Skattereform for milliarder: Sådan rammer det den enkelte
Foto: Grafik TV2
Skattelettelser i milliardklassen rammer danskerne med regeringens skattereform. Men hvad betyder det for dig?
Regeringen vil i sin kommende skattereform lette personskatter for ti milliarder kroner.
Men der er stor forskel på, hvad den enkelte får ud af skattelettelserne, og derfor har TV 2 bedt Arbejdernes Landsbank beregne, hvordan de vil påvirke danskernes økonomi.
Bemærk, at regeringen lægger op til, at reformen først er fuldt indfaset i 2030 med start i 2025.
Her er de fire væsentligste ændringer:
Beskæftigelsesfradraget stiger fra 10,65 procent til 12,75 procent, mens grænsen for, hvor meget man kan få i fradrag, hæves fra 44.800 til 56.200 kroner om året.
Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere stiger fra 6,25 procent til 11,5 procent.
For danskere, der tjener mellem 618.370 og 750.000 kroner, vil skatten blive lettet. Det sker, fordi topskattesatsen halveres fra 15 procent til 7,5 procent for indkomster op til 750.000 før arbejdsmarkedsbidrag.
Regeringen forhøjer topskattesatsen med 5 procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kroner før arbejdsmarkedsbidrag.
Sådan har vi gjort:
Arbejdernes Landsbank har på baggrund af Ritzau og Berlingskes oplysninger om regeringens skattereform beregnet effekten af denne for den enkelte dansker.
Det præcise beløb kan variere, da den afhænger af kommune- og kirkeskat. I beregningen er der antaget en gennemsnitlig kommuneskat på 25% og en kirkeskat på 0,9%. Der er ikke taget højde for øvrige fradrag, som for eksempel rentefradrag, pensionsfradrag eller fradrag for fagforening og A-kasse. Der er heller ikke taget højde for en eventuel øvre grænse for ”top-topskatten”.
Alle øvrige skattesatser og beløbsgrænser, som ikke er en del af den foreslåede skattereform, er antaget som uændrede på 2023-niveau. Beløbene er afrundet.
Sammensætningen af skattereformen betyder, at det er forskellige parametre, der får indflydelse på din fremtidige skattebetaling.
Her er der fire eksempler på, hvordan reformen fungerer:
En årlig indkomst på 300.000 kroner: Vedkommende kan se frem til en skattelettelse på omkring 1600 kroner om året. Her kommer skattelettelsen fra, at satsen på beskæftigelsesfradraget bliver hævet.
En årlig indkomst på 450.000 kroner: Vedkommende kan se frem til en skattelettelse på omkring 2900 kroner om året. Her kommer skattelettelsen fra, at det maksimale beskæftigelsesfradrag bliver hævet.
En årlig indkomst på 750.000 kroner: Vedkommende kan se frem til en skattelettelse på omkring 11.700 kroner om året. Her kommer skattelettelsen fra, at det maksimale beskæftigelsesfradrag bliver hævet, og halveringen af topskattesatsen op til 750.000 kroner.
En årlig indkomst på 3.000.000 kroner: Vedkommende kan se frem til en ekstra skatteregning på 12.100 kroner om året. Vedkommende får en skattelettelse fra, at det maksimale beskæftigelsesfradrag bliver hævet og skatterabatten på topskat op til 750.000 kroner. Omvendt kommer der en skattestigning for indkomster over 2,5 millioner. Samlet set giver det en ekstra skattebetaling.
Særlig gevinst til enlige forsørgere
I regerings skatteudspil er der afsat penge til at forhøje det ekstra beskæftigelsesfradrag, som enlige forsørgere har ret til.
For en enlig forsørger med en årlig indkomst på 300.000 betyder det en årlig skattelettelse på 3000 kroner kontra de 1600 kroner fra ovenstående eksempel.
Usikkerhed om 500 millioner
Af de 6,75 milliarder, som regeringen ønsker at bruge på skattelettelser, er der afsat 500 millioner i en forhandlingspulje.
Som udgangspunkt er det 500 millioner, som partierne uden for regeringen kan bruge på yderligere skattelettelser. Det kan betyde, at nogle af ovenstående parametre ændres endnu mere, men det kan også betyde, at der kommer skattelettelser på helt andre områder.
Der kan altså ske ændringer på de beregnede resultater, når denne pulje er forhandlet på plads.