TV2 Nord søger en teknisk stærk broadcast tekniker til Support

Foto: Benny Rytter

TV2 Nord søger en medarbejder med erfaring i broadcast- og IT-produkter.

Support

Support er en lille afdeling, der løser en bred vifte af opgaver. Vi er ansvarlige for at holde alle TV2 Nords tekniske systemer oppe at køre 24 timer i døgnet alle årets dage.

Vi hjælpes ad med alle typer opgaver men er specialister på hvert vores område. Det betyder også, at vi kan have en meget varieret arbejdsdag, hvor vi det ene øjeblik er involveret i at lave komplicerede tekniske løsninger, og det næste står ude i "marken" og forsøger at få forbindelse hjem til mediehuset. 

 

Broadcast teknikerens job- og ansvarsområder

  • Support af TV2 Nords broadcast udstyr
  • Drift og support af produktionssystemer
  • Support på alt fra komplicerede redigeringssystemer til IPhones
  • Deltage i udvikling og implementering af tekniske løsninger
  • TEKO på studie og OB-produktioner

Din profil og erfaring

Du har en relevant uddannelse og erfaring med support af en bred vifte af broadcast- og IT-produkter. Du er i stand til hurtigt at gennemskue komplekse tekniske løsninger og har evnen til at beskrive og dokumentere broadcast workflows. Du har kendskab til og er ikke mindst nysgerrig i forhold til storage løsninger og netværk. Du griber hurtigt opståede problemer og følger opgaveløsningen helt til dørs. 

Du er positiv og energifyldt og møder kolleger og eksterne samarbejdspartnere med imødekommenhed, også i pressede situationer.

 

Lidt om os:

TV2 Nord er et moderne mediehus, og det er vores mål at være nordjydernes foretrukne nyhedsmedie på web, tv og på de sociale medier.

Vi vil fortælle de bedste nordjyske historier til alle TV2 Nords platforme. På TV2 Nord laver vi historier med levende billeder, og den gode historie er altafgørende. Vi stiller høje krav til den journalistiske kvalitet af de historier, vi vælger at fortælle, hvad enten det er til vores hjemmeside, til Facebook eller Instagram eller til vores nyhedsudsendelser på tv.

Vores grundholdning er, at det skal være sjovt og lærerigt at gå på arbejde. Det er vigtigt for os at vise respekt og åbenhed i tilgangen til vores omgivelser og hinanden. Samtidig er vi stolte af vores arbejdsplads og det arbejde, vi i fællesskab løfter hver dag.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projekt- og produktionschef Peter Zanchetta, 20636455 eller projektleder Anders Brams Nielsen 53822020.

 

Bemærk at du skal have bopæl i TV2 Nords sendeområde, samt at der forekommer aften-, weekend- og helligdagsarbejde.

Arbejdsstedet er i Aabybro, men der kan forventes kørsel til eksterne lokationer.  
Det forventes, at du har et kørekort.

Send en motiveret ansøgning til job@tv2nord.dk

Vent ikke med at sende din ansøgning. Vi holder samtaler løbende og lukker annoncen, når vi har fundet den rigtige.

(I henhold til ny lov om GDPR så undlad at skrive dit cpr. nummer)

 

TV2 Nord er en af otte regionale TV2-stationer i Danmark. Vi producerer fem regionale tv-udsendelser hver dag og udkommer med indhold på www.tv2nord.dk med nyheder og videoindhold fra Nordjylland. Vores facebookside har 75.000 følgere, og vi har en profil på Instagram og Twitter. Vi sender egne programmer på vores egen kanal Salto. Herudover producerer vi en lang række programmer til TV 2 / Danmark, dokumentarprogrammer, sport og nyheder.