IT-systemtekniker til TV2 Nord

Foto: Jens Skriver Steffensen

Er du vores nye IT-systemtekniker?

Vores supportafdeling søger en frisk IT-tekniker med stor interesse for drift og udvikling af TV2 Nords IT-platforme. Afdelingen har, foruden dig, tre dygtige og engagerede medarbejdere, der forstår, hvor vigtigt det er, at vores systemer understøtter mediehusets drift – både strategisk og operationelt.

Jobbet og dig

I rollen som IT-tekniker kommer du sammen med resten af holdet til at varetage udvikling, drift og support af vores IT-systemer, som i højere og højere grad også hænger sammen med vores produktionstekniske udstyr. Derfor vil man som en naturlig del af jobbet også få indsigt i produktionen af indhold, til både flow-tv, streaming og diverse SoMe platforme.  

Vi forventer, at du har kendskab til systemer og udtryk som AD, DNS, netværk, virtualisering, Exchange, VB script, VEEAM og Citrix. Vi forventer ikke, at du er ekspert, men det er vigtigt, at du har modet og viljen til at lære og udvikle dig.

Uddannelsesmæssigt kan du godt være nyuddannet og har sandsynligvis en baggrund som IT-tekniker, men din erfaring og viden inden for IT kan også være erhvervet på anden vis, så længe du har nogle års praktisk erfaring på området.

Afdelingen supporterer dagligt omkring 100 brugere, og vi har et alsidigt IT-miljø, hvor der er rig mulighed for at bliver udfordret fagligt.

Det er vigtigt, at du har lyst til sammen med dine kolleger at tage ejerskab for driften af husets system, da vi med løbende deadline i løbet af døgnet, har brug for en høj oppetid.

Lidt om os:

TV2 Nord er en licensfinansieret regional tv-station, der sender nyheder og aktualitetsprogrammer. Stationen ligger i naturskønne omgivelser i Aabybro. Vi er en ambitiøs arbejdsplads med 80 medarbejdere.

Vores grundholdning er, at det skal være sjovt og lærerigt at gå på arbejde. Det er vigtigt for os at vise respekt og åbenhed i tilgangen til vores omgivelser og hinanden. Samtidig er vi stolte af vores arbejdsplads og det arbejde, vi i fællesskab løfter hver dag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionschef Peter Zanchetta, 20636455 eller projektleder Anders Brams Nielsen, 53822020.

Bemærk, at du skal have bopæl i TV2 Nords sendeområde, samt at der forekommer aften, weekend og helligdagsarbejde.

Send en motiveret ansøgning med relevante eksempler på opgaver, du har fulgt til dørs. Herudover et CV der dokumenterer, at du kan bestride overstående stilling til: job@tv2nord.dk

(I henhold til ny lov om GDPR så undlad at skrive dit cpr. nummer)

Vi behandler løbende indkomne ansøgninger, og vi venter gerne på den helt rigtige.

TV2 Nord er en af otte regionale TV2-stationer i Danmark. Vi producerer fem regionale tv-udsendelser hver dag og udkommer med indhold på, www.tv2nord.dk med nyheder og videoindhold fra Nordjylland. Vores facebookside har 75.000 følgere, og vi har en profil på Instagram og Twitter. Vi sender egne programmer på vores egen kanal Salto. Herudover producerer vi en lang række programmer til TV 2 / Danmark, dokumentarprogrammer, sport og nyheder.