Opråb fra Polens største grænseovergang: Nødhjælpen er kammet over, så nu skifter strategien
Mange danskere spørger TV 2, om det er en god ide at køre til Polen og hente flygtninge. Men det tyder ikke på at være den bedste løsning.
Termokanderne med kaffe står i lange perioder uberørt hen bag Kasia Indyk, der arbejder som frivillig i en stor nødhjælpslejr i den polske grænseby Przemysl.
Heller ikke de glaserede basser, stakkene med toiletpapir eller de massive mængder flaskevand ser ud til foreløbigt at forsvinde i lejren.
Nej, faktisk har nødhjælpen, der er strømmet til Polens største grænseområde, været så overvældende, at beredskabet nu skifter karakter.
- Lige nu mangler vi ikke noget her. Men det gør de i Ukraine, lyder det eksempelvis fra Kasia Indyk, der ihærdigt forsøger at afsætte den varme kaffe i nødhjælpslejren.
Og byens borgmester, Wojciech Bakun, bakker hende op:
- Vores hjælp skal nu gå til grænseområderne på den anden side, har han annonceret på Facebook.
Dette er sidste øjeblik til virkelig at redde mange liv
Wojciech Bakun, borgmester i Przemysl
Flygtningestrømmen fra Ukraine til Polen er massiv, og seneste tal fortæller, at omkring 300.000 har krydset grænsen siden Putins invasion af Ukraine tidligt torsdag morgen.
Når man bevæger sig rundt i byerne nær den polsk-ukrainske grænse, er det også tydeligt, at både polakker og andre folkeslag har følt sig kaldet til hjælp.
For det er ikke kun i nødhjælpslejren i Przemys, det bugner med donerede bidrag. Det samme gælder på diverse modtagecentre, i sovesale, på togstationer og sågar helt ude ved grænsen, hvor stakkevis af gratis tøj ligger bunket.
Situationen er "under kontrol"
Samtidig står mange klar med skilte, hvor de tilbyder gratis lift og husly i både Polen og mange andre lande. Selv Ecuador er en mulighed.
Mange danskere har også skrevet til TV 2 og spurgt, om kan hjælpe de mange flygtninge videre, hvis de kommer til den polske-ukrainske grænse. Og flere dansk-ukrainere har da også tanket bilen og hentet flygtninge med hjem til Danmark.
Men nu er tiden altså kommet til at skifte fokus og i stedet hjælpe de ukrainske flygtninge allerede inden, de når til Polen.
Sådan lyder det også fra præsten Grzegorz Czerwonka i nødhjælpslejren i Przemysl.
- Situationen er under kontrol her i Polen, og vi har masser af tøj, mad, drikke, toiletartikler og så videre, siger Grzegorz Czerwonka til TV 2.
Han er blandt de ansvarlige for nødhjælpsarbejdet og fortæller, at en god måde at hjælpe på i stedet er at sende penge til verificerede nødhjælpsorganisationer.
Derudover fortæller han, at særligt en ting nu er på ønskelisten over bidrag, der kan sendes til Ukraine: Varme telte, der kan opstilles med tre kilometers afstand i de lange køer på den ukrainske side af grænsen.
Her er bilkøerne op mod 40 kilometer, mad og drikke er yderst begrænset, temperaturerne truer omkring frysepunktet, og mangel på benzin gør det umuligt at holde bilerne varme.
Derudover er mange på flugt til fods, hvilket kan tage flere døgn.
Borgmesteren Wojciech Bakun understreger også, at tiden er løbet fra behov for hjælp til den polske side af grænsen.
Alle lagre i Polen er mere end fyldte, forsikrer han. Og samtidig er der heller ikke brug for, at privatpersoner kommer til de tætpakkede grænseområder og tilbyder kørsel, lyder det. Myndighederne har styr på organiseringen af transport.
Nu gælder det Ukraine:
- Folk venter i kø på tredje dag i utryghed, regnvejr og kulde, skriver borgmesteren på Facebook.
Vil hjælpe sine naboer
Han nævner, at mange flygtninge sendes på hospitalet, når de krydser grænsen til Polen på grund af alvorlig afkøling, dehydrering og depression.
- Dette er sidste øjeblik til virkelig at redde mange liv, understreger han og nævner liste af specifikke ønsker, som stadig kan bruges.
Det gælder eksempelvis telte, varmegeneratorer, termotæpper og feltsenge.
Tilbage ved den frivillige kvinde Kasia Indyk ved termokanderne i nødhjælpslejren er håbet, at den fornødne hjælp snart når til Ukraine.
Selv kan hun i hvert fald ikke sidde hjemme uden at gøre noget, fortæller hun. Ikke fordi hun har familie i Ukraine eller en særlig relation til landet i krig.
- Men det er jo naboer, siger hun.