Den nye SVM-regering med 23 ministre blev torsdag præsenteret for dronningen og Danmark på Amalienborg.
Den nye socialminister får travlt, hvis hun skal gennemføre ambitionen om at afsætte 50 millioner kroner til julehjælp inden jul.
Julen står for døren, og et nyt år følger hastigt derefter. Danmark har efter historisk lange forhandlinger fået en ny regering, som torsdag blev præsenteret for dronningen og den danske befolkning.
Flere af de nye ministre kommer til at trække i arbejdstøjet i en vældig fart.
For Mette Frederiksens nye SVM-regering har 58 siders store ambitioner, og en række af dem skal efter planen indfries inden årets sidste dag.
- Der venter virkelig store opgaver for den nye regering. Dels er der jo en række nye ministre, der skal sætte sig ind i deres nye ministerier. Og når der ikke har været en regering i over to måneder, vil der være en masse uafsluttede sager i ministerierne, som de er nødt til at forholde sig til fra første arbejdsdag, vurderer TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren.
Her peger Jesper Vestergren på hvilke ministre, der får allermest travlt op til jul, og hvilke opgaver, der haster mest.
1. Finansminister Nicolai Wammen (S)
Det helt store slag for den nye finansminister bliver finansloven for 2023, der skal fastlægge budgettet for, hvad der skal bruges penge på det næste år.
Men inden da er der nogle andre knaster, der skal håndteres.
Noget af det første og vigtigste, der skal på plads, er en midlertidig bevillingslov. På grund af folketingsvalget og lange regeringsforhandlinger har folketinget ikke kunnet nå at behandle og vedtage en ny finanslov.
- Den midlertidige bevillingslov er vigtig, fordi hvis man ikke har sådan én, så kan der hverken opkræves skatter eller udbetales løn til offentligt ansatte fra årsskiftet, siger Jesper Vestergren.
Alle de her hastesager viser noget om, hvor vigtig, magtfuld og central en post finansministeren har
Jesper Vestergren, politisk analytiker på TV 2
Bevillinger til hjælpeorganisationer
En anden hastesag drejer sig om den række hjælpeorganisationer og tilbud, der finansieres gennem den såkaldte satspulje, som ophører fra det nye år.
Det var meningen, at projektet fra årsskiftet i stedet skulle finansieres via finansloven. For at undgå fyringer og nedlukninger indtil en ny finanslov er på plads, vil den nye regering straks udmønte bevillinger i starten af 2023.
Derudover vil regeringen til januar fremlægge et forslag til ny inflationshjælp, der blandt andet skal udmønte sig i 5000 skattefrie kroner til de ældre, der modtager ældrecheck.
- Alle de her hastesager viser noget om, hvor vigtig, magtfuld og central en post finansministeren har, siger Jesper Vestergren.
2. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Også den nye beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, får hænderne fulde med at holde hånden under de mest udsatte børnefamilier, fortæller Jesper Vestergren.
Det midlertidige børnetilskud, der hidtil er blevet udbetalt til børn af kontanthjælpsfamilier, bortfalder nemlig også til årsskiftet. Den nye regering vil ikke forlænge det midlertidige tilskud, som det ellers har været ønsket fra flere partier og en lang række organisationer.
I stedet vil de lave en pulje på 300 millioner, der skal gå til "økonomisk udsatte børnefamilier", som der står på side 55 i regeringsgrundlaget.
3. Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil
Den nye regering vil gøre en ekstra indsats for at hjælpe de mest pressede familier gennem en dyr og kold juletid.
Af regeringsgrundlaget fremgår det på side 55, at regeringen vil afsætte 50 millioner kroner, der skal gå til organisationer, der uddeler julehjælp.
En opgave, som ligger hos den nye social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der altså også får lidt at lave, inden hun selv kan gå på juleferie.
De 50 millioner kroner skal uddeles "hurtigst muligt som en ekstra vinterhjælp i en svær tid", skriver regeringen.
Et initiativ, der har fået en lunken modtagelse hos organisationer som Red Barnet, der ikke mener, at det er nok til at løfte de fattigste børn.
3. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V)
Problemerne i den danske sundhedssektor har fyldt en del under valgkampen og er et af de store temaer, som regeringen vil tage fat på i de kommende år.
En del af det arbejde er at lave en såkaldt akutplan, der skal nedbringe ventelister på sygehusene. Og den opgave starter allerede nu for den nye sundhedsminister, Sophie Løhde.
- Sådan som jeg læser regeringsgrundlaget, vil de afsætte penge nu og her i år 2022, der skal påbegynde opgaven i at få ventetiden ned. Og så skal der følge en masse andre initiativer i de kommende år, siger Jesper Vestergren.
Regeringen vil prioritere 0,2 milliarder i 2022, 0,8 milliarder i 2023 og 1 milliard i 2024 til akutplanen, og pengene skal blandt andet gå til løn for ekstra vagter og midlertidige ekstratillæg som belønning for at gå op i tid.
4. Justitsminister Peter Hummelgaard (S)
Et af de helt store samtaleemner på Christiansborg har været – og er stadig – den såkaldte FE-sag.
En af aftalerne i det nye regeringsgrundlag er, at der skal nedsættes en undersøgelseskommission, som skal kulegrave forløbet omkring hjemsendelsen af ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste.
- FE-sagen er noget af det, der har været pres på fra de andre partier, og som et flertal lovede i valgkampen. Derfor er det en opgave, der skal løses ret hurtigt af den nye justitsminister, siger Jesper Vestergren.
I den forbindelse har der også været massivt fokus på sagen om den fængslede Ahmed Samsam, som er dømt for at tilslutte sig en terrorgruppe i Syrien.
Samråd om Samsam-sag
Både Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne lovede under valgkampen, at det skulle undersøges, hvorvidt Ahmed Samsam i virkeligheden arbejdede som dansk agent.
Men trods løfterne bliver sagen ikke en del af den kommende FE-undersøgelse, som regeringen vil have lavet.
Det har affødt kritik og får nu Enhedslisten til at indkalde Peter Hummelgaard (S) til et samråd om regeringens beslutning.
- Det viser jo noget om, hvad det er for nogle opgaver, du overtager som minister. Her er det en fem år gammel sag, der startede da Søren Pape Poulsen (K) var justitsminister, og som Peter Hummelgaard nu er ansvarlig for at håndtere. Det ligger pres på den nye justitsminister, siger Jesper Vestergren.
