Der er stor uenighed i EU om, hvordan energikrisen skal løses, og torsdag mødes medlemslandene for at drøfte det.
Da 50-årige Carsten Andersen 1. september fik sin gasregning, lød den på 6061 kroner.
Ifølge ham selv ligger regningen normalt på omkring 3000 kroner for varme til hans hus i Aabybro, men han mærker ligesom andre danskere og europæere generelt, at energipriserne i Europa stiger. Meget.
- Det er en voldsom stigning, må jeg sige. Det er nogle penge, vi skal ud og finde, og så er vi nødt til at sløjfe noget andet for at have råd til at få varmen, siger Carsten Andersen.
Han bor i huset i Aabybro sammen med sin kone og deres barn, og de har nu slukket for varmen i kælderen samt skruet ned i stort set hele huset for at reducere regningen.
Vi bruger mere energi
Ifølge Dansk Energi er især prisen på naturgas, som Carsten Andersen bruger til at varme sit hus op med, på himmelflugt med en seksdobling på ét år.
Opvarmer man sit hus med et gasfyr, bliver det en endnu dyrere fornøjelse. Ifølge privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm kan regningen i værste fald ende med at være 1000 kroner højere om måneden end normalt.
Det skyldes flere ting.
For det første en manglende gasleverance fra Rusland og mangel på vandkraftenergi fra Norge og Sverige.
Desuden kommer der mindre strøm fra vindmøller på grund af anderledes vindforhold.
Hvorfor er der energikrise i EU?
Historiske høje priser på gas har skabt en decideret energikrise i hele Europa, der rammer millioner af private hjem og virksomheder. Herhjemme viser en analyse fra Dansk Energi, at krisen kan komme til at betyde ekstraudgifter på gas og el for knap 1000 kroner om måneden for en almindelig familie med hus og bil.
Energikrisen skyldes især tre ting:
- En manglende gasleverance fra Rusland, som leverer en stor del af det danske gasforbrug.
- Manglende regn og vind herhjemme og i resten af Norden betyder, at der ikke er blevet produceret den samme mængde vind- og vandenergi som normalt.
- En stigende efterspørgsel på energi, i takt med at hele verden er kommet tilbage til hverdagen efter halvandet års coronakrise.
Samtidig er der sket en udvikling i de europæiske økonomier efter coronakrisen, der betyder, at vi nu bruger meget mere energi end forventet.
Dansk Energi forventer, at elprisen for oktober-december kommer til at ligge på 90 øre per kilowatt. Sidste år lå prisen til sammenligning på 21 øre per kilowatt.
De høje og stigende energipriser er noget, som EU's stats- og regeringschefer skal drøfte torsdag til et møde i Bruxelles.
Hvad er løsningen?
Divya Das, TV 2s EU-korrespondent, fortæller, at energisituationen er noget, EU tager meget alvorligt.
Samtidig har medlemslandene forskellige holdninger til, hvordan problemet skal løses.
Der er nogle, som bliver meget hårdt ramt, og det skal vi simpelthen have fundet nogle løsninger på
Eksempelvis mener Spanien, Italien og Grækenland, at man skal gå ind og opkøbe energi i fællesskab og have fælles gaslagre rundt omkring i Europa for at forhindre, at man ender i så sårbar en situation igen.
Omvendt mener de nordlige lande, at man snarere skal overlade det til de enkelte medlemslande at beslutte, hvad man vil gøre.
- Og det er i virkeligheden også det, som EU-Kommissionen lægger op til: At de enkelte lande skal finde ud af, hvad de specifikt kan gøre for at hjælpe deres borgere og virksomheder ud af den her krise på kort sigt, fortæller Divya Das.
Stor uenighed
Klima- energi og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) erkender, at manglen på gas og de høje energipriser er et stort problem.
- Vi følger det her meget nøje. Der er nogle, som bliver meget hårdt ramt, og det skal vi simpelthen have fundet nogle løsninger på, siger ministeren.
Han mener, at første skridt er at se på, hvad man kan gøre på europæisk niveau, men "selvfølgelig også se på, hvad der er af mulige håndtag i Danmark".
Ifølge Divya Das skal danskerne dog ikke regne med, at der kommer en check fra EU, der skal løse problemet.
- Men der er ingen tvivl om, at det er et vigtigt emne på mødet, og at der er stor uenighed om, hvordan det skal løses, siger hun.