det er jeg enormt stolt over, siger Lasse Frimand Jensen til TV2 Nord.

Kampen mellem kultur og velfærd

Borgmesteren tror, at projektet og det store kunstværk på 30 meter i højden vil tiltrække turister fra hele verden.

Derfor er det også 55 kommunale kroner værd. Penge der i princippet kunne være brugt på eksempelvis kernevelfærd.

- Det må aldrig blive en kamp mellem velfærd og kunst og kulturoplevelser i min optik. Det er hinandens forudsætninger, og ikke hinandens modsætninger, påpeger Lasse Frimand Jensen.

Ud over de 55 millioner i engangsbeløb, så har Aalborg Kommune også sat penge af til driften af Kunsthal Spritten, indtil bygningerne og kunstværket står klar om cirka to år.


Populær juleudstilling giver café flere hundrede ekstra kunder om dagen

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aars nyder handelslivet godt af, at byens juleudstilling trækker folk til fra nær og fjern.

Et gammelt ordsprog lyder, at når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det er et ordsprog, som de godt kan nikke genkendende til her i juledagene i Aars. For mens rigtig mange gæster besøger byens populære juleudstilling, nyder resten af byen godt af de mange ekstra besøgende i byen.

Det gælder blandt andet caféen Frk. Kold, der ligger på samme vej som juleudstillingen. Fredag ved frokosttid er caféen stuvende fuld, og ejeren Anette Kold må bede gæster om at vente i baren, indtil der igen er et ledigt bord.

Normalt ser det ikke sådan ud i caféen ved frokosttid på en hverdag, men her i julemåneden har det ikke været et usædvanligt syn.

- Vi har lidt flere kuverter – måske 2-300 om dagen, siger Anette Kold og griner, inden hun fortsætter:

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

-  I hvert fald er vi oppe på knap 400 på de sidste to dage, hvor vi måske vil ligge på 60 normalt, lyder det fra ejeren af caféen.

Kø ud på gaden

Roden til den ekstra travlhed skal man ikke kigge langt efter. Den findes nemlig bare et par hundrede meter nede af gaden, hvor den berømte blomsterkunstner Johnny Haugaard har opsat en spektakulær juleudstilling i byens gamle svømmehal.

Juleudstillingen har været åben siden 22. november, og siden den dag har Frk. Kold haft travlt som aldrig før. Flere gange har caféen haft kø til ude på gaden, mens de også har måtte bede gæster om at gå en runde i Aars, inden de kunne komme igen i håbet om at få en plads.

- Det betyder alverden. Der er jo nogen, der ikke en gang ved, hvad Aars er – det ved de nu, og jeg er sikker på, at de kommer igen, siger Anette Kold.

Slutter 5. januar

I Aars nyder hele handelslivet godt af de mange gæster udefra, som har fået øjnene op for byen takket være juleudstillingen. De lokale indbyggere derimod har der ikke været meget plads til inde hos Frk. Kold de seneste tre uger.

- Man bliver da stolt, for de fleste kunder siger, at de er blevet anbefalet af andre og af juleudstillingen, og det er fantastisk, siger Anette Kold.

Glæden kan dog ikke vare evigt, for den 5. januar er sidste dag med juleudstillingen i Aars.

Vil I gerne have forlænget juleudstillingen lidt?

- Ja, det ville da ikke gøre noget. Desværre skal min daglige leder på ferie i tre måneder, så der skal noget nyt personale til, svarer Anette Kold.