Vingegaard lider betydeligt tidstab
Foto: Cesar Manso/AFP/Ritzau Scanpix
Vingegaard smed dyrebar tid til de andre favoritter på 10. etape i Vuelta a España.
Tirsdagens enkeltstart var vigtig for favoritterne, der lå tæt i klassementet før etapen.
Filippo Ganna vinder 10. etape af Vuelta a España efter en eminemt enkeltstart, hvor danske Jonas Vingegaard skuffede.
Verdensmesteren Remco Evenepoel kørte den bedste tid af klassementsfavoritterne, mens Primoz Roglic fulgte lige efter.
Jonas Vingegaard endte som nummer ti – ét minut langsommere end Evenepoel, som han dermed taber dyrebar tid til i klassementet.
Danskeren var samtidig 42 sekunder langsommere end holdkammeraten Roglic. Et tidstab, der ifølge TV 2 Sports cykelekspert Rolf Sørensen er "lige i overkanten."
Jonas Vingegaard satte tid til følgende klassementsryttere:
1 minut og 1 sekunder til Evenepoel
42 sekunder til Roglic
28 sekunder til Almeida
26 sekunder til Vlasov
7 sekunder til Ayuso
7 sekunder til Soler
Vingegaards holdkammerat Sepp Kuss blev nummer 13 på etapen, og han formåede at holde fast i løbets førertrøje.