Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Et skridt frem og to tilbage: Er missionen i Mali mulig at gennemføre?

Foto: Adama Diarra /Scanpix

FN og et afrikansk samarbejde har nu i fem år arbejdet for at skabe fred og fremgang i Mali, men konflikterne og de kriminelle grupperinger er ikke nemme at komme til livs i et fattigt og tørkeramt land, hvor befolkningen er holdt op med at tro på en fremtid.

“Et skridt frem og to tilbage.“

Sådan bliver arbejdet med at afslutte konflikten og sikre fred i Mali beskrevet af nogle af de mennesker, der har beskæftiget sig mest med det vestafrikanske land og set konflikten på tætteste hold, siden den brød ud i lys lue i 2012.

En af dem er Rikke Haugegaard, der har forsket i konflikten for Forsvaret siden 2013. Hun har registreret de fremskridt, der er sket i Mali, siden Frankrig og FN gik ind i konflikten for at stoppe kamphandlingerne. Men hun har også set, hvordan faktorer som tørke, fødevaremangel, akutte pengeproblemer, kriminelle jihadister og et voksende smuglermarked spænder ben for arbejdet og fredsmulighederne.

- Situationen i Mali er ikke god. Vi har de seneste år set mange angreb på både FN-soldater, civile og nødhjælpskonvojer, selv om Malis regering og oprørsgrupperne indgik en fredsaftale i 2015. Den aftale betyder, at de jævnligt sætter sig sammen for at forhandle, og at de faktisk har givet håndslag på våbenhvile flere gange. Men kampene bryder ud forskellige steder alligevel, så det er virkelig et skridt frem og to tilbage. Det betyder ikke, at der ikke er håb for fred i Mali, men det betyder, at man skal være opmærksom, at der er grupper i det her, der vil gøre alt for at forhindre freden, siger Rikke Haugegaard.

Fakta: MINUSMA - FN's fredsbevarende mission

MINUSMA er FN´s fredsbevarende mission i Mali. MINUSMA står for United Nations Multidimensional Integrated Stabilization Mission in Mali. Missionen blev oprettet i 2013 på baggrund af Sikkerhedsrådets resolution 2100.

Den omfattende og langstrakte mission i Mali skyldes landets strategiske placering i Sahel-regionen. Kollapser landet vil et område tre gange større end Sverige være overladt til terrorister og menneskesmuglere på grænsen til Libyen - blot én landegrænse fra tærsklen til Europa.

Ud over Danmark deltager en række andre lande også i missionen med forskellige bidrag. Det er blandt andet Frankrig, Holland, England, Norge, Sverige, Finland og Tyskland.

Lige nu deltager der godt 13.289 soldater og 1.920 politibetjente i missionen.

Læs mere om FN´s fredsbevarende operationer på https://peacekeeping.un.org/en

Kilde: Forsvarministeriet

Smuglerne dikterer

For det handler ikke kun om soldater, krudt og kugler i Mali. Det handler i høj grad også om at bygge et krigsramt land op igen. Om at sikre adgang til ting, vi i Europa har lært at tage for givet - mad, vand, skole, læge, og i det hele taget et liv med fremtidsmuligheder. Det handler om at skabe job og økonomisk fremgang for alle efter for mange år med krig, der har sendt både lokalbefolkning og turister på flugt, og tørkeperioder, der har drænet landbruget.

Men den slags mål er ikke lette at opnå i et land, hvor islamistiske grupper har erobret store områder, indført sharia-lovgivning og givet plads til et blomstrende kriminelt smuglermarked.

- Konflikten har udviklet sig, så det ikke kun er folkeslag i Mali, der kæmper for uafhængighed. Der er også islamiske grupper, der har blandet sig, og de har stor interesse i at forstyrre fredsforhandlingerne. De lever højt på, at der stort set ikke er andre jobmuligheder i det nordlige Mali end at deltage i den smugling af både mennesker og narko, der foregår. Selv om man ikke har lyst til at være del af de her grupperinger, kan man blive tvunget til det, hvis det eneste alternativ er at sulte, fortæller Rikke Haugegaard, der trods af den dystre virkelighed stadig ser muligheden for fred og fremgang som realistisk.

- Hvis fredsprocessen kommer i gear og økonomien bliver bedre, vil de her grupper miste noget af deres momentum og indtjening”, forklarer Rikke Haugegaard, der har været i Mali tre gange de seneste år for at forske i konflikten.

Afvæbning i vasken

I maj og juni 2015 satte Malis regering og oprørsgrupperne sig langt om længe ved forhandlingsbordet og indgik en fredsaftale. En aftale, der ikke kun betød våbenhvile, men som på sigt også skulle sikre, at oprørerne blev afvæbnet og i stedet omskolet til en mere normal tilværelse med job og familie.

Men netop i den fredsaftale ligger en af de største udfordringer for freden, vurderer Michael Lollesgaard. Han er dansk generalmajor og fungerede i næsten to år, fra efteråret 2015 til begyndelsen af 2017, som øverstbefalende for FN i Mali. I den periode så han flere brud på våbenhvilen i form af angreb og skudvekslinger, og han oplevede store udfordringer med at gennemføre afvæbningsprocessen.

- Alt for mange mennesker rendte rundt med våben i Mali, og ingen af dem havde tillid til, at de andre ikke ville bruge dem. Så det var svært at få gang i processen, vi løb hele tiden ind i problemer, og tidsforløb blev forsinket voldsomt. Planen var at få de her mennesker samlet i lejre, hvor de opgav deres våben og i stedet over tre måneder blev interviewet, fik afklaret deres kompetencer og siden relokaliseret. Men bare det at få lejrene oprettet var en udfordring, der var hele tiden forhandlinger, og lokalt blev kampene ved, forklarer Michael Lollesgaard.

De konstante brud på våbenhvilen og fredsaftalen betød, at generalmajoren og resten af FN-holdet skulle bruge mange kræfter på slå urolighederne ned og igen få parterne til at forhandle. Imens stod de forskellige elementer i fredsaftalen stille - noget, der i høj grad påvirker lokalbefolkningen.

Tvunget på flugt

- Der kommer et tidspunkt, hvor befolkningen mister tålmodigheden med myndighederne og i stedet begynder at se sig om efter alternativer. Jeg kunne mærke det allerede, da jeg var dernede, at folk frustrerede begyndte at spørge: “Hvor er freden?”. Vi er i en periode nu, hvor udviklingen gerne skulle tippe til fordel for fred. Hvor der gerne skulle komme skred i tingene, siger generalmajor Michael Lollesgaard.

Konsekvensen kan være, at flere og flere maliere vil opgive livet i deres hjemland og i stedet slutte sig til flygtningestrømmen i Afrika og jagten på en bedre tilværelse i Europa.

- Hvis tingene ikke bliver bedre, er der potentiale for øget migration fra Mali. Vi ser allerede mange flygtninge fra Senegal, Nigeria, Guinea, men med udfordringerne med at få et ordentligt liv i Mali, er det klart, at de unge ikke føler, de har nogen steder at gå hen. De føler, at de er nødt til at drage ud, og min fornemmelse er, at de også er på nippet til det, lyder vurderingen fra Michael Lollesgaard.

Flere penge, flere styrker

Skal det lykkes at skabe den altafgørende fred og stabilitet i Mali, kræver det ifølge generalmajoren og forsker Rikke Haugegaard to ting:

Flere internationale styrker, så de islamistiske grupper og terrorister lettere kan holdes i skak, og en øget u-landsbistand.

- Mali er et stort stykke arbejde, og der er brug for, at flere af de rige og europæiske lande støtter med flere soldater og mere bistand. Også selv om det er svært for nødhjælpen at komme igennem og udføre deres arbejde. Vi er nødt til at skabe alternativer for de unge mænd, der bliver rekrutteret til de islamistiske grupper. De skal kunne se en anden fremtid og kunne tjene gode penge på at blive lærere, tømrere og landmænd, ikke på at være smuglere. Så der skal penge ind i Mali, der skal gang i turismen igen, siger Rikke Haugegaard.

Samtidig skal der ske en politisk ændring i Mali, hvis landet skal på fode igen og undgå flere konflikter i fremtiden. Det vurderer generalmajor Michael Lollesgaard.

- Der er her tale om to parter, der har været på kant med hinanden siden 1960’erne, så Malis regering og tuareg-folkene skal forsøge at nå hinanden og blive enige om medbestemmelse. Og her er regeringen i lidt af et dilemma, for hvor meget skal en lille del af befolkningen have at skulle have sagt? Men det gode er, at der er en fredsaftale at binde det hele op på. Alle parter er enige om den. Så der er lys for enden af tunnelen, og jeg har bestemt ikke mistet modet. Men der er nogle problemer at overvinde først, siger Michael Lollesgaard.

Fakta: Danmarks indsats i Mali

Den 19. december 2013 besluttede Folketinget at deltage i den fredsbevarende FN-mission MINUSMA.

I beslutningsforslag B28 står der:

"Der er tale om et stabsofficersbidrag fra primo 2014 på kontinuerlig basis samt et C-130J-transportfly (Hercules) med mandskab i op til 5 måneder fra den 1. februar 2014.
Størrelsen af C-130J-bidragets mandskab vil blive tilpasset missionens behov. Det danske flybidrag forventes at være på op til 60 personer. Bidraget vil bestå af besætninger, logistikere, teknikere, sikkerhedspersonel og et administrativt støtteelement. Hertil kommer et antal forbindelsesofficerer."

Alle Folketingets partier stemte for beslutningsforslag B28.

Den 17. november 2015 vedtog Folketinget beslutningsforslag B26, der både gav rammerne for endnu en gang at sende et Hercules afsted, men også at bidrage med et specialoperationsbidrag med jægersoldater, der skulle operere i det nordlige Mali.

I beslutningsforslag B26 står der:

  1. Et C130 J (Hercules) transportflybidrag med mandskab med en varighed af op til ca. 6 måneder i 2016. Transportflybidraget forventes at bestå af op til 60 personer.
  2. Et specialoperationsstyrkebidrag bestående af op til ca. 30 personer og med en varighed på op til 8 måneder i 2016. Specialoperationsstyrkerne skal inden for rammerne af FN’s operationsplan og magtanvendelsesdirektiv gennemføre aktiviteter til implementering af MINUSMA’s mandat. Herunder skal primært udføres mere krævende efterretningsopgaver som eksempelvis langtrækkende patruljeaktiviteter, overvågningsopgaver og områdeanalyser.
  3. Endvidere gives der mulighed for – efter behov – at øge det allerede udsendte stabsofficersbidrag til op til ca. 30 stabsofficerer på kontinuerlig basis."

Denne gang stemte Dansk Folkeparti og Enhedslisten imod beslutningsforslaget, men det blev vedtaget.

Samme dag det seneste danske bidrag sluttede, altså den 16. november 2017, foretog den danske regering en principbeslutning om endnu engang at bidrage til MINUSMA. Endnu engang bliver det med et Hercules og tilhørende detachement. Den næste udsendelse forventes at blive fra november 2019 til maj 2020.

Forsvarminister Claus Hjorth Frederiksen (Venstre) udtalte i forbindelse med beslutningen:

"Ved at genudsende det danske transportfly til Mali er vi med til at understøtte den fredsbevarende indsats i Mali, der er ekstrem ustabilt på grund af massiv fattigdom, ekstremister og flygtninge. Det er et efterspurgt bidrag i FN, vi leverer. Hele Sahel-regionen er skrøbelig, og der er stor risiko for at endnu flere sætter kursen mod Europa, hvis ikke vi gør noget.”

”Det er positivt, at Danmark fortsat kan bidrage til rotationsordningen, som blev skabt på nordisk initiativ i 2016. Når FN roser rotationsordningen for at være en innovativ tilgang til styrkegenerering, er det fordi FN får sikkerhed for, at den efterspurgte kapacitet er til rådighed i en længere periode. Sidegevinsten er, at det gør planlægningen lettere for dansk forsvar, når der på forhånd er identificeret en afløser”, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen."

Kilde: Folketinget og Forsvarsministeriet

Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.


Dyrlæge forbander nikotinposer: - Man kan ikke være det bekendt

Foto: Lisbet Christensen

Dyrlæge Hanne Friis Lund forstår ikke at folk spytter nikotinposer ud på gader og fortorve. Det er livsfarligt for hunde at spise dem.

Hanne Friis Lund, der er dyrlæge i Hobro, har oplevet en markant stigning i antallet hunde, der bliver alvorligt forgiftet af nikotinposer, der er spyttet ud på gaden.

En hundeejer ringer akut til dyrlægen. Hunden er er syg, og ejeren frygter, at den har spist en nikotinpose, da den blev luftet.

Det type desperate opkald får de nordjyske dyrlæger flere og flere af.

- Nogle gange så kommer de jo tidligt, hvor ejeren har set dem spise noget, og der har de jo heldigvis ikke nået at blive syge endnu, og så skynder vi os og giver dem noget at kaste op på og holde øje med dem. Andre gange, så kommer de ind, hvor de er virkelig dårlige, hvor hundene er bevidstløse. Så skal vi lave akut livreddende førstehjælp, siger Hanne Friis Lund, der chefdyrlæge hos AniCura Danmark og dyrlæge i Hobro.

En rapport, som DTU Sustain har udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år ender i naturen. En del af dem bliver spist af hunde, og ifølge dyrlægen får det nogen gange fatale konsekvenser.

Hun har oplevet at hunde er døde af nikotinforgiftning.

- Det er jo enormt alvorligt, fordi indholdet af nikotin er så højt i snusposer. To poser eller måske mindre er nok til at slå en hund på 25 kilo ihjel, forklarer Hanne Friis Lund.

Den nordjyske dyrlæge forstår ganske enkelt ikke, hvorfor folk spytter nikotinposerne ud på gaden. Hun mener det er dybt uansvarligt.

Hvad gør man hvis hunden har spist en nikotinpose:

 -          Hvis man ser det ske, hvis man for eksempel er ude at gå, så skal man til dyrlægen ”med det vons”.

-          Giv gerne hunden noget dåsemad eller leverpostej. Det gør det nemmere for dyrlægen at fremkalde en opkastning, hvis hunden har lidt i maven.

-          Hvis man er meget langt fra en dyrlæge så kan tage en skefuld salt og give hunden det på tungen, helt nede ved tungeroden. Det fremkalder faktisk også opkast, men kan man det er bedre at tage til en dyrlæge.

-          Hvis man ikke ved, om den har spist nikotin, men den bliver dårlig opkast, virker desorienteret, måske falder den om, måske kan man se, at den trækker vejret hurtigt og savler, så synes jeg også, at man skal kontakte en dyrlæge med den samme.

Kilde: Chefdyrlæge, AniCura Danmark

- Man kan ikke være det bekendt, fordi man risikerer jo at skade andre folks dyr, og man risikerer jo øvrigt også at skade vilde dyr. Det kan også være ræve og måske pindsvin. Katte ser vi ikke rigtigt spise det.

Bestemte hunde spiser poserne

Et borgerforslag, der vil forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer i Danmark, har fået over 50.000 underskrifter. Dermed skal det nu behandles i Folketinget.

Dyrlægen støtter forslaget, selvom hun ikke har ret meget håb om, at det bliver vedtaget.

Nikotinposer flyder på gader og fortorv.

Man siger, at hunde er menneskets bedste ven, men dyrlægen mener ikke altid, at mennesket er hundens bedste ven. For ifølge Hanne Friis Lund sker det også ofte at hunde bliver forgiftet af hash eller psykedeliske stoffer. Det er noget hundene indtager hjemme hos ejeren.

- De bliver ikke lige så syge af at spise hash som af at spise nikotin, men det kan blive – undskyld udtrykket – meget skæve af det, siger Hanne Friis Lund.

Det er mange forskellige hunde, der havner hos dyrlægen med en nikotinforgiftning, men der er også fællestræk.

- Det er typisk hvalpe og unge hunde, og så ser vi også en del af de her klassiske labradorer, som er den madglade type hun, der spiser det, siger Hobro-dyrlægen.


Morten stoppede som direktør efter et årti - nu har han vilde planer

Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Han vil nu arbejde med et projekt med dybere mening ifølge ham selv.

Morten Grabowski Kjær virker umiddelbart til at have flere timer i døgnet end de fleste andre. Dog forsikrer han om, at det ikke er tilfældet.

Alligevel formår erhvervsmanden at kaste sig ud i det ene projekt efter det andet.

Seneste projekt var en tur på Robinson-øen, og her var der flere ting, som gik op for den daværende Luksusbaby-direktør.

- Min kone og jeg havde i mange år snakket om, at vi havde værdi i at arbejde sammen. Jeg synes dog ikke, man skal arbejde sammen i 20 år, og jeg havde svært ved at finde den her timing for, hvornår jeg skulle trække mig, forklarer Morten Grabowski Kjær.

- Da jeg kom hjem fra Robinson, fandt jeg ud af, at virksomheden havde klaret sig rigtig godt - ja måske bedre - selvom jeg ikke havde været der.

Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting

Morten Grabowski Kjær, stifter af Luksusbaby og tidligere direktør

Nyt projekt undervejs

Derfor annoncerede den daværende direktør efterfølgende sit stop som førstemand for børnebrandsvirksomheden Luksusbaby, og påtog sig i stedet en bestyrelsesrolle i virksomheden.

Men efter 10 år i virksomheden, som han og konen stiftede sammen som et hobbyprojekt, var spørgsmålet, hvad erhvervsmanden så skulle.

- Jeg brænder for at hjælpe mennesker, og i Luksusbaby var det en mærkesag for mig at tage udsatte mennesker ind for at hjælpe dem med at finde deres potentiale og rammerne for, at potentialet kunne blomstre, forklarer Morten Grabowski Kjær.

Han er derfor allerede godt i gang med at lave fundamentet for sit nye projekt. Den tidligere Luksusbaby-direktør vil nemlig åbne et bosted for udsatte unge.

- Nu vil jeg have et projekt med en dybere mening. Jeg har et stort netværk indenfor erhverv nu, og jeg har en overbevisning om, at jeg kan finde mange pladser til de unge gennem det netværk, forklarer han.

Morten har tidligere solgt sin hud for at samle ind til udsatte unge. Dengang besøgte TV2 Nord ham, mens han sad i tatovørstolen. Du kan læse eller genlæse den historie herunder:

Vil hjælpe de unge på arbejdsmarkedet

Derfor er planen også, at bostedet skal bære præg af blandt andet iværksætteri, sådan at de unge udsatte kan få hjælp til at finde sin plads på arbejdsmarkedet.

- Dengang jeg var indenfor politiet, mødte jeg mange på den forkerte side eller på kanten med loven, som var kreative, havde store drømme, og som var initiativrige. Jeg sagde nogle gange til dem, at hvis de byttede det ulovlige ud med noget lovligt, ville de tjene mere på den lange bane, erindrer han.

I børnebrandsvirksomheden arbejdede Morten Grabowski Kjær derfor også meget med at tage unge ind, der endnu ikke havde fundet sin plads på arbejdsmarkedet.

- Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte. Og når man så finder den, så er de her medarbejdere så glade for jobbet og så entusiastiske, at det smitter af på os andre og højner arbejdsmiljøet, pointerer han.

TV2 Nord har tidligere besøgt Morten Grabowski Kjær, da han var ved Luksusbaby, hvor han og lageroperatørelev Trine Dahl Andersen fortalte om, hvordan virksomheden hjalp unge i arbejde. Det kan du se eller gense herunder:

Familiefølelse er nøglen

Når det nye bosted bliver en realitet, så er der flere værdier, som Morten Grabowski Kjær har fokus på.

- I min tid i politiet var jeg mentor for flere unge, og dengang kunne kommunen finde på at spørge, hvad jeg lavede med dem, da det gik godt med mange af dem, og der er et simpelt svar: Jeg inddrog dem i min familie. Jeg gjorde det familiært for dem, forklarer han.

Derfor skal det nye bosted heller ikke føles som et sted, man bliver anbragt.

- Det skal være et sted, jeg har lyst til at være og bo med mine børn, og derfor skal der også bruges lang tid på at bygge fundamentet, finde det rigtige team og alt det andet. Det er svært, men det skal det også være for, at det kan blive godt, konstaterer han.

Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte

Morten Grabowski Kjær

Hvor, hvornår og hvordan?

Men selvom processen kan være lang, og der stadig er flere detaljer, som ikke helt er på plads, så er erhvervsmanden altså ikke en, der sover i timen. Derfor håber han også på, at det nye bosted kan åbne allerede i det nye år.

- En drøm vil være at åbne efter sommeren 2025, så der håber jeg, det er i drift. Det er i hvert i fald min målsætning, forklarer han.

Hvor det nye bosted skal ligge, er dog endnu ikke bestemt.

- Jeg bor selv i Frejlev, og jeg har altid haft det sådan, at det ikke skal være længere væk end en radius af 50 kilometer fra os, så man altid kan køre derhen, uden man tænker, at det ikke kan betale sig, forklarer han.

Han fortæller desuden, at han allerede har modtaget flere ansøgninger fra folk, der gerne vil arbejde på bostedet, selvom det endnu ikke eksisterer.

Morten Grabowski Kjær og konen Ann-Louise Aasted stiftede sammen Luksusbaby.

Stadig at finde i erhvervslivet

Men selvom Morten Grabowski Kjær nu har kastet sig over et nyt omfattende projekt, så er det altså ikke ensbetydende med, at han ikke vil være at finde i erhvervslivet mere.

- Samtidig har jeg tænkt at finde et par mindre bestyrelsesrolle i erhvervslivet for at holde mig skarp på e-handel. Jeg har haft fingeren på pulsen de seneste 10 år, og det vil jeg gerne bibeholde. Så jeg har rakt ud til Business Aalborg og Business Rebild og spurgt efter en mindre rolle i de huse, så jeg kan bringe det med i bostedet, forklarer han.

Har du flere timer i døgnet end os andre?

- Nej, det har jeg dog ikke, giner han.

- Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting. Det skaber værdi for mig, og det svarer til en hobby, da virksomhed bliver min hobby, tilføjer han.


Turisme: Overnatninger i oktober redder en sløv sommer

Måske har du bemærket det? Turistsæsonen har varet lidt længere i år end normalt.

Det har været et godt efterår i Nordjylland.

I hvert fald hvis man arbejder med turisme. For der har nemlig været en del flere overnatninger i Nordjylland på både hoteller, vandrehjem, campingpladser og sommerhuse med videre i løbet af oktober.

Faktisk har der været knap 7 procent flere overnatninger i Nordjylland i oktober i år sammenlignet med sidste år. Og det er vigtigt, fortæller Tonny Thorup, der er direktør for Destination Nord.

- Det her er superpositivt, for det har været hårdt med to dårlige juli måneder to år i træk. Derfor er det både positivt og nødvendigt for branchen, siger han til TV2 Nord.

Det kommer ikke som et chok for Tonny Thorup, at der er flere overnatninger. Det havde han spottet ud fra de mange bookinger.

- Det er bare vigtigt med en lidt sen sæson, og en af grundene til vi har fået det i år, er at mange tyske gæster er kommet sent på sommeren og helt ind i efteråret, forklarer han.

I år har der været 320.495 overnatninger i Nordjylland i oktober. Det viser tal fra Danmarks Statistik.