Nordjysk stjerne reagerer på dramatisk sejr
Foto: Christian Henriksen / TV2 Nord
Danmark vinder 4-3 efter en højintens kamp mod Frankrig, der røg i overtid.
Det danske ishockeylandshold leverede en særdeles medrivende indsats mod Frankrig ved danskernes anden kamp ved VM.
Selvom de rødhvide var foran af to ombæringer, formåede franskmændene alligevel at svare tilbage begge gange. Kampen endte derfor 3-3 i ordinær tid og måtte ud i overtid, hvor at Patrick Russell blev den helt store helt med scoringen til 4-3.
Den hårdt tilkæmpede sejr, vækker også glæde hos Nikolaj Ehlers, der scorede kampens første mål. Også selvom det blev til to og ikke tre point.
- En sejr, er man altid glad for. Det var ikke kønt derude. Det ved vi også godt. Men Frankrig er også et godt hold med nogle dygtige spillere. Det viste de også i dag, siger Ehlers til TV 2 Sport.
- Men jeg synes, vi overlader pucken lidt for meget til dem og lader dem køre rundt i vores zone. Det skal vi have sat en stopper for. Ellers får vi hug mod nogle af de andre nationer. Vi er bedre end det, lyder det Ehlers.
Fem mod fem-fasen skal forbedres
Danmark havde igen stor succes i overtalsspillet, men samme succes kan Ehlers og co. ikke prale af, når det kommer til fem mod fem-spillet. Mod Frankrig kom der ikke en eneste scoring herfra.
- Når man vinder kampe, er det ligemeget, hvordan man socrer målene, men vi skal selvfølgelig have fundet en måde at score mål på i fem versus fem. Det er en ting, vi kigger på, og ønsker at fobedre, siger Nikolaj Ehlers.
Danmark skal igen på isen tirsdag, når de møder Østrig. Følg det opgør på TV 2 Sport og TV 2 Play fra klokken 15.20.