Flere hold benytter sig af samme metode.
Højdetræningslejr er en fast del af træningen for enhver cykelrytter, så kroppen tilpasser sig en luft med mindre ilt – og dermed øger udholdenheden.
Men der bliver angiveligt taget alternative metoder i brug for at opnå det. Cykelmediet Escape Collective kom i denne uge med en spektakulær historie, hvor de kunne fortælle, at flere Tour de France-hold forsøger at optimere rytternes højdetræning ved at inhalere det potentielt giftige stof kulilte gennem et apparat.
Et apparat, som Visma | Lease a Bike, UAE Team Emirates og Israel-Premier Tech bekræfter, at de har adgang til, men kun bruger som måleudstyr for at se på effekten før og efter en højdetræning.
Jonas Vingegaard har flere gange været på højdetræningslejr for at komme i så god form som muligt, og her har han også stiftet bekendtskab med kulilte.
- Det er ikke noget, der er farligt. De siger, at de sender noget ind i lungerne, der svarer til at ryge en cigaret. Det er det samme som at ryge én cigaret, fortæller han til TV 2 Sport.
- Det er egentlig bare for at måle, hvor meget hæmoglobin man har i blodet. Der er ikke noget suspekt over det.
Hvad er rebreathe-metoden?
Kulilte (CO) genåndingsmetoden er en teknik, der kan bruges til at måle hæmoglobinmasse hos mennesker.
Der findes to anvendelsestyper:
Måling før og efter højdetræning.
Kronisk brug af kulilte dagligt
Metoden er baseret på at tilføre kulilte, CO, i kroppen, hvorefter man kan lave en beregning på hæmoglobinmassen.
Rebreathe-metoden er med til at spore vigtige blodværdier hurtigt og præcist. Der er to måder at anvende metoden på. Det ene er at måle på effekten af eksempelvis længerevarende højde- eller varmetræning før og efter. Den anden måde er ved daglige indåndinger af kulilte for at give kroppen stress eller et stimuli, der svarer til at være kronisk i højderne.
Metoden sker gennem en genåndingsapparat, hvor personerne får en maske på, som skulle de i narkose, hvor gassen kommer ind i kroppen.
Hvilke konsekvenser kan det have?
Hvis en person får for meget kulilte, kan man risikere sit liv. Forkerte doseringer kan også ende med bevidstløshed og krampeanfald.
Kilde: Detalo Health & Videnskab.dk
Målingen, som Vingegaard kommer ind på med at måle, hvor meget hæmoglobin man har, kaldes for rebreathing-metoden, og det er ikke en metode, der er sjælden inden for sportsverdenen.
Det forklarer Team Danmarks fysiolog Peter Møller Christensen, der til daglig arbejder med varme- og højdetræning og blandt andet vejleder danske atleter inden for de områder.
- Med rebreathing-metoden kan man måle en atlets blodvolumen, der viser, hvor meget blod det enkelte menneske har i kroppen, og hvor meget hæmoglobin der kan binde ilt.
- Jo mere professionelt sporten bliver, jo større indsats sker typisk for at optimere på alt. Man vil gerne kunne måle og skille tingene ad og være skarp på, om eksempelvis en given atlet får mere hæmoglobin af at være fire uger på et bjerg.
TV 2 Sport har også været i kontakt med Visma-lejren, der oplyser, at holdet har samarbejdet med Escape Collective om artiklen og henviser derfor til den.
Hvad er hæmoglobin?
Hæmoglobin findes i de røde blodlegemer og er det, der gør blodet rødt.
Hæmoglobin binder ilt og transporterer det rundt i kroppen, hvor ilten afgives til kroppens organer.
Det er en god forudsætning for topatleter at have meget hæmoglobin i kroppen, da det medvirker til mere ilt og dermed mere udholdenhed.
Kilde: Sundhed.dk
Vigtigt parameter
Det er ikke for sjov, at topatleter bruger en masse tid oppe i bjergene rundt om i verden, når der skal trænes op til den helt store turnering eller løb.
Som Jonas Vingegaard selv kom ind på, handler det om at have så meget hæmoglobin som muligt, da det sørger for at transportere ilten rundt i kroppen, hvilket højdetræning kan være medvirkende til.
Det er nemlig det stof, som kan gøre en topatlet mere udholdende.
- Det kan gøre en forskel, og det er derfor, at professionelle atleter søger at opnå effekter i blodet med højdeophold eller med varmetræning, som også er blevet brugt de seneste år.
- Jo mere hæmoglobin man har, jo mere ilt kan man transportere, og jo mere ilt man kan transportere, jo bedre forudsætninger har man for at være en atlet med stor udholdenhed, siger Peter Møller Christensen.
For Jonas Vingegaard og kompagni er hæmoglobin også et vigtigt parameter, når holdet tager op i højderne.
- Vi måler det den dag, vi kommer derop (til højdetræningslejr, red.), og så igen når vi kommer ned for at se, hvor meget hæmoglobin man har opbygget.
- Det er egentlig bare for at se, om højdetræningslejr virker. Hvis man kunne se, at det ikke virkede, ville det være spild af mange penge og tid for at tage dertil, siger Jonas Vingegaard.
Hvordan fungerer rebreathe-metoden?
1. Testpersonen placeres i rygleje
Rygliggende stilling er kendt for at hjælpe den vaskulære blanding af CO i blodbanen.
2. Patientoplysninger indtastes i pc-software
Patientens alder, højde og vægt indtastes for at hjælpe med at identificere den korrekte CO-dosis.
3. Pre-test blodprøver tages
Testen kan udføres ved hjælp af kapillært, venøst eller arterielt blod.
4. Et minuts iltånding udføres
Iltånding sikrer, at blodet er fuldt mættet med O2 før testen.
5. Genånding aktiveres, og CO frigives
Genindåndingen af CO udføres i et lukket system, hvor ilt tilføres efter behov.
6. Genånding afsluttet efter 6 minutter
Der findes forskellige genåndingstider mellem 2 og 10 minutter.
7. Blodprøver efter test tages efter 10 minutter fra genindåndingsstart
De sidste blodprøver tages og analyseres i blodgasanalysator. Patienten er færdig.
8. Resultater opnås
Så snart blodprøverne før og efter test er blevet analyseret, er måleresultaterne tilgængelige i pc-softwaren.
Kilde: Detalo Health
En anden og mere aggressiv type
At måle effekten af højdetræningen er ikke den eneste anvendelsestype, som genåndingsapparatet kan bruges til.
I artiklen fra Escape beskrives også den anden og mere aggressiv metode, også kaldet kulilte-inhalering med formålet om at forbedre ydeevnen ved at tilføre kulilte flere gange dagligt over længere tid.
Det kan være medvirkende til, at det minder om at være kronisk i højderne.
- Principielt set kan man sagtens gøre det med daglige CO-indåndinger og undgå bjergene. Det har et studie i hvert fald vist.
- Ikke for at måle blod, men for at give kroppen stress eller et stimuli, der svarer til at være kronisk i højderne, siger fysiologen og understreger, at det ikke er en metode, som Team Danmark anvender eller har i sinde at anvende.
Peter Møller Christensen uddyber, at når atleter indånder kulilten, vil det være som om, at de kommer op i 2000-2500 meters højde, fordi de røde blodceller optages af kulilten. Efter nogle timer udskilles stoffet fra blodet, så man igen "kommer ned" til havoverfladen.
Ryttere eller andre topatleter, der måske bruger metoden med hyppige daglige indåndinger af kulilte, skal ikke forvente at få en effekt med det samme.
Der går nemlig flere uger, til den mærkbare effekt kommer.
- Det tager typisk fire og fem uger, hvis man reagerer positivt på et højdeophold. Det tager tid, før der kommer en effekt, når man er i højden eller bruger kulilte til at simulere højde bedømt ud fra det studie, der har undersøgt metoden. Det er ikke bare lige noget, man gør med et knipsetag, hvorimod folk, der i gamle dage brugte bloddoping, fik en akut effekt, forklarer fysiologen.
Ifølge mediet er den kroniske anvendelsesmetode, kulilte-inhalering, ikke på Worlds Anti Doping Agencys liste over ulovlige midler.
Rytter afviser på det kraftigste
Israel-Premier Tech bekræftede ligeledes i artiklen fra Escape, at de benyttede genåndingsapparatet til at måle effekten af højdetræningen.
Men Derek Gee, der kører for mandskabet, afviser ikke kun, at de bruger kulilte-indånding dagligt, men tvivler på, at nogen i feltet benytter sig af det.
- Det tror jeg ikke, at der er nogen, der bruger. Jeg har læst historien om at skulle indånde kulilte for at tilpasse sig højderne.
- Jeg ved det ikke, men det lyder fucking sindssygt. Vi gør det ikke, og det lyder forfærdeligt. Det lyder slet ikke godt, men jeg læste artiklen på X, og det er det eneste sted, jeg har hørt om det, sagde canadieren til TV 2 Sport inden 14. etape.
I Escape-artiklen afviser Vismas Head of Performance Mathieu Heijboer ligeledes, at holdet gør brug af den kroniske kulilte-indånding.
- Sikkerhedsspørgsmålet og den etiske bekymring ved at indånde en dødelig gas for at forbedre eller øge Hb-massen (hæmoglobinmassen, red.) føltes ikke rigtig for os. Vi har bevidst valgt ikke at gøre det, fortæller han.
Derudover nævnes det i artiklen, at der ikke er nogen hårde beviser, der taler for, at flere Tour-hold benytter sig af den kroniske metode, men at flere kilde udtrykker bekymring for, at det vil ske før eller siden.
Ikke et ufarligt stof
Uanset om man anvender den ene metode med måling før og efter en højdetræning eller den anden og kroniske metode, skal man dog tænke sig om ved brugen af kulilte.
For det kan være livsfarligt, hvis man ikke er omhyggelig med det.
- Får man for meget CO (kulilte, red.), dør man faktisk, fordi CO binder sig kraftigt til de røde blodceller, og sker det, bliver man kvalt, og derfor er det vigtigt, at man har styr på det.
- Hvis de mennesker, der laver blodvolume-målinger, er ordentligt uddannet, betragtes det som en sikker målemetode, der har været anvendt i mange år i forskning og til klinisk brug på hospitaler. Men jeg tror på linje med mange andre, at det kan blive farligt og potentielt dødeligt, hvis folk på daglig basis vil bruge kulilte som erstatning for højde, lyder det fra Peter Møller Christensen.
