Et skridt frem og to tilbage: Er missionen i Mali mulig at gennemføre?
Foto: Adama Diarra /Scanpix
FN og et afrikansk samarbejde har nu i fem år arbejdet for at skabe fred og fremgang i Mali, men konflikterne og de kriminelle grupperinger er ikke nemme at komme til livs i et fattigt og tørkeramt land, hvor befolkningen er holdt op med at tro på en fremtid.
“Et skridt frem og to tilbage.“
Sådan bliver arbejdet med at afslutte konflikten og sikre fred i Mali beskrevet af nogle af de mennesker, der har beskæftiget sig mest med det vestafrikanske land og set konflikten på tætteste hold, siden den brød ud i lys lue i 2012.
En af dem er Rikke Haugegaard, der har forsket i konflikten for Forsvaret siden 2013. Hun har registreret de fremskridt, der er sket i Mali, siden Frankrig og FN gik ind i konflikten for at stoppe kamphandlingerne. Men hun har også set, hvordan faktorer som tørke, fødevaremangel, akutte pengeproblemer, kriminelle jihadister og et voksende smuglermarked spænder ben for arbejdet og fredsmulighederne.
- Situationen i Mali er ikke god. Vi har de seneste år set mange angreb på både FN-soldater, civile og nødhjælpskonvojer, selv om Malis regering og oprørsgrupperne indgik en fredsaftale i 2015. Den aftale betyder, at de jævnligt sætter sig sammen for at forhandle, og at de faktisk har givet håndslag på våbenhvile flere gange. Men kampene bryder ud forskellige steder alligevel, så det er virkelig et skridt frem og to tilbage. Det betyder ikke, at der ikke er håb for fred i Mali, men det betyder, at man skal være opmærksom, at der er grupper i det her, der vil gøre alt for at forhindre freden, siger Rikke Haugegaard.
Fakta: MINUSMA - FN's fredsbevarende mission
MINUSMA er FN´s fredsbevarende mission i Mali. MINUSMA står for United Nations Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali. Missionen blev oprettet i 2013 på baggrund af Sikkerhedsrådets resolution 2100.
Den omfattende og langstrakte mission i Mali skyldes landets strategiske placering i Sahel-regionen. Kollapser landet vil et område tre gange større end Sverige være overladt til terrorister og menneskesmuglere på grænsen til Libyen - blot én landegrænse fra tærsklen til Europa.
Ud over Danmark deltager en række andre lande også i missionen med forskellige bidrag. Det er blandt andet Frankrig, Holland, England, Norge, Sverige, Finland og Tyskland.
Lige nu deltager der godt 13.289 soldater og 1.920 politibetjente i missionen.
Læs mere om FN´s fredsbevarende operationer på https://peacekeeping.un.org/en
Kilde: Forsvarministeriet
Smuglerne dikterer
For det handler ikke kun om soldater, krudt og kugler i Mali. Det handler i høj grad også om at bygge et krigsramt land op igen. Om at sikre adgang til ting, vi i Europa har lært at tage for givet - mad, vand, skole, læge, og i det hele taget et liv med fremtidsmuligheder. Det handler om at skabe job og økonomisk fremgang for alle efter for mange år med krig, der har sendt både lokalbefolkning og turister på flugt, og tørkeperioder, der har drænet landbruget.
Men den slags mål er ikke lette at opnå i et land, hvor islamistiske grupper har erobret store områder, indført sharia-lovgivning og givet plads til et blomstrende kriminelt smuglermarked.
- Konflikten har udviklet sig, så det ikke kun er folkeslag i Mali, der kæmper for uafhængighed. Der er også islamiske grupper, der har blandet sig, og de har stor interesse i at forstyrre fredsforhandlingerne. De lever højt på, at der stort set ikke er andre jobmuligheder i det nordlige Mali end at deltage i den smugling af både mennesker og narko, der foregår. Selv om man ikke har lyst til at være del af de her grupperinger, kan man blive tvunget til det, hvis det eneste alternativ er at sulte, fortæller Rikke Haugegaard, der trods af den dystre virkelighed stadig ser muligheden for fred og fremgang som realistisk.
- Hvis fredsprocessen kommer i gear og økonomien bliver bedre, vil de her grupper miste noget af deres momentum og indtjening”, forklarer Rikke Haugegaard, der har været i Mali tre gange de seneste år for at forske i konflikten.
Afvæbning i vasken
I maj og juni 2015 satte Malis regering og oprørsgrupperne sig langt om længe ved forhandlingsbordet og indgik en fredsaftale. En aftale, der ikke kun betød våbenhvile, men som på sigt også skulle sikre, at oprørerne blev afvæbnet og i stedet omskolet til en mere normal tilværelse med job og familie.
Men netop i den fredsaftale ligger en af de største udfordringer for freden, vurderer Michael Lollesgaard. Han er dansk generalmajor og fungerede i næsten to år, fra efteråret 2015 til begyndelsen af 2017, som øverstbefalende for FN i Mali. I den periode så han flere brud på våbenhvilen i form af angreb og skudvekslinger, og han oplevede store udfordringer med at gennemføre afvæbningsprocessen.
- Alt for mange mennesker rendte rundt med våben i Mali, og ingen af dem havde tillid til, at de andre ikke ville bruge dem. Så det var svært at få gang i processen, vi løb hele tiden ind i problemer, og tidsforløb blev forsinket voldsomt. Planen var at få de her mennesker samlet i lejre, hvor de opgav deres våben og i stedet over tre måneder blev interviewet, fik afklaret deres kompetencer og siden relokaliseret. Men bare det at få lejrene oprettet var en udfordring, der var hele tiden forhandlinger, og lokalt blev kampene ved, forklarer Michael Lollesgaard.
De konstante brud på våbenhvilen og fredsaftalen betød, at generalmajoren og resten af FN-holdet skulle bruge mange kræfter på slå urolighederne ned og igen få parterne til at forhandle. Imens stod de forskellige elementer i fredsaftalen stille - noget, der i høj grad påvirker lokalbefolkningen.
Tvunget på flugt
- Der kommer et tidspunkt, hvor befolkningen mister tålmodigheden med myndighederne og i stedet begynder at se sig om efter alternativer. Jeg kunne mærke det allerede, da jeg var dernede, at folk frustrerede begyndte at spørge: “Hvor er freden?”. Vi er i en periode nu, hvor udviklingen gerne skulle tippe til fordel for fred. Hvor der gerne skulle komme skred i tingene, siger generalmajor Michael Lollesgaard.
Konsekvensen kan være, at flere og flere maliere vil opgive livet i deres hjemland og i stedet slutte sig til flygtningestrømmen i Afrika og jagten på en bedre tilværelse i Europa.
- Hvis tingene ikke bliver bedre, er der potentiale for øget migration fra Mali. Vi ser allerede mange flygtninge fra Senegal, Nigeria, Guinea, men med udfordringerne med at få et ordentligt liv i Mali, er det klart, at de unge ikke føler, de har nogen steder at gå hen. De føler, at de er nødt til at drage ud, og min fornemmelse er, at de også er på nippet til det, lyder vurderingen fra Michael Lollesgaard.
Flere penge, flere styrker
Skal det lykkes at skabe den altafgørende fred og stabilitet i Mali, kræver det ifølge generalmajoren og forsker Rikke Haugegaard to ting:
Flere internationale styrker, så de islamistiske grupper og terrorister lettere kan holdes i skak, og en øget u-landsbistand.
- Mali er et stort stykke arbejde, og der er brug for, at flere af de rige og europæiske lande støtter med flere soldater og mere bistand. Også selv om det er svært for nødhjælpen at komme igennem og udføre deres arbejde. Vi er nødt til at skabe alternativer for de unge mænd, der bliver rekrutteret til de islamistiske grupper. De skal kunne se en anden fremtid og kunne tjene gode penge på at blive lærere, tømrere og landmænd, ikke på at være smuglere. Så der skal penge ind i Mali, der skal gang i turismen igen, siger Rikke Haugegaard.
Samtidig skal der ske en politisk ændring i Mali, hvis landet skal på fode igen og undgå flere konflikter i fremtiden. Det vurderer generalmajor Michael Lollesgaard.
- Der er her tale om to parter, der har været på kant med hinanden siden 1960’erne, så Malis regering og tuareg-folkene skal forsøge at nå hinanden og blive enige om medbestemmelse. Og her er regeringen i lidt af et dilemma, for hvor meget skal en lille del af befolkningen have at skulle have sagt? Men det gode er, at der er en fredsaftale at binde det hele op på. Alle parter er enige om den. Så der er lys for enden af tunnelen, og jeg har bestemt ikke mistet modet. Men der er nogle problemer at overvinde først, siger Michael Lollesgaard.
Fakta: Danmarks indsats i Mali
Den 19. december 2013 besluttede Folketinget at deltage i den fredsbevarende FN-mission MINUSMA.
I beslutningsforslag B28 står der:
"Der er tale om et stabsofficersbidrag fra primo 2014 på kontinuerlig basis samt et C-130J-transportfly (Hercules) med mandskab i op til 5 måneder fra den 1. februar 2014.
Størrelsen af C-130J-bidragets mandskab vil blive tilpasset missionens behov. Det danske flybidrag forventes at være på op til 60 personer. Bidraget vil bestå af besætninger, logistikere, teknikere, sikkerhedspersonel og et administrativt støtteelement. Hertil kommer et antal forbindelsesofficerer."
Alle Folketingets partier stemte for beslutningsforslag B28.
Den 17. november 2015 vedtog Folketinget beslutningsforslag B26, der både gav rammerne for endnu en gang at sende et Hercules afsted, men også at bidrage med et specialoperationsbidrag med jægersoldater, der skulle operere i det nordlige Mali.
I beslutningsforslag B26 står der:
- Et C130 J (Hercules) transportflybidrag med mandskab med en varighed af op til ca. 6 måneder i 2016. Transportflybidraget forventes at bestå af op til 60 personer.
- Et specialoperationsstyrkebidrag bestående af op til ca. 30 personer og med en varighed på op til 8 måneder i 2016. Specialoperationsstyrkerne skal inden for rammerne af FN’s operationsplan og magtanvendelsesdirektiv gennemføre aktiviteter til implementering af MINUSMA’s mandat. Herunder skal primært udføres mere krævende efterretningsopgaver som eksempelvis langtrækkende patruljeaktiviteter, overvågningsopgaver og områdeanalyser.
- Endvidere gives der mulighed for – efter behov – at øge det allerede udsendte stabsofficersbidrag til op til ca. 30 stabsofficerer på kontinuerlig basis."
Denne gang stemte Dansk Folkeparti og Enhedslisten imod beslutningsforslaget, men det blev vedtaget.
Samme dag det seneste danske bidrag sluttede, altså den 16. november 2017, foretog den danske regering en principbeslutning om endnu engang at bidrage til MINUSMA. Endnu engang bliver det med et Hercules og tilhørende detachement. Den næste udsendelse forventes at blive fra november 2019 til maj 2020.
Forsvarminister Claus Hjorth Frederiksen (Venstre) udtalte i forbindelse med beslutningen:
"Ved at genudsende det danske transportfly til Mali er vi med til at understøtte den fredsbevarende indsats i Mali, der er ekstrem ustabilt på grund af massiv fattigdom, ekstremister og flygtninge. Det er et efterspurgt bidrag i FN, vi leverer. Hele Sahel-regionen er skrøbelig, og der er stor risiko for at endnu flere sætter kursen mod Europa, hvis ikke vi gør noget.”
”Det er positivt, at Danmark fortsat kan bidrage til rotationsordningen, som blev skabt på nordisk initiativ i 2016. Når FN roser rotationsordningen for at være en innovativ tilgang til styrkegenerering, er det fordi FN får sikkerhed for, at den efterspurgte kapacitet er til rådighed i en længere periode. Sidegevinsten er, at det gør planlægningen lettere for dansk forsvar, når der på forhånd er identificeret en afløser”, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen."
Kilde: Folketinget og Forsvarsministeriet