Sygeplejerske på akutmodtagelsen om vikar-boom: - Det går ud over patientsikkerheden

Tanja Hammer har været ansat på akutmodtagelsen på Aalborg Universitetshospital i 8 år.

Hun er glad for jobbet.

Afvekslingen, de faglige udfordringer og følelsen af at gøre en forskel.

Men noget er alligevel forandret.

Siden sygeplejerskestrejken sidste år har akutmodtagelsen været hårdt ramt af personalemangel. I perioder har der manglet op mod 30 procent af det faste personale, og derfor er vikarer blevet en fast del af hverdagen.

- Inden sygeplejerskestrejken brugte vi aldrig vikarer, som ikke før har arbejdet i Akutmodtagelsen. Det kunne vi aldrig finde på, forklarer Tanja Hammer, da TV 2 møder hende på hendes arbejdsplads.

- Men nu er der ikke en eneste vagttype, ikke en eneste dag, hvor vi ikke bruger vikarer.

Tal fra Region Nordjylland viser, at der de seneste år har været en voldsom stigning i udgifterne til vikarer på Aalborg Universitetshospital.

I 2019, da statsminister Mette Frederiksen overtog magten efter Lars Løkke, brugte hospitalet 10,4 millioner kroner på sygeplejerske- og sosu-vikarer. To år senere, i 2021, var udgiften næsten tredoblet til 31,2 millioner kroner.

I år er udgiften efter årets første syv måneder oppe på 26,2 millioner kroner. Det betyder, at den samlede udgift i år vil ramme 44,9 millioner kroner, hvis tendensen fortsætter.

Mangel på erfaring kan være fatal

På akutmodtagelsen er ingen dage ens.

Det er her, folk kommer ind, når de er faldet på cyklen, pludselig mærker voldsomme smerter i underlivet, har givet den rigeligt gas i byen og fået et par på kassen, eller når tumlingen – igen, igen - har proppet noget op i næsen.

En del af dette kan klares med en forbinding, noget smertestillende og et par gode råd fra en fagperson. Men der kommer også folk med alvorlige lidelser eller skader, der kræver behandling, og hvor konsekvenserne ved en forkert vurdering kan være fatale.

Det er typisk en sygeplejerske, der tager imod og laver den første vurdering - "det første view" som Tanja Hammer udtrykker det. Derfor undrer det hende, at det ansvar ofte placeres på en vikar, der måske aldrig tidligere har arbejdet i akutmodtagelsen.

- Vi bruger oceaner af tid på at tage imod vikarer og sætte dem ind i tingene. Det er helt ekstremt, så mange vi har brugt det seneste år, siger hun.

Vikarer skaber usikkerhed

Men selvom Tanja Hammer bruger en stor del af sin tid på at lære vikarer op - fortælle dem, hvor tingene er, forklare arbejdsgangene og sikre kvaliteten - føler hun sig alligevel aldrig helt tryg.

Den nagende usikkerhed i maven og den lille stemme i hovedet, der siger "har de nu styr på det", "husker de nu…", og "fik jeg forklaret det grundigt nok", er svær at skubbe til side.

Den følelse er Tanja Hammer langt fra alene med. Sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital, Lisbeth Lagoni, er ikke i tvivl om, at det store antal vikarer er en belastning for det faste personale.

- Det er jo en ekstra arbejdsopgave, de får. De skal bruge tid på at introducere vikaren på afdelingen, og derudover får de også et større ansvar for patientplejen. Så det slider på det faste personale, siger hun.

Derfor har Lisbeth Lagoni og den øvrige hospitalsledelse i Region Nordjylland stort fokus på, at de skal blive bedre til at holde på det faste personale. Men de seneste år er udviklingen, ligesom i de øvrige regioner, gået den forkerte vej.

Går ud over patientsikkerheden

Det store pres, som Tanja Hammer og kollegerne på Aalborg Universitetshospital oplever, går ud over arbejdsglæden. Men det er alligevel ikke det, der fylder mest hos Tanja Hammer.

Grundlæggende handler det om patienterne og den pleje og behandling, de får.

- Der er mange, der tror, at en sygeplejerske er en sygeplejerske og kan tage ethvert arbejde. Men sådan er det ikke, forklarer Tanja Hammer og uddyber:

- Vikarerne kender ikke de fysiske rammer og har ikke det samme kompetenceniveau, og så kan der ske fejl. Det går ud over patientsikkerheden.

Hverken Styrelsen for Patientklager eller Patienterstatningen har undersøgt, om der sker flere fejl, når behandlingen foretages af en vikar frem for en fastansat. Men både Dansk Sygeplejeråd og de ansatte i sundhedssektoren, TV 2 har talt med, vurderer, at de mange vikarer øger risikoen for fejl.

Hvad er alternativet?

Tanja Hammer har ikke noget imod vikarerne som sådan.

Men at systemet, det at vikarerne er blevet en fast del af hverdagen, er et problem, mener hun.

Derfor er hun også glad for, at der fra politisk hold er fokus på at skrue ned for vikarforbruget. Men spørger politikerne hende til råds om, hvordan det så konkret kan ske, bliver hun tavs. Og faktisk også lidt bekymret.

- Selvom vi alle er enige om, at de mange vikarer er en dårlig løsning, så er det lige nu den eneste løsning. For hvis vi ikke bruger vikarer, kan akutmodtagelsen simpelthen ikke fungere, siger hun og uddyber:

- Vores vikarer er uundværlige lige nu, men for patienterne skyld ville jeg ønske, at vi kunne give dem rammer og vilkår, der gjorde, at de havde lyst til at blive fastansat, siger hun.

Det er Lisbeth Lagoni, sygeplejefaglig direktør, enig i. Men det vil ifølge den sygeplejefaglige direktør kræve en stor indsats at vende udviklingen.

- Det, sygeplejerskerne efterspørger, er en højere løn i forhold til den ydelse, de giver. Så vi skal gøre det mere attraktivt at være fastansat på en afdeling – i stedet for at give køb på sin faglighed og lade sig ansætte i et vikarkontor, siger hun

Hun tvivler dog på, at man helt kan komme uden om de eksterne vikarer.

- Ikke som det ser ud nu. Men vi skal have vendt udviklingen, så det igen bliver attraktivt at blive fastansat, så man ikke vælger at blive løsgænger og hoppe fra tue til tue, siger hun.

Tanja Hammer har oplevet, hvordan flere af hendes tidligere kolleger har valgt at sige farvel til deres faste job i det offentlige for i stedet at arbejde for et privat vikarbureau. Hun tror, det bliver svært at lokke dem tilbage, medmindre der sker markante ændringer både i forhold til løn og arbejdsvilkår.