Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Theresa Scavenius: - Jeg betragter det som en de facto ekskludering

Scavenius er fortid i Alternativet. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Ifølge Alternativets folketingsgruppe har Theresa Scavenius været grov over for medarbejdere og gruppemedlemmer.

Theresa Scavenius er fortid i Alternativets folketingsgruppe.

Det står klart søndag, efter at hun har fået frataget alle sine ordførerskaber og udvalgsposter.

Der er altså ikke tale om, at politikeren er blevet smidt ud af partiet, men selv betragter Theresa Scavenius det som en "de facto ekskludering".

Det skriver hun i et opslag i en Facebook-gruppe for Alternativets medlemmer, som hun har videresendt til TV 2.

Folketingsgruppen har ønsket mig ekskluderet på grund af uenigheder om principielle politiske spørgsmål

Theresa Scavenius, ffh. medlem af Alternativet

- Det er ikke en formel eksklusion, men de har i stedet frataget mig alle ordførerskaber og vil flytte mit kontor væk fra denne grønne gang.

- Det fortæller mig, at Hovedbestyrelsen, der repræsenterer medlemmerne, har tabt magtkampen til Franciska (Rosenkilde, red.) og folketingsgruppen. Det har vi set mange gange før: Partiet, der vil lave politik fra bunden, bliver overtaget fra toppen, lyder det fra Theresa Scavenius.

Hun fortsætter med at anklage Alternativet for at misbruge partiets medarbejdere ved at bruge dem som "et figenblad for deres uklare" beslutning.

Undsiger Alternativets forklaring

I et brev fra folketingsgruppen og hovedbestyrelsen skriver partileder Franciska Rosenkilde og forperson for hovedbestyrelsen Trine Aslaug Hansen, at det ikke er et spørgsmål om politik.

- Vi, i folketingsgruppen er oftest politisk enige, og når vi ikke er, kan det sagtens rummes, så det er ikke en politisk konflikt eller uoverensstemmelse vi oplever, skriver de.

Det handler, må man forstå, udelukkende om Theresa Scavenius person. Den udlægning er hovedpersonen selv lodret uenig i.

- Folketingsgruppen har ønsket mig ekskluderet på grund af uenigheder om principielle politiske spørgsmål, skriver hun.

Theresa Scavenius er jo en, der tilsyneladende er ret svær at samarbejde, diskutere og forhandle med

Hans Redder, TV2s politiske redaktør

Ifølge Theresa Scavenius er det her et spørgsmål om, at folketingsgruppen har formået at få overtalt hovedbestyrelsen til at gøre noget, den ikke nødvendigvis er enig med.

- Hovedbestyrelsen har afvist dem gentagne gange, fordi eksklusion er en meget voldsom konsekvens af uenighed, som i stedet skal løses i dialog. Folketingsgruppen lykkes nu alligevel med at de facto ekskludere mig, lyder det.

Hun vil nu overveje sin fremtid i partiet, afslutter hun.

Kendt for svære samarbejder

I sin tid som folketingspolitiker har Scavenius skabt sig et renommé som en person, der kan være svær at danse med, forklarer TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.

- Theresa Scavenius er jo en, og det har andre folketingsmedlemmer også sagt, der tilsyneladende er ret svær at samarbejde, diskutere og forhandle med, siger han.

Samtidig er det helt åbenlyst, at Alternativet forsøger at udlægge situationen som, at der ikke er politiske gnidninger i partiet, men i stedet er tale om Scavenius person.

- Det er tydeligt, at de forsøger at understrege, at det handler om hende. De skriver, at det er fordi, at hun har været umulig at arbejde sammen med. Været grov overfor medarbejdere. De beskriver jo, hvordan det er personlige uoverensstemmelser og ikke politiske uenigheder.

Alternativet anklager Theresa Scavenius for at sabotere arbejdet i Folketinget.

- Theresa har lige siden valget udvist modvillighed til at samarbejde, ikke anerkendt gruppen og ledelsen, været grov over for medarbejdere og gruppemedlemmer, skadet Alternativets samarbejde med andre partier og ministerier, (og) skabt et dårligt arbejdsmiljø omkring sig, står der i brevet.

Det afviser Scavenius selv. TV 2 arbejder på at få en kommentar fra Franciska Rosenkilde.

Theresa har lige siden valget udvist modvillighed til at samarbejde

Brev fra Alternativets folketingsgruppe og hovedbestyrelse

Farligt for partiet

Ved folketingsvalget i november 2022 fik Alternativet ikke et prangende resultat, og det skyldtes i stor grad den mængde af konflikter, der har været i partiet.

Derfor er det altafgørende for dem, at de ikke går ind i endnu en valgperiode, hvor det er den interne ballade, der fylder, siger Hans Redder.

- Så tror jeg ikke på, at partiet kan overleve. Det er nok også det, der ligger bag, at man nu vælger at træffe en hurtig beslutning.

Havde Socialdemokratiet valgt at bygge deres regering på det snævre, røde flertal med 90 mandater, ville regering principielt vakle lige nu og i sidste ende være i fare for at vælte.

Derfor er dette scenarie også eksemplet på, hvorfor det blev kategorisk afvist så hurtigt efter valget, mener Redder.

- Det her er noget, der får den socialdemokratiske top til at tænke, at der ikke var andre muligheder end at lave en regering over midten. Det der cirkus helt ude til venstre i folketingssalen, det kunne vi ikke arbejde med, siger han.

Hvad Theresa Scavenius fremtid byder på er usikker nu. Det eneste, der vides med sikkerhed, er, at hun fremover er løsgænger i Folketinget.


Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.