Kapitel 4

Soldaterfruerne - alene med savn og ansvar

Af Camilla Thorup Christoffersen

Når Danmark sender folk ud på missioner rundt om i verden, står der altid en lille hær af kærester og ægtefæller tilbage derhjemme, alene om at få hverdagen til at fungere og alene om ansvaret. Uden dem kunne de danske udsendte ikke med ro i sindet passe deres arbejde i verdens krigszoner. En af dem er 21-årige Victoria. Hun er kærester med piloten PED, som sammen med 30 andre fra Air Transport Wing Aalborg er sendt til Mali på FN-mission.

Savnet kan ramme Victoria på de mærkeligste tidspunkter. Midt på gaden. Midt i aftensmaden. Midt i en tv-serie. Lige midt i alle de ting, hun plejer at gøre med PED.

Men mest af alt rammer savnet hende om aftenen, når hun skal sove. Det lægger sig til rette i sengen sammen med hende, i minutterne efter hun har lagt sin bog væk, lukket vinduet ud til gården og den svage summen af trafik og fulde mennesker fra Jomfru Ane Gade, og trukket hans hovedpude, som stadig dufter af ham, ind til sig.

Lige dér kan hun mærke det i hele kroppen, at PED ikke er hos hende, som han plejer, og savnet følger hende ind i søvnen.

Victoria er kærester med en pilot i Forsvaret, og i starten af oktober rejste han til Mali og en syv ugers udsendelse med 29 andre fra Air Transport Wing Aalborg. Det kom ikke bag på hende, at han skulle af sted, for hun har vidst, i al den tid hun har kendt ham, at det var det, han ville, at det var den karriere, han brændte for at få. Og hun har hele tiden været indstillet på og afklaret med, at det var vilkårene for at være sammen med ham - at hun må undvære ham i lange i perioder.

Men det her er første gang, han er væk så længe, og savnet bliver bare ved og ved med at ramme hende i uventede bølger.

Vant til afstand

Victoria er kun 19 år, da hun lærer PED at kende. Han er 25 på det tidspunkt og i gang med sin to-årige pilotuddannelse i USA.

Andre piger ville måske være bakket ved udsigten til en mand, der så åbenlyst gik efter en militærkarriere, der hele tiden kan betyde, at han med få timers varsel kunne blive kaldt ud på opgaver eller længerevarende missioner.

Men ikke Victoria.

Victoria er vokset op med en far, der rejste meget og kunne være væk i lang tid på forretningsophold og rejser. Hun er vokset op med at være vant til savne, og hun har set, hvordan hendes mor har fået livet og hverdagen til at hænge sammen alligevel. Så det ligger naturligt til hende at leve sit liv på den måde, og hun foretrækker det faktisk: Engang imellem at få lov til at savne den, hun elsker.

Og da hun første gang flyver til Texas i august 2016 for at besøge PED, ved de det allerede, da hun står i ankomsthallen: Det her kunne godt være alvor.

  Foto: Privatfoto

Det bliver til tre besøg mere hos PED, mens han er i USA, og Victoria møder også hurtigt hans familie.

De er begge to den slags typer, der kaster sig ud i tingene uden at hæfte sig for meget ved tanken om alle de ting, der kan gå galt. Så da PED vender hjem til Danmark i maj 2017, flytter de sammen i en stor lejlighed i Aalborg. Så må det briste eller bære.

Heldigvis bærer det.

De bliver tættere og tættere de næste måneder, mens PED passer sit arbejde på flyvestationen, og Victoria passer sine studier. De står op sammen om morgenen, finder en rytme, som kommer til at rumme dem begge to og alt det, de gerne vil. De spiser sammen, går ture sammen, ser serier sammen og lægger sig i den samme seng. Hver aften. Hver dag.

Victorias nye livretter bliver alle de italienske klassikere, PED er så god til at lave, især hans lasagne. Så da de får beskeden om, at han skal udsendes til Mali i efteråret, sørger han for at fylde fryseren med italiensk mad til hende.

Klump i halsen

Den mandag, PED skal rejse, tager Victoria med ham i lufthavnen. Den 2. oktober henter han hende på skolen om formiddagen, og sammen kører de ud til Aalborg Lufthavn.

Hun prøver at bevare fatningen, mens de sammen går ind i afgangshallen. Da de seks andre besætningsmedlemmer fra flyvestationen, som PED skal rejse til Mali med, dukker op, går hun og PED lidt for sig selv.

00:14

Det er denne rejse, Victoria sender PED ud på.

Luk video

Ikke så meget for at sige farvel, men for at sige på gensyn. Det har de gjort før, mens der var et helt hav imellem dem, og det bare var et vilkår, at de levede deres liv på hver side af det. Nu skal de gøre det igen efter at have haft næsten et halvt år som samboende kærester.

Så Victoria klarer det kun lige ud af svingdørene, før klumpen i halsen bliver for stor, og hun så småt begynder at græde.

Hun holder ikke rigtig op igen resten af dagen. Hjemme igen trøstespiser hun smågrædende tre muffins lige efter hinanden, og hendes mor kommer op fra Randers for at hjælpe hende igennem de første svære dage ved at tage hende med ud. De shopper, spiser og går i biografen for at få timerne til at gå. 

BORGERKRIGEN I MALI

  • I januar 2012 udbrød der voldsomme kampe mellem regeringsstyrker og en gruppe seperatister, som siden 1960'erne har arbejdet for et selvstændigt Nordmali.
  • Borgerkrigen i Mali består i hovedtræk af to stridende parter:
    På den ene side CMA (Sammenslutningen af Azawad Bevægelser), en alliance af oprørsgrupper, som ønsker at løsrive det nordlige Mali.
    På den anden side den maliske regering, der sammen med Algier Platformen, en alliance af loyalistiske militser, ønsker at bevare et samlet Mali.
    Men striden bliver besværliggjort af, at flere islamistiske grupper har blandet sig i konflikten og angriber både separatisterne og den maliske regering.
    Grupperne er blandt andre Ansar ed-Din (Troens Forsvarere), MUJAO (Den Vestafrikanske Bevægelse for Enhed og Jihad) og AQIM (al-Qaeda i det islamiske Maghreb).
  • De forenede afrikanske styrker bad snart FN om hjælp til at holde oprøret nede.
  • Danmark var et af de lande, der på FN's opfordring besluttede at deltage i indsatsen.
  • Borgerkrigen har indtil videre ført til mange dødsfald, ødelæggelser og flygtninge internt i Mali.

Lige efter PED er rejst, kan hun ikke lægge bekymringerne væk. Kan de klare at være fra hinanden i to måneder? Vil han være den samme, når han kommer hjem? Vil deres følelser være de samme? Og er Mali ikke et af de farligste steder, man kan opholde sig? Det har hun læst et sted.

Så Victoria lader tankerne rase og tårerne trille den første dag.

Men så er det også slut. Hun græder først igen, den dag han kommer hjem.

En hær bliver tilbage

Victoria er bare én af de mange kærester og koner, der bliver tilbage i Danmark, hver gang det danske Forsvar sender folk ud på missioner. 

Uanset om det er i Kosovo, Afghanistan, Irak eller Mali, at der er brug for dansk tilstedeværelse i krig eller til fredsbevarende missioner, er der nogle liv, der er nødt til at køre videre derhjemme. Nogle liv, der stadig skal gå op med arbejde og børn, og hvor kvinderne i flere måneder kan stå alene med ansvaret, hvis fyret går i stykker, vandrørene sprænger, vaskemaskinen går i stykker - og hvordan var det nu lige med forsikringerne?

Der kan være ensomt og meget at sluge på én gang, og det er alt sammen problemer, deres kærester og mænd ikke kan løse fra en militærlejr flere tusinde kilometer væk. Derfor er det en mere eller mindre stiltiende kontrakt, alle par i Forsvaret laver med hinanden: At det er et vilkår, at den, der bliver ladt alene hjemme, skal stå med det hele selv i perioder og samtidig gøre det så let for den udsendte at være væk som muligt.

Det nytter ikke noget med bebrejdelser i telefonen eller for mange sure miner. Under udsendelse har sådan et par hver deres opgaver at løse, men for at gøre det nemmere at være alene med det hele i Danmark, laver de udsendte aftaler på kryds og tværs, så hjælpen aldrig er langt væk for nogen af soldaterfruerne, hvis der skulle ske noget.

  Foto: Air Transport Wing Aalborg

For Victoria bliver den store opgave at overtage det hus, hun og PED har købt, inden han blev udsendt, og så småt at gå i gang med istandsættelsen af det. 

Hun får nøglerne til det den 1. november og tager sammen med sine forældre ud for at se det rigtigt for første gang, efter det er blevet deres.

Men det er en mærkelig situation, synes hun - at stå dér i de 150 kvadratmeter hus, hun skal bo i med PED, uden han er der sammen med hende. Især fordi der er så uoverskueligt meget, de skal have gjort den næste måneds tid, så de kan flytte ind, før de skal være ude af deres lejlighed i Aalborg midt i december. 

Der er gulve, der skal slibes, vægge og lofter, der skal males, en bordplade i køkkenet, der skal skiftes. Og så skal det heles skrubbes ned og gøres rent fra ende til anden. Victoria ved ikke, hvor hun skal starte eller slutte, og projektet tårner sig op foran hende.

Kun fordi hendes far overtager roret og hele weekenden dikterer slagets gang, kommer de igennem rengøringen. Og det går da, men PED skulle alligevel have været der, tænker Victoria.

Lige om lidt...

Savnet kan ramme Victoria på de mærkeligste tidspunkter. Midt på gaden. Midt i aftensmaden. Midt i en tv-serie. Lige midt i alle de ting, hun plejer at gøre med PED.

Alligevel lykkes det hende ret hurtigt at skabe sig en hverdag, hun kan være i. Hun begynder at bruge mere tid i fitnesscenteret, et par timer hver dag. Hun ser sine veninder mere, går mere i byen. Hun skaber sin egen rytme og nyder faktisk lidt, at hun kan få lov til at spise alt det fisk, PED ikke bryder sig så meget om. 

  Foto: Robert Bedsted

Og selv om PED er langt væk, finder de også en rytme sammen på tværs af afstanden. Hun accepterer hurtigt, at han ikke altid kan svare hende lige med det samme. Til gengæld får hun fyldige referater af hans dag hver aften, inden han lægger sig til at sove.

  Foto: Robert Bedsted

De begynder sammen at tælle ned til, at han kommer hjem igen. Og hun ved, at hun er hos ham i Camp Bifrost i Mali igennem de breve, hun har skrevet og givet ham med i køjesækken. Ét for hver uge, han er væk, og et ekstra, han skal læse på deres årsdag.

Det er breve med hendes tanker og følelser, og de er med til at holde PED’s humør oppe nede i lejren, hvor det ikke altid er lige let at være låst inde bag et pigtrådshegn med 60 andre mænd og kvinder så længe.

Som dagene går, og det kommer tættere og tættere på, at han er hos hende igen, begynder Victoria at forberede sig mentalt på det skifte, der vil ske i hendes liv, når han kommer hjem igen. Hun gør små forberedelser. Hun forvandler sit savn til en julekalender, der ligger klar til ham, når lander i Danmark igen den 16. november.

Det er lige om lidt.

Du kan klikke dig videre til femte og sidste kapitel i vores store fortælling om de nordjyske udsendte her.

Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med Victoria og hendes kæreste PED. Redaktionen er bekendt med deres fulde navne, men af sikkerhedsmæssige årsager er de ikke offentliggjort.