OPSLAGET ER UDLØBET: Systemadministrator til TV2 Nord

Foto: TV2 Nord

Vi har brug for dig! Er du vores nye systemadministrator?

OPDATERET 25. JUNI 2020: Opslaget er udløbet og vi modtager ikke længere ansøgninger til stillingen

Du bliver en del af TV2 Nords supportafdeling, der understøtter mediehusets drift – både strategisk og operationelt.

Som systemadministrator kommer du sammen med resten af holdet i support til at varetage udvikling, drift og support af vores IT-systemer, som i højere og højere grad også hænger sammen med vores produktionstekniske udstyr. Derfor vil du som en naturlig del af jobbet også få indsigt i produktionen af indhold, til både flow-tv, streaming og diverse SoMe platforme.  

Din profil og erfaring:

Du har en relevant uddannelse og erfaring med support af en bred vifte af IT-produkter.
Vi forventer, at du har kendskab til systemer og termer som AD, DNS, netværk, virtualisering, Exchange, VB-script, VEEAM og Citrix. Vi forventer ikke, at du er ekspert, men det er vigtigt, at du har modet og viljen til at lære og udvikle dig.

Vi forventer:

  • Du har arbejdet med drift af storage og virtualiseringsplatforme (VMware).
  • Du forstår netværk og kan arbejde i switche og firewalls. (Check Point)
  • Du har arbejdet med én eller flere backup-løsninger som Veeam.
  • Du er positiv og energifyldt og møder kolleger og eksterne samarbejdspartnere med imødekommenhed, også i pressede situationer.
  • Du er villig til at gå utraditionelle veje for at forfølge udviklingen i en kreativ branche i konstant udvikling.

Lidt om os:

TV2 Nord er et moderne mediehus, og det er vores mål at være nordjydernes foretrukne nyhedsmedie på web, tv og på de sociale medier.

Det skal være både sjovt og lærerigt at gå på arbejde. Derfor sætter vi ambitiøse mål og arbejder kontinuerligt på at skabe gode rammer for vores medarbejdere. Vi anerkender hinandens kompetencer og har en direkte og konstruktiv dialog i hverdagen. Det er vigtigt for os at vise respekt og åbenhed i tilgangen til vores omgivelser og hinanden.

 

Vi er stolte af vores arbejdsplads og arbejder hver dag på at skabe en arbejdsplads, hvor vi med engagement og sammenhold løfter vores opgaver.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder for support Ole Mark Sørensen 20836715.

 

Bemærk at du skal have bopæl i TV2 Nords sendeområde, samt at der forekommer aften-, weekend- og helligdagsarbejde.

Arbejdsstedet er i Aabybro, men der kan forventes kørsel til eksterne lokationer.  
Det forventes, at du har et kørekort.

Send en motiveret ansøgning til job@tv2nord.dk

Vent ikke med at sende din ansøgning. Vi holder samtaler løbende og lukker annoncen, når vi har fundet den rigtige.

(I henhold til ny lov om GDPR så undlad at skrive dit cpr. nummer)

 

TV2 Nord er en af otte regionale TV2-stationer i Danmark. Vi producerer fire regionale tv-udsendelser hver dag og udkommer med indhold på www.tv2nord.dk med nyheder og videoindhold fra Nordjylland. Vores facebookside har over 100.000 følgere, og vi har en profil på Instagram og Twitter. Vi sender egne programmer på vores egen kanal Salto. Herudover producerer vi en lang række programmer til TV 2 / Danmark, dokumentarprogrammer, sport og nyheder.