Landets tidligere minkavlere venter stadig på deres erstatning - og det gør det svært at komme videre.
De danske minkavlere, der fik aflivet alle deres dyr under coronakrisen, fik tildelt en stor rolle under torsdagens åbningsdebat i Folketinget.
Hårdt presset af den borgerlige opposition, valgte statsminister Mette Frederiksen (S) at komme med noget, der kunne ligne en undskyldning for sin hårde linje overfor minkerhvervet.
Den omhyggeligt kalibrerede undskyldning fik en blandet modtagelse hos landets minkfarmere, der stadig venter på at få udbetalt deres erstatning.
- Vi har begået fejl. Og jeg har begået fejl. Men jeg er nødt til at sige, at det var ikke en fejl at slå minkene ned i Danmark.
Statsminister Mette Frederiksen, Folketingets talerstol
Gjøl var tidligere kendt som Danmarks uofficielle minkavlshovedstad, fordi den med 38 minkfarme havde den tætteste koncentration af mink i Danmark.
Her reagerede de tidligere minkfarmere Poul og Jimmy Westergaard (far og søn) ikke med taknemmelighed, men med ”raseri” på statsministerens bemærkninger.
- Hun burde da indrømme, hun har et personligt ansvar. Ellers kan man da ikke sidde som statsminister. Det kan godt være, hun har tænkt det hele i en god mening, men det gik for stærkt, siger Jimmy Westergaard.
Sagen skal holdes i live
Mette Frederiksens undskyldte nemlig ikke for selve kernen – at regeringen besluttede at slå alle landets mink ihjel.
- Vi har begået fejl. Og jeg har begået fejl. Men jeg er nødt til at sige: ”Det var ikke en fejl at slå minkene ned i Danmark”, sagde statsministeren fra Folketingets talerstol.
Poul Westergaard er glad for, at den borgerlige opposition bliver ved med at holde ”mink-sagen” i live. Han synes ikke, statsministeren skal have lov til slippe for sagen, især da ikke midt i en valgkamp:
- Hun skal selvfølgelig indrømme sin klokkeklare fejl i stedet for at prøve at tørre den af på embedsmænd. Vi nordjyder kan da godt læse mellem linjerne. Det går ikke, siger Poul Westergaard.
Venter stadig på erstatning
Længere sydpå, ved Ringkøbing, er tidligere minkfarmer Carsten Rahbek gået i gang med at bygge en ny tilværelse op.
Stadig som selvstændig, men nu med konens bageri i centrum i stedet for minkavlen.
Hans vrede skyldes først og fremmest, at minkavlerne stadig venter på deres erstatning.
- Vi vil gerne bygge og alt muligt andet, så vi kan tjene vores egen løn. Det var jo derfor, vi blev selvstændige. Det var jo ikke for at ligge i en bureaukratisk dynge og vente. Så det betyder rigtigt meget, siger han.
Han ser i dag minksagen som mere vigtig for samfundet, end den er for ham personligt. For der venter samfundet en samlet regning på 19 milliarder kroner oven på sagen.
- For mig gør det sådan set ikke nogen forskel. Mit erhverv er væk. Men for os alle sammen, der skal ud og stemme, synes jeg da nok det er væsentligt, om hun har begået en enerådig fejl. Så skal den frem, siger han.
Hun skal selvfølgelig indrømme sin klokkeklare fejl i stedet for at prøve at tørre den af på embedsmænd. Vi nordjyder kan da godt læse mellem linjerne.
Poul Westergaard, tidligere minkavler
I Holsted har den tidligere minkfarmer Frida Bruun draget sin helt personlige konsekvens af minksagen.
Hun er gået ind i politik og stiller op til Folketinget for Moderaterne.
For hende er minkavlen et overstået kapitel.
- Vi var stolte af vores mink. Det var flotte og rolige dyr. Den avl kan vi ikke få igen. Nu kigger vi fremad, og jeg vil i Folketinget, siger hun.
"Lev med det"
En af de ting, som Mette Frederiksen undskyldte for under åbningsdebatten torsdag, var hendes bemærkning til minkavlerne ”Lev med det”, som aldrig er blevet glemt.
- Det kom jo til at lyde for hårdt. Så var det en fejl at sige sådan på et pressemøde? Ja, det var det, sagde statsministeren.
Og Frida Bruun har da heller ikke glemt den bemærkning.
- Det gjorde rigtigt, rigtigt ondt. Men vi lever jo med det, og vi skal videre, siger den tidligere minkavler i dag.
Hun er ligesom andre minkavlere påvirket af, at det er svært at komme videre i livet, så længe erstatningen lader vente på sig.
Men hun understreger, at hun ikke vil i Folketinget som en ”tidligere minkavler”.
- Jeg skal ikke høres som en tidligere minkavler. Men gerne som et menneske med baggrund i landbruget og et tilhørsforhold til landdistrikterne, siger hun.
